Analyse: Parlamentet har nu taget kontrollen – men kan det blive enig om en brexit-løsning?

378985_16_9_large_52.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
26. mar 2019 KL.13:32
Briterne har tre uger til at finde ud af, hvad de vil med brexit. Det er det eneste, vi ved.

Ellers er alt igen åbent, efter at Underhuset mandag aften tog det højst usædvanlige og kontroversielle skridt at fratage regeringen kontrollen over, hvad der skal stemmes om i Underhuset.

Dermed har premierminister Theresa May for alvor tabt kontrollen over hele brexit-processen. Parlamentsmedlemmernes nye indflydelse skal onsdag bruges til at gennemtvinge en afstemning om alle tænkelige brexit-muligheder: Fra no deal og en aflysning af brexit til alle de hårde og bløde varianter, der ligger imellem.

Imens kæmper May videre og prøver at få vedtaget udtrædelsesaftalen inden fredag, som EU har sat som deadline, hvis briterne vil udtræde under ordnede forhold 22. maj, som hun ønsker.

Sker det ikke, får Storbritannien i stedet kun en kort forlængelse af brexit til 12. april. Skal der derefter forlænges yderligere, så skal briterne klart og tydeligt fortælle EU, hvad landet vil have.

Efter to års forhandlinger, og få dage før Storbritannien oprindeligt skulle have forladt EU, skal Underhuset med andre ord for første gang for alvor tage stilling til, hvilket brexit det ønsker.

Mays magtkamp med Underhuset

Det store spørgsmål de kommende dage er ikke kun, hvad briterne vil. Det er også, hvem der får lov at bestemme det.

Theresa May sagde mandag, at hun vil ignorere et flertal i Underhuset, der støtter en brexit-løsning, som går imod det konservative valgmanifest fra 2017. Brexit skal gennemføres og Storbritannien skal ud af det indre marked og toldunionen, fastholder hun. Hendes røde linjer har ikke rykket sig en millimeter.

Men spørgsmålet er, om hun får lov at bestemme det. Mandagens historiske beslutning om, at Parlamentet nu selv tager kontrollen over processen, er kulminationen på en lang og indædt magtkamp mellem Underhuset og Theresa May.

Som premierminister har May været opsat på at sikre et brexit, der kunne holde sammen på Det Konservative Parti, selvom der i Underhuset ikke var flertal. Tidligt i forhandlingerne var Mays plan at holde parlamentsmedlemmerne ude på et sidespor og forhandle en aftale på plads med EU uden at få den godkendt i Underhuset.

Det spændte den tidligere konservative rigsadvokat Dominic Grieve ben for sidste år, da May skulle have en af de første love om brexit gennem Underhuset. Han samlede et flertal bag sig, der krævede en “meningsfuld afstemning” om aftalen, og May måtte bøje sig for at få loven vedtaget.

Skridt for skridt, afstemning for afstemning, har Underhuset siden taget mere og mere af kontrollen, hvilket kulminerede mandag aften, da den tidligere konservative minister Oliver Letwin sammen med Grieve og Labours Hilary Benn overtog styringen med onsdagens dagsorden i Parlamentet.

Spørgsmålet de kommende dage er, hvor meget længere de vil gå, hvis May vælger at ignorere de vejledende afstemninger, Underhuset nu vil holde.

Beslutningen mandag udfordrer allerede den uskrevne britiske forfatning og sætter, ifølge regeringen, en farlig præcedens. Men i princippet vil det være muligt for et flertal at gå endnu længere og pålægge regeringen ved lov at gennemføre den brexit-løsning, et flertal støtter.

Er der overhovedet flertal?

Men som Theresa May selv advarede om før nederlaget mandag, så er der ingen garantier for, at der er flertal i Underhuset for noget som helst.

Og selv hvis der er, kan flertallet samle sig om en brexit-løsning, EU ikke vil være med til.

Den konservative brexit-fløj taler allerede om at støtte en aftale med EU, hvor det såkaldte irske bagstop er fjernet. Det har EU afvist meget håndfast gennem meget lang tid.

Andre spår, at flertallet vil samle sig om et blødt brexit efter Norge-modellen, som bl.a. Labours Stephen Kinnock kæmper for.

Modellen betyder, at briterne ligesom Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz bliver medlem af EFTA og får adgang til det indre marked, men ikke toldunionen – men både Norge og Island har klart fastslået, at de ikke ønsker at få briterne med i klubben.

Truslen om, at afstemningerne kan føre til et blødt brexit, en ny folkeafstemning eller endda en øjeblikkelig tilbagetrækning af Artikel 50 kan dog – ironisk nok – blive en hjælp for Theresa May.

Ifølge bl.a. avisen The Sun forhandler hun videre med støttepartiet DUP og den konservative brexit-fløj om, at de skal stemme for aftalen, hvis May til gengæld lover at gå af som premierminister, når aftalen er vedtaget. En tredje meningsfuld afstemning om aftalen er stadig en mulighed torsdag.

Så det er helt åbent, hvem der om få uger er premierminister, om vi til den tid er på vej mod et blødt, hårdt eller aftaleløst brexit, og om brexit overhovedet skal gennemføres.

Men EU har sat en skarp deadline. Vil Storbritannien undgå no deal, skal der enten være en vedtaget aftale på fredag eller en overbevisende plan 12. april.