Helle T: Efterløn står fast i min formandstid
Foto: Scanpix
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, udsteder nu noget nær en ny garanti for efterlønnen: Der bliver ikke pillet ved efterlønsordningen så længe hun er formand for Socialdemokraterne, fastslår hun.

Thorning-Schmidt afviser også at gå med til mindre justeringer af ordningen, som statsminister Anders Fogh Rasmussen ellers i går åbnede døren på klem for.

Det skriver dagbladet Børsen fredag.

"Der kan ikke blive tale om at pille ved efterlønnen. Og jeg kan ikke acceptere, at vi skaber denne her usikkerhed for borgerne om efterlønnen. Vi har for to år siden i velfærdsforliget sagt til borgerne: nu er det dét her, der gælder. Så kan vi ikke komme bagefter og sige, at det mente vi ikke alligevel. Det kommer ikke til at ske," siger Thorning-Schmidt til Børsen.

Vil det sige, at så længe du er formand for Socialdemokraterne, så kommer man ikke ind og piller ved efterlønnen?

"Nej. Det gør man ikke."

Socialdemokraterne har som forligsparti i den såkaldte velfærdsreform fra 2006 en reel veto-ret over for ændringer i efterlønnen - et veto som umiddelbart gælder i hvert fald frem til 2022, hvor velfærdforliget er helt indfaset.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen slog i går fast, at regeringen står ved velfærdsforliget og dermed ikke vil ændre i efterlønnen, uden at både Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne er med, skriver Børsen.

Læs hele artiklen i Dagbladet Børsen


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Aktietendens: Mærsk og Genmab løber med opmærksomheden i ventet grønt C25

    Genmab-analyse: Salg vil storme frem - sådan kommer aktien fra start

    Genmabs topchef: "Vi nærmer os min drøm om at blive et ikonisk selskab"

    Analytikere kan ikke enes om Mærsk i 2019

    Jesper "Kasi" Nielsen lukker sit holdingselskab forud for retsopgør om Pandora-bonus

    Rekord: 215.314 udlændinge arbejder i Danmark

    Mens du sov: Fed og handelsoptimisme sender aktierne i vejret

    Aktier: Positive handelsmeldinger i Asien giver fornyet risiko-lyst

    Morgenbriefing: Kunder vælter ind i lokalbankerne, Bech-Bruun til modangreb på minister