DF vil afskaffe green card-ordningen
Foto: Scanpix
Politik Af
Dansk Folkeparti kræver den såkaldte green card-ordning afskaffet. Kravet kommer få dage før regeringens 2020-plan skal forhandles på plads.

Det oplyser DR Nyhederne.

Ordningen giver udlændinge, der kan samle et vist antal point, adgang til Danmark, hvis de opfylder en række krav omkring uddannelse, sprog og alder.

Men ifølge en undersøgelse fra Integrationsministeriet arbejder de fleste på green card - nemlig 43 procent - i ufaglærte job og gør ikke brug af deres uddannelse.

"Meningen med den udenlandske arbejdskraft er, at de skal være så dygtige, at de genererer vækst," siger Dansk Folkepartis næstformand, Martin Henriksen.

"Hvis vi lukker dem på green card ude og lukker op for at dem, der allerede er i Danmark, kommer ud på arbejdsmarkedet, så vil vi spare den offentlige forsørgelse," siger han.

"Og det er god økonomi på langt sigt," siger Martin Henriksen til DR Nyhederne.

De Radikale afviser forslaget fra Dansk Folkeparti.

"Det er den helt gale vej at gå. Det kan ikke nytte noget at komme med forslag, der hæmmer væksten. Vi har brug for mere vækst, og det giver mere udenlandsk arbejdskraft," siger De Radikales finansordfører Morten Østergaard til DR Nyhederne.

Statsministeren vil ikke på forhånd komme Dansk Folkeparti i møde.

"Forhandlingerne er slet ikke startet endnu. Regeringen har lagt en reformpakke frem, som også viser den udfordring, som den danske økonomi har," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

2020-planen skal finde 47 milliarder kroner frem mod 2020. Med regeringens genopretningsplan fra sidste år er der skaffet 24 milliarder kroner.

Reformer af efterlønnen, førtidspension og SU'en skal ifølge planen indbringe resten.

/ritzau/




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Lars Larsen er sygemeldt på ubestemt tid

Seks ud at ti boligejere aner ikke, hvad der sker med deres skat: "Det risikerer at smitte af på markedet"

Fire partier forhandler, de vil alle øge danskernes skat med milliarder - og her er det, de allerede er enige om

Fra kopimaskinesælger på Vestegnen til direktør i verdenskendt fodboldklub: "Jeg havde absolut ikke regnet med, at jeg skulle sidde her"

Jan Magnussen: "Hybrid? Vi har et batteri, men det bruger vi til at starte V8'eren med"

Chokeret OW Bunker-direktør satsede alt - og tabte

Morten Østergaard sætter partifælle på plads - og udpeger økonomi som den store knast i forhandlinger

Chopards marketingstrategi: Filmstjerner er diamanters bedste ven

Besøg et prisvindende drømmeslot i de schweiziske alper