Tommy Kenter slutter sin teaterkarriere på toppen på Det Ny Teater

388920_16_9_large_419.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
04. okt 2019 KL.14:48

5 af 6 stjerner

Skuespillerne, med Tommy Kenter i spidsen, lægger salen ned og gør Det Ny Teaters udgave af “Spillemand på en tagryg” til den bedste i årtier

Tommy Kenter brillerer ned til bageste stolerække på Det Ny Teater i København i sin afskedsforestilling “Spillemand på en tagryg”. Han spiller hovedrollen som jøden og mælkemanden Tevye, der må indse, at traditioner nok er allerbedst, når de bruges, og det gør han så godt, at forestillingen er den mest overbevisende opførelse på dansk grund af musicalen i flere årtier. På en måde er det ærgerligt, at han har meldt ud, at det bliver hans sidste store rolle på scenen. Men man må sige, at han slutter på toppen.

Ikke fordi Daniel Bohrs iscenesættelse er særlig nyskabende – hvad den ikke er. Det overrumplende og fuldstændig forrygende er skuespilpræstationerne, der uden undtagelse lægger hele salen ned.

Traditioner går i opløsning

“Spillemand på en tagryg” handler om den fattige og russiske jøde Tevye, der i tsartidens Rusland må se sig selv og sine omgivelser udsat for pogromer og forfølgelse, alt imens de gamle traditioner langsomt går i opløsning. En tragikomisk lidelseshistorie pakket ind i musicalformat. Moraltonen er lidt gammeldags, men det altmodisch overskygges af alt, hvad der udfolder sig på scenen. Samtlige skuespillere forgylder nemlig hver af deres roller, og den intensitet slår nærmest gnister helt ud i salen.

Ud over Tommy Kenter, der spiller noget af bedste, han nogensinde har gjort på en scene, er Ann-Mari Max Hansen slet ikke til at stå for. Efter 18 års fravær på scenen brillerer hun her i rollen som Tevyes på overfladen sprøde, men også viljefaste kone, der i virkeligheden er den, som har bukserne på. Stort kompliment for denne helt vidunderlige præstation.

Den stedlige sladretaske

Samme uimodståelige spil går igen hos Marianne Høgsbro i rollen som den stedlige Kirsten-giftekniv og sladretaske. Er man ikke faldet for Marianne Høgsbro før, gør man det nu. Samme høje spilleniveau går igen hos Jesper Asholt i rollen som den lille bys store forretningsmand, der må se sig overhalet indenom, og sådan kan jeg blive ved. Alle spiller en vis legemsdel ud af bukserne.

Læg dertil et velklingende orkester og et hav af dygtige sangere og dansere. Her mærker man tydeligt, at niveauet blandt de danske musicalperformere, både sangere og dansere, er gået voldsomt i vejret de senere år. Så tak til Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Havde det ikke været for dem, ville en forestilling som denne aldrig kunne nå dette høje niveau.

Det her er gammel vin på helt nye flasker, men for pokker hvor bliver man beruset og besnæret af indholdet.