S-profil i kulturkamp mod borgerlige medier
Foto: socialdemokraterne.dk
Politik Af
Danske aviser er blevet så borgerlige, at det er et problem for den demokratiske samfundsdebat. Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, der nu kalder på et grundlæggende opgør med højrefløjens mediedominans.

»Der findes en stadig større intolerance især i den borgerlige, skrevne presse. De lader ingen andre komme til orde end lige præcis dem, der har indskrevet sig i den borgerlige ideologiske tænkning. Her ligger en vigtig kulturkamp, som vi må tage," siger han og sætter navn på især tre landsdækkende dagblade, som skævvrider den offentlige debat.

"Berlingske, Jyllands-Posten og senest Børsen har satset massivt i forhold til den borgerlige meningsdannelse og giver ikke rum og plads til nogen som helst anden form for tænkning. Det synes jeg vitterligt er et stort samfundsproblem," siger Sass Larsen til Information.

Vil fjerne støtte

S-profilen står til en tung ministerpost, hvis rød blok vinder valget, og selv om en ny regering næppe vil fratage Berlingske eller andre 'borgerlige medier' deres statsstøtte, afholder det ham ikke fra at true med det.

"Jeg får nok ikke lov til det. Men jeg kunne godt tænke mig det," siger han.

Meldingen fra Socialdemokraterne kommer, mens der forhandles om medie-støtten, og formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, opfordrer til nytænkning af støtteordningen: "Så kunne de væsentlige nyheder og demokratiske debatter blive spredt i det danske samfund på en langt mere afbalanceret måde," siger han.

Tidligere S-formand Mogens Lykketoft oplever også en problematisk ubalance i mediebilledet og påpeger, at det ikke kun er linjen hos lederskribenter og kommentatorer, der er problemet. Også valget af vinkler og eksperter er politisk skæv og forfladiger debatten om den økonomiske politik, mener Lykketoft.

Det er rigtigt, at der er flere borgerlige aviser end røde, forklarer medieekspert og professor på SDU, Erik Albæk til Information.

"Hvis du tager det samlede avisbillede i Danmark, så er det helt korrekt. Et flertal af både de landsdækkende og særligt de lokale aviser udspringer af den gamle venstrepresse," siger han, men påpeger, at det kun er på opinionsstoffet, det gør en forskel.

Kilde: Information

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


E-sport vokser eksplosivt i verden: Omsætning spås over 7 milliarder i 2019

Vulkanudbrud lukker to lufthavne på italiensk ferieø

Volvo tilbagekalder 503.000 biler efter brand ved motoren

Hedgefond-kongen der shorter den fossile økonomi

Test af førerløs bus stoppet - rammer telefon-zombie

Tivolidirektøren nægter at blive hjemme

Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen