Analyse: Våbenhvile mellem Trump og Xi - positiv markedsreaktion i vente

373260_16_9_large_694.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
02. dec 2018 KL.11:00
Al historisk erfaring viser, at finansmarkederne og investorerne styrer kurserne efter kortsigtede begivenheder.

Derfor er der kun grund til at vente positive markedsreaktioner i de europæiske markeder mandag morgen efter våbenhvilen på tre måneder i handelskrigen mellem Kina og USA.

To store trusler er foreløbig taget af bordet. Den ene er en forhøjelse af USA's straftold på import fra Kina for 200 mia. dollar fra 10 til 25 pct. Den var planlagt til 1. januar, men kommer nu i værste fald 1. marts.

Den anden er Trumps trusler om at lægge told på den sidste halvdel af Kinas samlede eksport til USA og dermed told på varer for 267 mia. dollar.

Set også med europæiske briller er det glædeligt. Især tysk industri er meget afhængig af afsætning i Kina, og handelskrigen har allerede været mærkbar i Kinas væksttempo. Væksten i det det seneste kvartal på 6,5 pct. var den laveste i et årti. Bilsalget faldt drastisk.

I skrivende stund er det endnu småt med reaktioner fra de store virksomheder og industriorganisationer. Men hovedparten af dem, har været modstandere af Trumps aggressive handelspolitik, kan kun være tilfredse med en opblødning.

En stribe af af topcheferne for USA's allerstørste virksomheder har undervejs i handelskrigen taget imod invitationer fra Kinas præsident til at komme på besøg i Beijing og blive orienteret om Kinas synspunkter. At topcheferne overhovedet rejste til Beijing er en illustration af, at USA's erhvervsliv i mange henseender nok er utilfredse med de krav, de bliver mødt med om bl.a. teknologioverførsel for at drive forretning i Kina, men at de ikke ser høje straftolde som vejen frem.

Ikke mindst fordi det også rammer deres egne virksomheder og USA's økonomi i form af højere priser og højere inflation. Chefen for danske Linaks produktion i Illinois fortalte tidligere på året denne skribent, hvordan han nu skulle betale både 25 pct. told på stål fra Europa og told på computerdele fra Kina til sin amerikanske produktion.

Disse toldsatser bliver ikke taget af bordet lige med det samme. Men der kommer altså heller ikke flere i første omgang.

Trump er fløjet hjem med løfter om, at kineserne nu vil købe flere landbrugsprodukter, mere energi, sikkert olie, og flere industrivarer. Der er ikke sat beløb på, men det skal kunne ses i USA's handelsunderskud over for Kina på 375 mia. dollar om året.

Trump har også fået et løfte om, at kineserne vil gøre noget ved de krav om teknologioverførsel og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er et kæmpe irritationsmoment for både amerikanske og europæiske virksomheder. Krav fra USA om både øget eksport til Kina og om teknologisiden, der ifølge kinesiske Global Times, beskrives som ”legitime.”

Det ligner altså en sejr til Trump, som da også fra Air Force One sendte et triumferende tweet.

Tornen på rosen fra Buenos Aires er beskyldninger fra akademiske Kina-høge, der mener, at Trump er fanget i en kinesisk fælde ved at ”slow-walke” ind i langstrakte forhandlinger. På samme måde som Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton gjorde det.

USA's utillfredshed med samhandlen er langtfra et nyt fænomen. Trump har blot italesat den langt kraftigere end sine forgængere. Og fulgt op med konkrete handlinger.

Derfor bliver den næste overvejelse i markederne – hvem var det, der reelt løb af med sejren i det opgør mellem Kina og USA, der satte alt andet ved G20-topmødet i skyggen.