Vi kører Ferraris 12-cylindrede ikon med den brede bagdel

386086_16_9_large_34.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
15. aug 2019 KL.12:03
Synet af en Ferrari Testarossa glemmer man ikke lige med det samme. 1980’er-bilen er noget tricky at køre, men stil og karisma går man aldrig galt i byen med.

Kørestillingen i den berømte Ferrari Testarossa er af gorilla-typen. Det betyder, at når afstanden til pedalerne passer, må man række ud efter rattet, og man sidder derfor med strakte arme. Det er hverken praktisk eller behageligt, men selv om der ikke er servohjælp på styretøjet, føles det ikke tungt.

Udsynet fremad og til siderne er fint, men bagtil er det kun marginalt bedre end i en samtidig Lamborghini Countach. De højt placerede sidespejle hjælper dog lidt – de første årgange havde kun sidespejl i førersiden, men siden kom der også et til i højre side.

Testarossa var en af de modeller, der åbnede Ferraris udsyn for, hvor mange penge der er at tjene på gadebiler produceret i større antal. Køreteknisk er den en udfordring. Stabiliteten er god, når det går ligeud, og takket være centermotoren er der storslået vejgreb i sving.

Testarossa blev en uventet succes

Men det var nok så meget designet, der gjorde modellen til en måske uventet succes for Ferrari. Kileformen med klaplygter, gæller langs side til indsugningen og ribber foran baglygterne er skabt af Pininfarina.

Teknisk set bygger Testarossa på forgængeren 512 Berlinetta Boxer. Den var nok så elegant, omend mere konservativ at se på. Testarossaens kileformede design med smal, spids front og et lille frontareal, der åbner mod en høj bred hæk med stort hækareal, giver den en omvendt dråbeform.

I realiteten betyder det, at der opstår uhensigtsmæssige luftstrømme langs siden af bilen hvilket betyder, at sideruderne suges væk fra dørene, når hastigheden kommer over 250 km/t.

Det var – og er – nok de færreste ejere, der kommer op på de hastigheder. I stedet kan de og alle andre nyde detaljer og de visuelle proportioner, som var mere end i orden, og gjorde Testarossa til en af de hidtil mest succesfulde modeller i Ferraris program.

Gearkassolien skal være varm

I kabinen er der et stærkt lysende digitalt display til angivelse af udvendig lufttemperatur placeret lige over to analoge triptællere. Midterkonsollen er så smal, at en lille udbygning er nødvendig for at få plads til gearstangen, som har bevaret sin smukke åbne skiftekulisse.

Denne Ferrari lider under et 2.-gear, som kræver lidt ekstra kræfter, i hvert fald indtil gearkasseolien er varm. Sådan skal dét være.

V12-motoren på 4,9 liter er solid, men kræver jævnlig påfyldning af motorolie og skift af tandremme hvert tredje år. Modellen var i produktion i næsten 12 år fra 1984 til udgangen af 1991, og det blev til i alt 7177 biler.

I dag kan man købe en Testarossa fra 100.000 euro (750.000 kr.) på det internationale marked. Vi anbefaler at gå via en autoriseret forhandler eller værksted for at finde en sund bil.

1988 Ferrari Testarossa

Op­byg­ning

To­sæ­des coupé, centermotor, femtrins manuel gearkasse, baghjulstræk

Mo­tor

V12, 4943 cm³, 48V
390 hk ved 6300 o/min
490 Nm ved 4500 o/min

Data
0-100 km/t 5,8 sek.
Topfart 290 km/t
Forbrug 3-5 km/l
Køreklar vægt 1506 kg

Pris
Nypris 1988 2.251.993 kr.
Pris i dag fra 1,5 mio. kr. på DK-plader (100.000 euro uden afgifter)