Yachtklubben i Tuborg Havn brillerer igen

null

293122_16_9_large_958.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
27. okt 2014 KL.10:48
Hvis man ikke bor i nærområdet, er det nemt at overse Tuborg Havn. Det var oprindelig en industri- og færgehavn anlagt af bryggeriet og ikke et sted, man hang ud for at hygge sig.

Det er i høj grad tilfældet, nu hvor området i de senere år er blevet forvandlet til en ny, eksklusiv bydel, og
bassinet er indrettet som en velfungerende lystbådehavn.


"Eftersom han er en erfaren mand med en fortid på bl.a. Nimb og Vejrø, så er der grund til at tro på, det i forvejen pæne kvalitetsniveau vil stige yderligere"


Her har Kongelig Dansk Yachtklub et klubhus – og sikke et!

Det er en smuk bygning, som bugter sig ned langs kajen med kig til Øresund og de mange flotte lejlighedskomplekser her i Vandkantsdanmark.


En tjener ser, at gæsterne nærmer sig døren, så han sætter nærmest i løb for at holde døren for os.

Det er en god start, for vi føler os med det samme velkomne, og restauranten er da også så godt som fyldt, så det er et tegn på overskud, at der alligevel holdes øje med døren.

Den manglende plads i restauranten er der råd for – nemlig et glas champagne og et lille udvalg af charcuterie serveret ude på terrassen.

Det består af to slags krydderpølse fra Nordjylland og skiver af en meget fin spegeskinke fra Fanø, der serveres med en persille-mayonnaise med grønt fra egen urtehave.


Tonen er slået an: Her er fokus på lokale råvarer, hvilket bekræftes i menuen, som bl.a. byder på oksehøjreb og gris fra Grambogård samt tatar af kød fra De 5 Gårde.

Smuk kartoffelret

Vi begynder med en salat lavet med en terrine på brystkød fra Gråsten-kyllinger. Den flotte, magre terrine har en ren smag, og salatbladene er præget af stor friskhed. De hjemmedyrkede krydderurter giver en ekstra smagsdimension.

Dernæst en kartoffelret med et smukt udseende med et lag af opretstående kartoffelchips, hvoraf nogle er sprøde og nogle lidt kedeligt bløde. Nedenunder er der små stykker velsmagende, fast, men mør kartoffel, kartoffelmos og syltede løg samt lidt løjrom.

To fine og dejligt sommerlette retter, hvis eftersmag vi nød til fulde, for der gik en halv time, før hovedretterne kom på banen, hvilket er en skønhedsplet på et ellers imponerende serviceniveau.


Men vi brugte tiden på at nyde havneudsigten, behageligt anbragt i de brede stole med armlæn ved de store borde, der er placeret med en passende indbyrdes afstand.

Og skulle maven knurre, var der rigeligt med brød og smør. Bollerne lavet på en dej af manitoba-mel, der er kendt for sit høje protein- og glutenindhold, hvilket giver en god hæveevne.

Brøddet havde fin karakter med et sejt indre og sprødt ydre. Smørret var der ikke sparet på, og det var af god kvalitet.

Vi valgte vinen glasvist, for der er et stort udvalg af sympatiske vine, der fås pr. glas, ligesom udvalget af vinflasker er tilfredsstillende.


Det er ikke stort, men der er en god variation og mange i det nådige prisleje omkring 300 kr.

Pighvar uden saft

Er man glad for naturvin, så anbefales det imidlertid ikke at lægge til Tuborg Havn, hvilket nogle vil betragte som en advarsel, mens andre vil ånde lettet op.

Den stegte pighvar (225 kr.) så godt ud med sin gyldenbrune overflade og et snehvidt indre, men den manglede lidt den eksplosive saftighed, som kan gøre pighvarren til en jubeloplevelse.

Men godt håndværk var det – lige fra førnævnte stegeoverflade til den vellykkede sauce nage.


Kartoffelmosen blev kaldt "kartofler a la presse", og de spæde grøntsager var virkelig fine, såvel de sprøde forårsløg som de sarte gulerødder.

Svinefileten (210 kr.) fra Grambogård-grisen var lige så flot som fisken, men mere saftig og dejlig mør på den faste måde. Hertil en stor og fyldig porre tilpas tilberedt og peppet lidt op med et drys af sprød Havgus-ost.

55 kr. kostede en grøn salat, og igen var der tale om salatblade af flot kvalitet, ligesom en portion sprøde og saftige pommes frites (55 kr.) holdt kvalitetsniveauet.

Ude på terrassen står en isvogn fra Jacob & Jakob – ismærket, der udmærker sig ved at holde et hysterisk højt kvalitetsniveau. Vi bad om sådan en til dessert, og den skuffede ikke, selvom der var opstået lidt knasende krystaller i vaniljeisen. Til gengæld knaste vaflen ikke særlig meget.


Dessertkøkkenets Tarte Tatin var der ikke en finger at sætte på. Den sad lige i øjet med smukt karamelliserede æbler og en luftig butterdej.

Den nyligt tiltrådte restauratør Michael Wilson siger selv, "at alting endnu ikke er faldet i hak." Og eftersom han er en erfaren mand med en fortid på bl.a. Nimb og Vejrø, så er der grund til at tro på, det i forvejen pæne kvalitetsniveau vil stige yderligere.