Analyse: Investorer satser på, at den tyske regering snart falder

392166_16_9_large_534.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
02. dec 2019 KL.14:30

Er det et forsøg på at tilbageerobre en politisk profil, som forbundskansler Angela Merkel har slebet alle skarpe kanter af? Eller er SPD reelt rede til at forlade den tyske koalitionsregering med CDU/CSU, hvis der ikke lettes kraftigt på den stopfyldte tyske pengepung?

Tyske renter steg mandag formiddag i forventning om, at det kommende nye lederskab for de tyske socialdemokrater vil presse kristendemokraterne til at lempe finanspolitikken. Ved at stille så bastante krav til en markant højere mindsteløn, højere udgifter til tysk klimapolitik og en lempelse af kravet om budgetbalance, at det bliver et blankt Nein fra Merkel. Hvorefter SPD trækker sig fra regeringen og bringer den til fald.

Is i blodet

Flere tyske politiske iagttagere peger på en sandsynlighed i omegnen af 30 til 45 pct. for, at SPD i løbet af de kommende måneder vælger af trække sig fra den regering med kristendemokraterne, som de i første omgang reelt blev tvunget ind i efter et meget langt forløb uden regering efter valget i september 2017.

Men måske de investorer, der sælger ud af tyske statspapirer - og dermed sender renterne op - skal have en smule is i blodet. Trods forventning om, at Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken i den kommende weekend på SPDs partikonference bliver godkendt som fælles ledelse, er det på ingen måde ensbetydende med, at SPD er på vej til at få større indflydelse på tysk økonomisk politik.

Dertil er der simpelthen for lang vej til, at partiet kan overtage pladserne i den tyske forbundsregering.
Derimod står det klart, at usikkerheden om, hvor længe den nuværende regering sidder, er vokset betydeligt. Og dermed også usikkerheden om, hvor længe Angela Merkel bevarer sin arbejdsplads i Bundeskanzleramt i Berlin.

Mindretalsregering

Hvis Walter-Borjans og Esken, som de truer med, trækker SPD ud af regeringen, kan Angela Merkel bryde med både sine egne principper og tysk efterkrigshistorie og vælge at regere videre med en mindretalstalsregering udelukkende med hendes eget CDU og søsterpartiet CSU fra Bayern.

Med en sådan regering vil det blive svært at få afgørende lovgivning igennem i Bundestag -  men omvendt vil den nye SPD-ledelses ønske om lempelig finanspolitik heller ikke have megen gang på jord, og dermed vil det udfald blive en skuffelse for de investorer, der mandag sælger tyske Bunds.

Merkel kan også forsøge at danne en ny koalitionsregering. Enten med de liberale i FDP og De Grønne, i en såkaldt Jamaica-koalition på grund af partiernes sorte, grønne og gule farver, eller alene i samarbejde  med De Grønne. Den første løsning vil betyde et flertal i Bundestag, men Jamaica-samarbejdet blev forgæves forsøgt etableret efter valget i 2017 og er ikke nogen nem løsning for Angela Merkel, der også vil møde politisk afpresning fra den side, hvis hun skal have etableret et samarbejde.

Det sorte nul


CDU/CSU kan også vælge at danne regering med De Grønne, men har i så fald ikke flertal. Bortset fra mindre ændringer i retning af et hurtigt skifte mod grøn energipolitik vil det sandsynligvis ej heller betyde nogen større forskydninger i finanspolitikken og regeringens ufravigelige krav om at fastholde die schwartze null, kravet om budgetbalance.

Vælger Angela Merkel at udskrive valg, så  indikerer de nuværende meningsmålinger ikke større ændringer af det aktuelle politiske billede. SPD er historisk svagt med 14.-15 pct. af stemmerne og har selv med et samarbejde, formaliseret eller ej, ikke udsigt til flertal sammen med De Grønne og venstrefløjspartiet, Die Linke.

Skulle de alligevel få et sådant flertal, og sandsynligheden vurderes maksimalt at være på 33 pct., så kan CDU/CDU stadig stoppe en lempeligere finanspolitik med deres flertal i Bundesrat, overhuset i det tyske parlament.