SF: DF overdriver effekt af strafforhøjelser
Foto: Scanpix
Politik Af
Dansk Folkeparti beskyldes nu for at overdrive effekten af de stramninger af straffen på hjemmerøverier, som VKO forhandlede på plads i forbindelse med den såkaldte 'tryghedspakke'.

Den type sager, som strafskærpelserne kommer til at omfatte, er der højest 30 af om året, viser det lovforslag, som justitsminister Lars Barfoed (K) nu har fremsat.

Alligevel har Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, både før og efter, at aftalen blev indgået, henvist til hundredvis af sager, som der nu bliver sat ind over for.

"Det er dybt problematisk og bevidst vildledning af danskerne. Jeg tror, at formålet er at skabe et billede af, at Dansk Folkeparti har fået rigtig meget til gengæld for at forringe efterløn og pension - når virkeligheden er, at de har taget sig enormt billigt betalt," siger SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhart.

Tre dage inden aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev indgået den 22. maj, omtalte Peter Skaarup i sin blog på Politikens hjemmeside tal fra Rigspolitiet.

359 hjemmerøverier


"90 hjemmerøverier i første kvartal i år. Hjemmerøveri antaster noget af det vigtigste, vi har, vores tryghed. Både derfor og for at dæmme op for stigningen i antallet af hjemmerøverier, skal straffen fordobles," skrev han dengang.

Og i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad den 30. maj - en uge efter, at aftalen blev indgået - går DF-ordføreren i rette med en anden læserbrevsskribent, der har anført, at antallet af hjemmerøverier i 2009 ifølge Rigspolitiet kun var 29.

Peter Skaarup henviser til tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed, der opgør antallet af hjemmerøverier sidste år til 359 - fordi man her også medtager bl.a. indbrud eller tricktyverier, der udvikler sig til røveri.

"Jeg er nu enig med Justitsministeriets Forskningsenhed i denne sag," skriver Peter Skaarup.

"Jeg synes bestemt ikke, at der er tale om få hjemmerøverier, og jeg er glad for og stolt over, at Dansk Folkeparti har fået fordoblet strafferammen for disse uhyrlige forbrydelser."

Men af bemærkningerne til regeringens lovforslag fremgår det tydeligt, at det netop kun er de meget få, ekstra grove typer sager, som stramningerne retter sig imod - de såkaldte 'egentlige hjemmerøverier'.

Det er hjemmerøverier, hvor offer og gerningsmand ikke kendte hinanden i forvejen - og dem var der ifølge Rigspolitiet kun 22 af sidste år - et fald fra netop 29 i 2009.

Der findes også andre røverier begået i private hjem - for eksempel som følge af hævntørst eller andre uoverensstemmelser mellem folk, der kender hinanden i forvejen. Men de er ikke omfattet af lovforslaget, bekræfter den konservative retsordfører Tom Behnke.

Over for Information erkender Peter Skaarup, at det kun er de omkring 30 årlige sager om 'egentligt hjemmerøveri', der direkte er omfattet af lovforslaget.

Kilde: Information
NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet

Steen Bocian: Der er faktisk forskel på S og V

Stark-topchef har forhandlet hele natten om milliardopkøb: "Vi kommer til at fordoble vores omsætning"

S sætter 0 kroner af til opgør med "fattigdomsydelser"

Ambu-aktie i u-vending: Stort fald trods forrygende start på dagen

Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025

Conferize udskifter i bestyrelsen

Jyske Bank indberettede Operation Greed-kunde flere gange til SØIK

DI om Socialdemokratiets masterplan: For lidt fokus på vækst og virksomheder