Toyotaen der er umulig at dræbe er tilbage

325864_16_9_large_702.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
09. jun 2016 KL.10:03

Savannen i den tidligere tyske koloni Namibia har nogle rædsomme veje. De består af gruslagte spor med huller, sten og de karakteristiske tværgående riller, der opstår, når en grusvej ikke vedligeholdes. Det er tortur for en bil at køre 80 km/t, som vi gør i den nye Toyota Hilux på billedet herover.


"Toyota har formået at tilføre den klassiske pickup et moderne komfortniveau uden at gå på kompromis med bilens evne som arbejdshest"


Pickuppen er et ikon i bilernes verden. Den blev berømt, da Top Gear sprængte den i luften, lod den oversvømme af tidevandet i Kanalen og satte den på taget af en ti etager høj betonbygning, der blev demoliseret med sprængstof. Hilux overlevede det hele. (Se videoen nederst i denne artikel).

Ejerne savner komfort

Den udgående model er fra 2004 og noget af det mest solide, der kan købes for penge. Men komfortabel kan man ikke beskylde den for at være.

Skal du bare hente noget i en grusgrav, kan det være lige meget, men Bilbasen oplyser, at denne type arbejdsbiler typisk kører 25.000 km om året i Danmark. Så betyder komforten noget. Den manglende komfort og mere moderne konkurrenter fører nu til lancering af en helt ny Hilux.


Executive Chief Engineer på projektet, Hiroki Nakajima, fortæller, at han har besøgt 110 af de 172 lande, som Hilux aktuelt sælges i. Målet var at tale med brugerne under alle tænkelige forhold for at høre om deres erfaringer og ønsker til den nye model.

"Generelt kan ejerne godt lide, at Hilux er en barsk bil.

Men der er et bredt ønske om mere komfort, lavere støjniveau og en mere luksuriøs kabine," fortæller Nakajima.

Grusom grusvej

Her på den grusomme grusvej på savannen i det sydvestlige Afrika er ingen i tvivl om, at det er en barsk bil. Hilux er et godt stykke over fem meter lang og næsten to meter bred, og selv om den af hensyn til vindmodstanden er en anelse lavere end forgængeren, rager den godt op i landskabet.

Den nye front har LED-kørelys i en forkromet, tværgående bjælke, men det designmæssige udtryk er mere diskret end hos konkurrenter fra Nissan og Ford. Hilux er ikke sat i verden for at imponere nogen.

Det er en arbejdsbil.


På grusvejen er komforten opsigtsvækkende. Toyota har forstærket dæmpere, beslag og ophæng i undervognen, og gjort chassisrammen kraftigere. De har valgt at bevare de gammeldags langsliggende bladfjedre bagtil, men ved at forlænge dem med ti cm opnås øget komfort.

Her er også arbejdet med støjisolering af selve motoren, motorrummet og ruderne.

Hilux’ undervogn takler de tværgående riller kompetent. Ethvert forsøg på at danse til siden dæmpes af et effektivt ESC-system, og det fartafhængige servostyretøj tilpasser sig farten ved at gøre følelsen af styretøjet strammere. Her er der en mærkbar forskel i forhold til den gamle model.

Et nyt elektronisk system udviklet til veje som disse lover også at øge komforten.

Den troede vi ikke på. Når bilens front dykker ned i et hul, kompenserer det ved at lette på motorkraften og dermed udligne forskellen for personerne i bilen.

Når man kører op af hullet igen, gør systemet det modsatte. Og det virker! Man mærker ikke de minimale forskydninger af motorkraften, men det er angiveligt heller ikke meningen.

29 cm frihøjde

Efter en lang dag på savannen kører vi op i Namibias højland. På en ranch i omkring 2500 meters højde har Toyota planlagt en offroad-tur på 20 km.

Der er nærmest ikke tale om en vej – det er et spor for geder og får. Her kommer den fornuftige frihøjde på 29 cm til sin ret.


Vi får også flere gange demonstreret den øgede hjulvandring. Hvor andre firehjulstrækkere ville hænge med et hjul ubehjælpsomt i luften, træder Hilux ned i bunden af hullet og får fat.

