Politik  
En stigende andel af landets folketingspolitikere er akademikere, og det bekymrer Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, der selv er uddannet rørsmed.

Han peger på, at ved de seneste to folketingsvalg har 70-80 procent af de valgte haft en meget lang uddannelse. Og dermed mister vi en grundlæggende del af demokratiet, advarer han i Kristeligt Dagblad tirsdag:

"Jeg er ikke uddannelsesforskrækket, men vi får et skævt sammensat folketing, når befolkningens erhvervsbaggrund ikke er bredt repræsenteret. Faren er, at vi ender med et elitefolketing, der i den grad isolerer sig og lever i en verden, hvor mange ikke har været ude og have et rigtigt arbejde," siger Carsten Hansen.

Dermed kaster han nyt brænde på diskussionen om, hvor meget de folkevalgte egentlig bør ligne dem, der vælger dem.

Carsten Hansen mener, at skævheden er blevet større, fordi det brede engagement i politik er faldet.

"Min gode ven Svend Auken sagde jo, at politik har udviklet sig fra at være en deltagersport til en tilskuersport. Det har noget med tiden og med fjernsynet at gøre. Da vi var unge og mit parti yngre, troede vi, at jo mere oplysning, vi fik, jo mere aktiv blev man. Men det er ikke det, vi ser," siger han.

I stedet er politik blevet et "professionelt erhverv" med særlig appel til mennesker med uddannelser i økonomi og politik.

"For mig bør politik altid være et kald. Det lyder højt-ravende, men hvis det ikke er det, bliver det bare et håndværk, Hvis det bliver det, kunne man lige så godt sidde i Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller et ministerium og styre samfundet," siger Carsten Hansen.

Flere eksperter peger dog på, at det skæve forhold i uddannelser mellem vælgere og politikere har en lang forhistorie.

I slutningen af 1800-tallet udgjorde bønder flertallet både i befolkningen og i Folketinget.

Fra 1900 frem til 1950'erne var det arbejderne. Men så blev samfundet og økonomien mere kompliceret, og det krævede mere skolede folk, forklarer lektor i historie på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen.

Samtidig blev de ideologiske forskelle udvisket, og folketingsvalgene kom i stigende grad til at handle om, hvem vælgerne fandt mest kompetent. Et politikerjob appellerede derfor stadig mere til akademikere, og derfor blev de også overrepræsenteret på tinge.

Lektor Erling Jelsøe fra Roskilde Universitet, der blandt andet forsker i borgerinddragelse, mener, at udviklingen er gået ud over vores tradition for borgerinddragelse i Grundtvigs og folkehøjskolernes navn.

"Vi har et ideal om, at Folketinget skal repræsentere borgerne. Og det gør de (folketingsmedlemmerne, red.) for så vidt også, så længe de holder fast i de holdninger, de er valgt ind på. Problemerne kan opstå, hvis akademiske politikere har for lidt forståelse for visse sider af det praktiske liv. De problemer, de skal løse, hersker jo ikke primært i deres egen verden, men blandt samfundets dårligere uddannede, der befinder sig langt fra mange politikeres radar," siger han.

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Virksomheder får fem dage til at svare på omstridt skatteforslag

Markedet lukker: Novo Nordisk sank til bunds på rød dag

Pandora, Ambu og ISS er de mest shortede danske aktier: Her er forklaringen

Dansk fintech i partnerskab med Finlands største bank

Efter et år i skammekrogen: CBS vil igen indgå nye samarbejder med Danske Bank

Svindeldømt erhvervsmand bliver direktør i et af Europas største ejendomsselskaber

Lars Fruergaard: Derfor skyder vi vores langsigtede mål af banen

Kapitalforvalter advarer mod amerikanske superaktier: Så snart usikkerheden rammer, vil den blive indpriset nærmest øjeblikkeligt