Analyse: May i historisk nederlag - ildsprudlende Corbyn forsøger onsdag at vælte hende

375287_16_9_large_558.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
15. jan 2019 KL.22:10

Den iskolde reaktion i markederne står i skærende kontrast til Labour-lederen, Jeremy Corbyn, der formelig ildsprudlende og med skarp fordømmelse af premierminister Theresa Mays "dybe inkompetence" onsdag påny vil forsøge sig med et mistillidsvotum for at afsætte den konservative regering.

Pundet faldt kortvarigt efter afvisningen af den udtrædelsesaftale May havde landet med EU. Men steg så endnu mere. Fordi markederne nu koncentrerer sig om, hvorvidt det kan lykkes for briterne at få en udsættelse af brexit-datoen d. 29 marts. Eller om det imod alle odds alligevel vil lykkes Theresa May at undgå et no-deal-brexit.

May væltes ikke

Den markedsreaktion indikerer samtidig en bred enighed mellem Londons politiske analytikere og finansmarkederne. Jeremy Corbyns mistillidsdagsorden vil ikke blive vedtaget. Af den simple grund, at DUP, Mays nordirske støtteparti siger, at de ikke vil vælte regeringen, og at Theresa May trods alt får så meget støtte i sit eget parti, at Corbyn ikke får sit flertal og dermed et parlamentvalg.

Men dermed hører sikkerheden om udviklingen i de nærmeste timer og dage også op. Udfaldsrummet for de kommende dages begivenheder er stort og føjer kun ny usikkerhed til for britisk, dansk og europæisk erhvervsliv om de fremtidige betingelser for samhandel.

Theresa May skal inden mandag komme med en plan B. Hun siger klart, at den vil bygge på det forslag og den aftale med det øvrige EU, der tirsdag aften blev fejet af banen med et regerings-nederlag, der ikke er set større siden 20´erne.

Men meningsfyldte ændringer i aftalen vil kræve nye forhandlinger og indrømmelser fra de øvrige EU-lande. Irske politiske iagttagere lod tirsdag aften vide, at indrømmelserne ikke kommer fra Dublin, der spiller den absolutte hovedrollen i EU's enstemmige beslutning om at undgå en hård grænse mellem EU-landet Irland og britiske Nordirland.

Og i kommentaren fra Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, skal man lægge mærke til, at han taler om voksende fare en "disorderly withdrawal" - altså brexit helt uden gensidige aftaler - som EU forbereder sig på. Intet om oplæg til nye forhandlinger.

Man kan argumentere, at det også er umuligt for Juncker, Angela Merkel eller andre EU-spidser at vide, hvad man i givet fald skal forhandle om. Briterne har bragt sig i en position, hvor ingen på eller uden for de britiske øer ved, hvad der skal til for at forhindre et no-deal-brexit.

Læren fra Maastricht

Danmark kom for godt 25 år siden med krav om fire undtagelser for Maastricht-traktaten. Det kunne de øvrige EU-lande forholde sig til.

Men Storbritannien er splittet mellem en folkelig majoritet - omend beskeden - den ifølge målinger helst vil blive i EU, og resten af vælgerne og en stor del af politikerne, der peger på mindst 3-4 forskellige måder at komme ud af EU på. Spørger man briterne på andre måder, om valget mellem no-deal-brexit eller at blive i EU, tyder meget på, at endnu flere vil blive.

Sandheden er fortsat, at fhv. premierminister David Cameron ikke vidste, hvad han gjorde, da han initierede folkeafstemningen 23. juni 2016. Valget mellem at blive i EU eller forlade unionen har aldrig været enkelt. Fordi ingen vidste hvordan fremtiden udenfor EU skulle formes.

Den håbløse arv kæmper Theresa May med. Selv er hun en politisk dead woman walking. Men trods det enorme nederlag i Underhuset tirsdag aften, der for altid vil være hendes historiske eftermæle, tager hun onsdag igen kampen op for at opfylde det nej til EU, som den britiske befolkning ikke længere synes at besidde.