På almindelig vej kører man med baghjulstræk, men sporet er ufremkommeligt, så vi slår transmissionen over på ’4Low’, der står for firehjulstræk og lavgear. Nu kravler Hilux forsigtigt afsted over klipper og gennem snævre slugter i gangtempo.

Som terrænbil er Hilux suveræn. Styretøjet er let ved lav fart, og til så ekstreme udfordringer savner vi kun et frontmonteret kamera. En køremakker må ud og dirigere, når der skal trædes ned af stejle skråninger med store sten.

Et sted, hvor der er plads til forbedringer, er når man skifter fra fire- til baghjulstræk. Her må man rokke bilen frem og tilbage for at få systemet til at slå fra. Tre ud af ti biler i konvojen meldte om problemer, hver gang vi skulle slå firehjulstrækket fra. Det kan ske med op til 50 km/t.

Hvis du møder en zebra

En nyhed for Hilux er moderne sikkerhedssystemer. Kommer der en zebra ud fra en busk, advarer den automatiske nødbremse visuelt og med lyd, og bremser føreren ikke, klodser bilen selv bremserne og sænker hastigheden med op til 40 km/t.

Her er syv airbags, vognbaneassistent, automatisk genkendelse af vejskilte og trailer-assistent, mens der desværre ikke fås aktiv fartpilot.


Her fås som hidtil tre udgaver af Hilux: Single Cab med to sæder, Extra Cab med fire sæder og Double Cab med fire døre og fem sæder. De to første fås med baghjulstræk og op til 3500 kg på krogen, mens Double Cab altid har firehjulstræk og i øvrigt også fås som almindelig personbil.

Den sekstrins manuelle gearkasse er nyudviklet og med et første gear, der er så lavt, at det kan springes over uden last. Her er ikke lagt vægt på lækker fornemmelse ved gearskift – teamet har brugt tiden på en ny intelligent automatgearkasse med seks trin.

Intelligent gearkasse

Den virker overraskende godt. Gearkassen er i de fleste tilfælde i stand til at forudsige, hvad føreren vil, og motorbremser ned af en stejl stigning. På landevejen lader den bilen løbe i frihjul som en gammel Saab, hvis man løfter speederen, og ved overhalinger bliver den i et lavere gear, til man letter på speederen.


På tredjedagen krydser vi Namib-ørkenen, der har lagt navn til republikken Namibia. Den er flad som en pandekage, 31 grader varm og med så meget støv, at man skal have lys på bilen og holde sig 200 meter bag bilen foran for ikke at få ødelagt forruden af stenslag.

Grusvejen er 35 meter bred, og vi holder en fart et godt stykke over det tilladte. Der er 180 km tværs over ørkenen, og på et tidspunkt spørger jeg min køremakker, hvor hurtigt, han tror, vi kører. "80 km/t" gætter han, men vi kører 130. Uden en lyd fra motoren, uden den ramlen og skrumlen, som følger med tidligere generationer af Hilux, og uden pickuppens klassiske stive bevægelser.



Komforten er en bedrift

Det er en bedrift, at Toyota har formået at tilføre den klassiske pickup et moderne komfortniveau uden at gå på kompromis med bilens evne som arbejdshest. Med moderne pollenfilter slipper der ingen støv ind i kabinen, og det er faktisk også en bedrift.

Den nye Hilux er endnu ikke prissat, men de danske udstyrsvarianter ligger fast. Den billigste T1 har 17" alufælge, baghjulstræk, manuelt gear og aircon, mens T2 tillige har elpakke.

T3 stiller med mere udstyr, herunder infotainmentsystemet Toyota Touch med 7"-skærm. DAB-radio, mulighed for navigation med mere. T4 har blandt andet 18" alu, klimaanlæg, LED-forlygter, nøglefri adgang, sikkerhedspakke og mulighed for tilkøb af læderkabine.

Ottende generation af Hilux er i Danmark efter sommerferien.

Børsen var inviteret til Namibia af Toyota Danmark.