Løkke-reform forbedrer finanser med 50 mia.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den nyvalgte konservative leder Lars Barfoed præsenter i fælleslskab efterlønsreformen.
Foto: Scanpix
Danskerne skal betale for den økonomiske krise ved at blive længere på arbejdsmarkedet. I det længe ventede forslag til en ændring af efterlønnen, forslår VK-regeingen at efterlønnen gradvis afvikles.

Forslaget vil ifølge regeringens egne beregninger forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr. og øge beskæftigelsen med 70.000 personer i 2020. Samlet vil det øge velstanden målt i bruttonationalproduktet (BNP) med 50 mia. kroner.

"Forbedringen af den offentlige økonomi vil samtidig bidrage til en væsentligt lavere offentlig gæld på længere sigt. I 2030 vil den offentlige gæld være ca. 200 mia. kr. lavere end i fraværet af en reform og i 2040 475 mia. kr. lavere," skriver regeringen i forslaget til en reform af det danske arbejdsmarked.

Begrundelsen for ændringen af efterlønnen og folkepensionsalderen er, at dansk økonomi med egne ord "ikke hænger sammen", og at der kommer til at mangle arbejdskraft, hvilket gør det bydende nødvendigt at sikre tilstrækkelig arbejdskraft, der kan sikre velfærdssamfundet frem mod 2020.

Tre hovedelementer i regeringens arbejdsmarkedsreform

Centralt i forslaget er, at efterlønnen helt afskaffes for alle personer som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For personer på 57 år eller derover eller personer der allerede er gået på efterløn ændres der ikke ved reglerne.

For personer mellem 45 år og 56 år ændres efterlønnen så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste i den aldersgruppe.

Konkret foreslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at dele af Velfærdsaftalen fra 2006 fremrykkes med fem år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014 og folkepensionsalderen fra 2019.

Se grafik: Regeringens forlag til efterløns- og folkepensionsalder

Endelig foreslår regeringen en Seniorførtidspensionsordning, der sikrer en enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end fem fra folkepensionsalderen.

Seniorførtidspensionsordning skal gælde for alle uanset om man betaler til efterlønsordningen eller ej og den hurtigere og enklere sagsbehandling skal sikre at alle får svar inde for seks måneder.

Reformer skal sikre virksomheder arbejdskraft

Regeringen opridser den grundlæggende udfordring, hvor at der hver gang fem personer forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension er der kun fire personer, der står klar til at tage over.

Det begrænser de private virksomhedernes muligheder for at ansætte kvalificeret arbejdskraft, hvilket underminerer fundamentet under velfærdssamfundet.

At der er et massivt behov for reformer af den danske model er blevet understreget i bunkevis af rapporter gennem de seneste mange år fra blandt andet de økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råd, OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) og en stribe af bankøkonomer.

Danmark skal igen i top 10

At dansk økonomi er under pres kan konstateres ved at se på dansk økonomis internationale placering, hvor vi er faldet fra en 5. plads til en 11. plads målt i BNP per indbygger blandt OECD-landene.

Regeringens mål er at den udvikling skal vendes så Danmark igen er blandt de 10 rigeste lande i 2020.

"Skal vi nå det mål er det nødvendigt at få flere til at deltage på arbejdsmarkedet. Det vil give højere vækst og dermed give borgerne flere penge til rådighed og give flere penge til offentlig service," skriver regeringen i oplægget til reformer.

Om reformerne så gennemføres der op til de kommende forhandlinger med støttepartiet Dansk Folkeparti, der har afvist en total afskaffelse af efterlønnen.

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Andelsboligkøbere går glip af rentefesten: Sådan sikrer du dig på det usikre marked

Erdogan advarer EU om Isis-fremstød i Libyen før fredsproces

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Libyske havne blokeret af oprørsleder - mere end halvdelen af olieeksporten er væk

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd