Basser og smørrebrød fritages for moms
Foto: Colourbox
Politik Af
Alle morgenbasser, fade med smørrebrød og bestyrelsesmiddage, der er blevet spist rundt omkring i danske mødelokaler, er blevet guld værd for virksomhederne.

En EU-dom tvinger Skat til at ændre praksis, så danske virksomheder kan få moms retur for mødeforplejning fra virksomhedens kantine helt tilbage fra 1994, hvis de ellers kan støve bilagene op.

"Det kan betyde, at staten må sende et trecifret millionbeløb tilbage til virksomhederne," vurderer Benny Hjortkær Hansen, partner i revisionsfirmaet KPMG, som har fulgt sagen.

Han mener, at stort set alle virksomheder med en kantine har penge til gode for mad i forbindelse med for eksempel forretningsmøder, bestyrelsesmøder og kursusaktiviteter. Og det med renter.

Argumentet for, at basserne og smørrebrødet nu er momsfritaget, lyder, at måltidet serveres for ikke at blive distraheret af sult og for at få et mere effektivt møde og undgå tidsspilde.

Inviteres der derimod på gratis frokost på en restaurant i nærheden, efter at mødet er slut, kan momsen ikke trækkes fra.

Skat har udsendt en vejledning, der beskriver betingelserne for at få penge tilbage.

- Da Skat har haft en forkert praksis, er det vigtigt, at virksomhederne ved, hvordan de kan søge om at få moms for tidligere år tilbagebetalt, siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Der er tale om en udløber af en sag om momsbetalingen i personalekantiner, der blev afgjort i 2000, og som førte til, at en lang række danske virksomheder fik momspenge tilbage for bespisningen af deres personale.

Nogle virksomheder krævede yderligere momsen tilbage for mødebespisning, men fik nej fra staten i første omgang.

Virksomhederne Danfoss og AstraZeneca klagede til EU-domstolen og fik medhold i 2008. Først nu ændrer Skat praksis. Danfoss' krav lød på 5,9 millioner kroner, mens AstraZenecas lød på 825.000 kroner.

/ritzau/

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Citi kalder Alzheimers-eufori forhastet: Novo-boss afventer britisk forsøg

Air Greenland i største flysatsning nogensinde

Unibrew-formand om ny ledelsesrokade: "Lidt som i en fodboldklub, hvor man hele tiden skal tænke over at forstærke holdet"

Novo-chef efter nyt fra FDA: "Det stiller Ozempic endnu bedre end tidligere, og det er vi utroligt glade for"

Google-ejer runder markedsværdi på 1000 mia dollar: Porteføljemanagere overvejer at indkassere gevinst

Veloxis-aktionær trods tvangsindløsning: Kampen er slet ikke forbi endnu

Bjarke Ingels: Hvis du begår denne fejl, kan du godt glemme alt om at tiltrække de største talenter

Kronik: Nye regler kan få betydning for din pension i 2020