Amerikanske finansfolk: Trump har muligvis givet Kina et forspring i handelskrigen

386011_16_9_large_931.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
14. aug 2019 KL.15:52
Tirsdag besluttede den amerikanske præsident Donald Trump at forsinke eller udskyde told en række kinesiske varer til midten af december.

Ifølge en række eksperter viser det, hvor meget smerte USA kan klare, og det kan Kina udnytte til sin fordel, skriver CNBC.

”Fortæl mig så, hvorfor Xi (Kinas præsident Xi Jinping, red.) ikke skal fortsætte med bare at sidde og vente på verdens største forhandler, der bliver ved med at ”forhandle” med sig selv?” skriver Jim Chanos, finansmand og grundlægger af investeringsrådgivningsselskabet Kynikos Associates i en kommentar på Twitter under brugernavnet ”Diogenes”.


Sidste år indførte Trump told på importeret stål og aluminium, som især var rettet mod Kina. Siden da er han-delskrigen eskaleret og i starten af august meddelte Trump, at en straftold på 10 pct. på kinesiske varer for 300 mia. kr. ville træde i kraft 1. september.

Ifølge CNBC blev tirsdagens melsding fra Trump opfattet som et tegn på, at selvom Det Hvide Hus påstår, at straftolden ville gøre ondt på Kina, så rammer handelskrigen altså de amerikanske forbrugere.

Blandt de produkter, der er fritaget for told, er bl.a. mobiltelefoner, tøj og videospil, som alle er produkter, der er afgørende for det amerikanske forbrugermarked, især under juleindkøbene.

”Det ser ud til, at han ikke vil have, at priserne på Iphones skal stige op til jul. Kineserne vil læse det som en stor svaghed,” sagde Kyle Bass, grundlægger af hedgefonden Hayman Capital Management til CNBC tirsdag.

Som modsvar til USA har Kina bl.a. forbudt import af amerikanske landbrugsvarer, og sidste uge meddelte Kina, at man ikke vil genoptage importen af landbrugsvarerne.