Advarselslampen er begyndt at blinke i USA: "Det er et af de allerbedste signaler om, at en recession er nært forestående"

373512_16_9_large_880.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
06. dec 2018 KL.14:50
Økonomer er begyndt at kigge ængsteligt på en af de helt centrale advarselslamper i amerikansk økonomi. Den er nemlig begyndt at udsende de første blink. 

For første gang siden finanskrisen er renten på amerikansk statsgæld med en løbetid på 3 år nu højere end renten på statsgæld med en løbetid på 5 år. Det er ifølge flere økonomer et usundt tegn og kan være et pejlemærke om, at amerikansk økonomi er ved at løbe ind i problemer. 

"Det er bekymrende," siger Mikael Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.

”Det er noget, som vi holder meget øje med, og som investorerne holder meget øje med. Det kan få os til at ændre på, hvordan vi ser på amerikansk økonomi."

Hvis tendensen spreder sig, så renten på kortsigtet gæld generelt bliver højere end renten på langsigtet gæld - det økonomer kalder en invertering af rentekurven -, så har det historisk været et sikkert varsel om, at en recession er på trapperne.

”I USA er det en af de bedre indikatorer for en recession,” siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital.

Siden mandag har den 3-årige rente været et nøk over den 5-årige rente. Torsdag er den 3-årige rente 2,77 pct., mens den 5-årige rente er 2,76 pct.

”Når vi dertil, at f.eks. den 10-årige og 2-årige rente inverterer, så er det ofte et signal om, at vi inden for cirka 12 måneder får en recession i USA,” siger Teis Knuthsen.

Aktuelt er den 10-årige rente 2,9 pct, mens den 2-årige rente er 2,76 pct. Altså en forskel på 0,14 pct. 

Også Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, holder et vågent øje på udviklingen.

”Det er et af de allerbedste signaler om, at en recession er nært forestående. Det er svært at finde andre indikatorer, der har været lige så præcise,” siger han.

Sydbank: Stor sandsynlighed for recession

Mikael Milhøj forklarer, at flere medlemmer af den amerikanske centralbank har udtrykt bekymring for, at rentekurven inverterer, og ifølge Milhøj kan det potentielt få betydning for centralbankens pengepolitik, hvis omslaget bliver mere tydeligt og længerevarende.

”Det er noget, der godt kan få Federal Reserve til at tænke sig om to gange,” siger han.



Ifølge Jacob Graven så passer signalet fra rentekurven godt med hans vurdering af amerikansk økonomi. Faktisk mener han, at der er ”en ganske stor sandsynlighed for”, at USA bliver ramt af en recession allerede om et år til halvandet.

”Vi har haft et opsving i amerikansk økonomi, der nærmer sig sin ti-års fødsesldag. Det har kurs mod at blive det længste opsving i historien. Alene af den grund er det rimeligt at få tanken, at det snart af slut, og vi får en recession af en eller anden varighed og en eller anden dybde,” siger han.

Selvom der stadig er fuld fart på amerikansk økonomi, så er de første revner i opsvinget begyndt at vise sig, mener Sydbanks cheføkonom:

”Der er mange ting, der begynder at signalere, at dampen nok går af kedlerne i amerikansk økonomi. Det er ikke sikkert, at det behøver at betyde en recession. Men at vi får en eller anden grad af afmatning inden for de kommende år virker meget, meget sandsynligt," siger Jacob Graven.

Et signal om en økonomisk nedgang

Men hvordan er det så, at rentekurven kan forudsige en recession?

I en normal situation vil investorer kræve en højere rente for at låne penge ud i længere tid, fordi der er en større risiko ved det. Det betyder, at renten på statsobligation, der løber i 10 år er højere end en, der løber i 2 år. 

"Når en 10-årig rente er lavere end en kort rente, så er det et signal om, at man forventer, at renterne vil være faldende Når man forventer, at de korte renter bliver sænket, så er det et udtryk for, at man forventer, at pengepolitikken bliver lempet i en situation, hvor den økonomiske vækst er faldende,” forklarer Teis Knuthsen. 

Og det er altså på den måde, at en inverteret rentekurve bliver et godt pejlemærke for, at et omslag i økonomien er på vej.

”Hvis man får en situation, hvor de korte renter er højere end de lange, så må de være fordi, at investorerne grundlæggende er bekymret for, at der kommer rentenedsættelser inden for en overskuelig horisont, og det gør der typisk, hvis økonomien begynder at halte eller gå i bakgear. Og når det historisk har vist sig at være et ganske godt signal og indikator, så er det en vigtig del af tage med i sin analyse,” forklarer Jacob Graven. 

Amerikansk økonom opdagede recessionsalarmen i 1986

Det er den amerikanske økonom Campbell R. Harvey, der i en ph.d.-afhandling i 1986 første gang opdagede, at en invertering af rentekurven er en pålidelig indikator for, om amerikansk økonomi et år eller halvandet senere bliver ramt af en recession.

Faktisk har den siden 1960'erne ikke én eneste gang udsendt en falsk alarm.

Campbell R. Harvey, der i dag er professor i finansiering på Duke University, mener ikke, at man skal lægge for meget i, at rentekurven er inverteret, når man kigger på den 3-årige og 5-årige.

