Politik  
Danmarks nye klima- og energiminister, Lykke Friis, meldte sig først ind i Venstre natten til tirsdag.

"Jeg har jo haft et job indtil videre, og også som kommentarer har det været sådan, at jeg ikke har haft noget behov for at kaste mig ud i partipolitik. Det var mere de store linjer med udenrigspolitikken og EU-politikken. Og da jeg så fik det her tilbud, kunne jeg jo ikke sige nej," siger Lykke Friis.

Hun fortæller, at hun ikke tidligere har været medlem af Venstre.

Lykke Friis har senest været prorektor på Københavns Universitet og EU-ekspert i medierne. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ser hun som mere klimaskeptisk, end hun selv er.

"Jeg funderer jo meget mit synspunkt på den forskning, som jeg jo selv kommer fra - altså FN's klimapanel, der jo er kommet med meget klare budskaber omkring klimaforskningen," siger Lykke Friis på vej ind til sit første gruppemøde i Venstre, hvor hun blev mødt med store klapsalver.

Hun kommer ind i regeringen uden en stor programerklæring, men med en bunden opgave - klimakonferencen til december.

"Der er grænser for hvor store planer, jeg vil slæbe ind på nuværende tidspunkt. Det hænger selvfølgelig sammen med, at sporene jo er lagt med COP15. Og nu er det sådan, at det gælder om at få det i mål. Det er bestemt ikke tid til at komme med nogen stor programerklæring," siger Lykke Friis.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikanske futures lyser grønt - januar bliver god for investorerne, siger seniorstrateg

UBS om Ambus væksthåb: "Vi synes, at Ambu sætter prisen for højt"

Blockchainfirma vil vokse til en milliard på tre år: Vi har brug for stabile kryptovalutaer

Vovet og væsentlig debutroman om somalisk pige i Danmark

Elon Musk søsætter stor fyringsrunde: "Som vi alle har oplevet, så var sidste år det mest udfordrende i Teslas historie"

Investor tager de lange briller på - der er stort potentiale i aktiemarkedet

Tv-serien "True Detective" er bedre end nogensinde

Helle Ib: Thulesen Dahl har kun vundet første runde

Sjov og absurd teateroplevelse på Mungo Park i Allerød