Politik  
De Radikales gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, integrationskonsulent Manu Sareen, går nu i tænkeboks, om han vil efterfølge Klaus Bondam på posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester.

"Det er så nyt, at jeg ikke har tænkt i de baner endnu. Men nu må jeg først vende det med gruppen," siger Manu Sareen, efter at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren har bebudet, at han stopper i københavnsk politik ved udgangen af året.

Manu Sareen takkede sidste år - efter kommunalvalget - nej til et tilbud fra Klaus Bondam om, at han kunne få borgmesterposten.

Det skete, efter at Klaus Bondam var kommet i modvind, fordi han kun sikrede sig posten på grund af sin kontroversielle konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti og Venstre. En aftale, som også Manu Sareen kritiserede.

Manu Sareen fik 7955 personlige stemmer ved kommunalvalget, mens spidskandidaten, Klaus Bondam, kun opnåede 2387 stemmer.

Selv om en rundspørge dengang afslørede, at et flertal af De Radikale kredsformænd mente, at Manu Sareen burde have fået borgmesterposten, så mente gruppeformanden selv, at det ville være utroværdigt at sige ja, efter at han netop havde kritiseret den aftale, som sikrede Det Radikale Venstre posten.

Klaus Bondam tiltræder den 1. januar en stilling som institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, der dækker Belgien, Holland og Luxembourg.

"Jeg har stor forståelse for, at Klaus Bondam vil prøve kræfter med noget nyt. Og når det så oven i købet er noget med international kultur, så er det selvfølgelig supergodt for ham," siger Manu Sareen.

Den radikale gruppeformand er samtidig i dag partiets spidskandidat i København ved det næste valg til Folketinget, som skal finde sted senest i november 2011.

/ritzau/

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Dette kan være nytårsraketterne

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Dansk pensionsgigant oplever tysk shitstorm efter milliard-investering i Berlins arbejderkvarter

Danmarks måske mest ukendte erhvervsnetværk: "Vi har alle haft en bjørneskindshue på - og det er altså noget særligt"

Arasjöns frosne vand blev isbryder mellem far og søn

Medicinalgigant efter aktie-smæk til 262 mia. kr.: "Absurd konspirationsteori"

Dansk racerkører forfremmes til fabrikskører for Lamborghini

Børsens kunstanmelder anbefaler årets smukkeste kunstbøger

Danmarks økonomi får topkarakter trods hvidvasksag

Måling: Nyt center på Lindholm splitter befolkningen

Svingmesteren fra BMW er tilbage i fin form