”Jeg er tilbageholdende med at lægge for meget vægt på de her små dele af rentekurven. Jeg mener, at det er essentielt at kigge på en langsigtet rente over for en meget kortsigtet rente,” sagde han tirsdag i NPRs radioprogram The Indicator.

I sin afhandling kigger Campbell R. Harvey specifikt på den 3 måneders amerikanske statsobligationsrente over for den 5-årige rente.

I øjeblikket ligger renten på en 3 måneders obligation omkring 2,4 pct., mens den 5-årige er oppe i 2,76 pct. Dermed er der et stykke til en inversion på den del af rentekurven, som Campbell R. Harvey mener giver det mest pålidelige signal.



Samtidig understreger han, at det ikke er nok, at rentekurven inverterer i en kort periode.

”I min afhandling kiggede jeg efter en situation, hvor vi har en inversion i et helt kvartal. Ikke en dag eller nogle få timer men i tre hele måneder,” sagde han mandag til The Indicator.

Selvom recessionslampen altså ikke blinker rødt hos Campbell R. Harvey, så lægger han ikke skjul på, at den nuværende situation bekymrer ham.

”Det er ikke en alarmklokke endnu for en recession. Men hvis det fortsætter i den her retning, så kan det blive det,” siger han til The Indicator og tilføjer:

”Det er et problem, at rentekurven er meget flad. En inversion er forbundet med recessioner. Men det er også tilfældet, at en fladere rentekurve er forbundet med langsommere økonomisk vækst. Det er bekymrende.”

Danske Bank: Kan få Fed til at ændre kurs

Mikael Milhøj forklarer, at rentekurven kortvarigt tidligere har været inverteret uden at det gav en recession. Det var f.eks. tilfældet i 1998. Så hvordan den nuværende udvikling ender afhænger i høj grad også af, hvilket tempo Federal Reserve hæver renten i.

”Det kommer meget an på, hvordan den amerikanske centralbank reagerer. Vi så f.eks. i 1998 omkring Asien-krisen, at vi faktisk fik en inverteret kurve. Men det endte med at være i meget kort tid, fordi den amerikanske centralbank trådte til,” siger Mikael Milhøj.

Omkring sommerferien udtrykte flere medlemmer af centralbanken bekymring for, at rentekurven kunne invertere, forklarer Mikael Milhøj.

”De var ude at sige, at det var noget, de holdt øje med og noget, der kunne få dem til at ændre holdning,” fortæller senioranalytikeren.

Men i oktober steg renten på den 10-årige statsobligation pludselig hurtigt op i et niveau omkring 3,25 pct. Og med det forstummede snakken om en inverteret rentekurve. Men nu er renten igen faldet til under 3 pct., og med det er recessionssnakken blomstret op igen.

Kan indikatoren stadig bruges?

Det er ikke alle, der mener, at man skal stole for meget på rentekurven. Det gælder f.eks. Torsten Sløk, der er cheføkonom i den tyske storbank Deutsche Bank.

”At trække to tal på en skærm fra hinanden og sige, at en recession kommer om 2 til 3 år er en vanskelig investeringstese,” skriver han i en kommentar, der er udsendt onsdag aften.

Hans egen undersøgelse viser, at der siden 1980 i gennemsnit er gået 21 måneder fra den 2-årige og 10-årige rentekurve er inverteret til en recession har ramt amerikansk økonomi. I 1981 tog det kun 10 måneder. Og i 2001 næsten tre år.

”Det betyder, at en recession kan komme i slutningen af 2020. Eller på et tidspunkt i 2021. Eller den kan komme tidligere. Eller den kan komme senere,” skriver Torsten Sløk og tilføjer:

”Det er ikke særligt nyttig information for investorer.”

Jacob Graven siger, at det er oplagt, at signalet fra rentekurven ”skal parres med andre signaler fra økonomien.”

”Vi vurderer, at det er meget sandsynligt, at opsvinget er på toppen nu,” siger han.

Ifølge Teis Knuthsen er der ikke noget overraskende i, at renteniveauerne på den langsigtede og kortsigtede gæld nærmer sig hinanden, og at rentekurven bliver fladere i den nuværende situation.

”Det er naturligt, at rentekurven bliver fladere i en situation, hvor man sætter renten op i USA,” siger han.

Fordi den inverterede rentekurve tidligere har været et sikkert varsel om en recession er det ikke en garanti for, at den også vil være det denne gang. Og på grund af centralbankernes ekstraordinære obligationsopkøbsprogrammer, så kan man ikke afvise, at advarselslampe denne gang kan give en falsk alarm:

”Det der gør det meget svært i øjeblikket er, at centralbankerne intervenerer så vanvittigt meget i obligationsmarkederne. Det bliver man nød til at tage højde for i den her situation. I det omfang centralbankerne manipulerer med prisdannelsen på obligationsmarkedet er det ikke givet, at du i samme omfang kan få det signal, som du normalt får. I bund og grund kan jeg godt forestille mig, at vi får en inverteret rentekurve uden, at vi nødvendigvis får en recession. Eller vi kan få en recession uden at vi har en inverteret rentekurve. Det er ikke en facitliste. Det er en af mange indikatorer,” siger Teis Knuthsen.