Værtshuset der serverer virkelig god mad

280567_16_9_large_26.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
09. apr 2014 KL.10:54
Man kan levende forestille sig, hvordan de værtshusglade karakterer fra Tom Kristensen-romanen "Hærværk" har følt sig hjemme på værtshuset Sans Souci.

Til de, som undrer sig over, at racerkøreren har skrevet en roman, kan oplyses, at der er tale om forfatteren af samme navn. Han, som i 1930 skrev en roman, der udspillede sig i København og omegn.


"Det handler om at genskabe det gode gammeldags værtshus, hvor man hygger sig og bliver hygget om af voksne tjenere, der kan deres kram"


Dengang var Sans Souci en populær klassiker, som siden 1902 havde huset gæster, der forstod sig på at drikke og spise smørrebrød til.

"Jeg har stået og tisset i dén der sofa flere gange," fortæller en 70-årig stamgæst, som dog refererer til nogle tilfælde, hvor han som fireårig var blevet taget med på værtshuset af sin far.

Originalt smørrebrød

En original smørrebrødsseddel fra dengang hænger på væggen, og indretningen er så autentisk, at man kan forledes til at tro, at den slet ikke er lavet om.


Og det er den faktisk heller ikke, men der er blevet gjort grundigt rent og malet. I løbet af processen opdagede man, at de brune lofter dækkede over et charmerende gammelt glasloft, ligesom der var hyggelige gamle reklameskilte på facaden.

Menukortet ligner gamle dage. Her er smørrebrød, wienerschnitzel, stegt kalvelever, sprængt kalvelever og bagt laks.

Plus et par mere nutidige numre som ribeye steak og steak au frites, som bryder med den gamle stil, men er nødvendige, hvis man rigtig skal nyde de store vine fra Barolo, Bourgogne og Californien.


Den slags er der nemlig mange af, for stedet er også en god vinstue, hvor man kan nøjes med et enkelt glas.

Der er 100 forskellige vine, langt de fleste er gode, selv i den billige ende, hvor jeg smagte et glas 2012 Sancerre Pascal Jolivet til 75 kr. glasset, mens jeg drømte om en 2006 Corton-Charlemagne til 1695 kr.

Det kniber med øludvalget, der domineres af gamle travere, f.eks. Carlsberg Elephant, som i øvrigt føles helt rigtig at drikke på det gode gamle værtshus.

Især til et stykke dyrlægens natmad, som optrådte i glimrende form. Leverpostejen havde en markant leversmag, der rundedes behageligt af en vis fedme.

Saltkødet havde en tilpas salt karakter, skyen var kraftig og rugbrødet godt. Stykket Rejer i pyramide (128 kr.) ville være blevet underkendt af en oldægyptisk bygningsinspektør, for det var ikke pyramideformet.

Fremragende rejer

Rejerne var kastet på med løs hånd, men de var af en helt fremragende kvalitet. Håndpillede, velafdryppede, saftige, faste og med en frisk, let sødlig smag. Mayonnaisen savnede karakter, men den smagte nu udmærket med en vis pikant nuance.


Stykket med hønsesalat (95 kr.) bød på masser af smag. Hønsekødet var strimlet og blandet med en tilpas fed mayonnaisedressing med estragon, pikante stykker saltagurk, som gav syre, og stegte champignoner, der gav umami-smag, ligesom det rigtig gode, sprøde bacon.

Det højtbelagte smørrebrød serveres kun i frokosten, om end man kan få nogle håndmadder om aftenen, i såvel baren som vinstuen.

Inde i restauranten, hvor der er dækket op med hvide duge, kan de letspisende nyde en delikat grøn salat (138 kr.) med god røget laks fra Daniel Letz, sprøde haricots verts, frisee-salat og cherrytomater.

Eller en portion fortræffelig Skagen Toast (118 kr.). Det er egentlig et stykke smørrebrød udledt af den svenske egnsret Skagenröre af rejer i en mayonnaisedressing med dild og fiskeæg, i dette tilfælde en stor skefuld stenbiderrogn.

Drengen dumper

Fortræffeligheden skyldes nok bl.a., at kokken er svensk. Det er måske årsagen til, at drengen dumper med et brag. I fagsprog hedder det en "dreng", når en tynd skive citron belægges med peberrod og kapers omsluttet af en ansjos.


Men her var der tale om en "mand", for citronskiven var tommetyk, og der lå en hel sildefilet hen over den.

Som for at føje spot til skade var silden tilmed sød, hvilket er helt galt, da ansjosen netop spiller en salt rolle i hovedretstykket wienerschnitzel.

Bortset fra drengefadæsen var wienerschnitzlen (188 kr.) dejlig sprød yderst og mør og saftig inderst. Tilbehøret var veltilberedte ærter med sauteret løg, stegte kartofler med pæn sprødhed og en kraftig skysauce a la Oscar, vil jeg tro.

Dessertafdelingens creme brulée var ligesom chokoladekagen af en nydelig kvalitet, som bestemt ikke udfordrer nogen eller noget, det er vist heller ikke meningen med dette etablissement.

I stedet handler det om at genskabe det gode gammeldags værtshus, hvor man hygger sig og bliver hygget om af voksne tjenere, der kan deres kram.

Skål, Sans Souci. Vi ses.