ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Superkapitalisten vender stærkt tilbage

Efter over 20 år bag tremmer er Gordon Gekko tilbage og parat til igen at sætte tænderne i Wall Street og finansernes superliga.

Men har 1980'ernes Master of the Universe en chance, når han kun har sølle ni millioner at lege med i et marked, hvor alt nu kun tælles i milliarder og hvor man skal være en storbank eller en Bernie Madoff for at blive regnet for en 'player'?'I once said, "greed is good". Now it seems its legalVi må vente til september for at se, hvordan finansuniversets mest berømte alfahan knækker den nød.

Gekkos skaber, den amerikanske filminstruktør Oliver Stone, er nemlig i disse dage i gang med at klippe filmen "Wall Street: Money Never Sleeps".


Scenen hvor Gordon Gekko før løsladelsen fra Sing-Sing får udleveret sine 80'er genstande ser ud til at blive en klassiker - se link til trailer nederst i artiklen

1'eren - med titlen Wall Street - gjorde i 1987 Gordon Gekko til et internationalt ikon lige inden markedet i slut-80'erne ramlede om ørerne på virkelighedens gekkoer, da Sorte Mandag d. 19. oktober 1987 sendte aktierne ned med 20 pct. på en handelsdag.

Læs også:Kirk Kristiansen dykker på milliardær-liste
Ja tak: Fra taxachauffør til multimilliardær
Johnny Depp falbyder sin sørøver-yacht

I filmen "Wall Street: Money Never Sleeps", slippes en rundere og rynket Gordon Gekko ud af Sing-Sing fængslet iført firserhabit, tom money-clip og en mobiltelefon på et kilo i lommen.

Hans mål er hurtigt Wall Street i midten af 2000-årtiet - et Wall street, der meget snart vil komme ud af kontrol og sende verden i recession.Jeg havde ingen ide om, hvad der foregik på Wall Street, da jeg i 2006 vendte tilbage for at researche Gekko 2.0Finanskrisen er nemlig ikke med i filmen, men Gordon Gekko-typerne spøger i kulisserne. Igen en Wall Street-film, der upåagtet bliver lige lovlig realistisk. En lidt uhyggelig timing, som synes at komme bag på både instruktøren og Michael Douglas, der også denne gang spiller Gordon Gekko.


Spændingsfeltet mellem novice og mester gentages i den nye Wall Street-Film. >Her er det en purung Charlie Sheen og den Oscar-vindende Michael Douglas i Wall street fra 1987

"Jeg forudsagde ikke børskrakket i 1987 og jeg havde ingen ide om, hvad der foregik på Wall Street, da jeg i 2006 vendte tilbage for at researche Gekko 2.0," bedyrede Oliver Stone i et interview.

Faktisk var det eneste, der gjorde rigtigt indtryk på ham, hvor farveløse og kedelige Gordon Gekkos efterfølgere tog sig ud. Væk var geléhåret, de røde power-seler og den blåstribede "french collar" skjorte med hvid krave og manchetter.

De übermægtige hotshots, som jonglerede med milliarder og trillioner, boede i Manhattans dyreste penthouselejligheder og slotslignende sommerhuse direkte ned til vandet i The Hamptons, mindede nu mest af alt om grå kontorchefer anno 1960.De vidste, hvad de havde gang iIsær når de gled lydløst gennem finanspaladsernes powergange eller viste sig til charity-events, som deres koner havde slæbt dem til. Men hvorfor dette stilskifte?

"De vidste, hvad de havde gang i, og det sidste, de havde brug for, var at tiltrække sig opmærksomhed," lyder det fra en af de miljøets bedste kronikkører, forfatteren af trader-kultbogen "Liar's Poker", Michael Lewis.


Seler og slips krydret med guldur og smørhår - opskriften på en vinder i 1980'erne

Var Gekkos efterfølgere ydmygheden selv, var de overdådige omgivelser, de boltrede sig i, det bestemt ikke. Det sørgede mogulernes koner nemlig for. Ikke at de ligefrem flashede offenligt med overforbruget.

Ingen havde f.eks. hørt om svindler-hustruen Ruth Madoff's Marie Antoinette-lignende forbrug, før bedstefar Bernie blev buret inde for verdens største svindelnummer. Læs:Verdens største svindler sælger ud

Det var først efter krakket i september 2008, at verden hørte om horderne af frisører, indretningsarkitekter, antikvitetshandlere, modedesignere og private mesterkokke, der blev fløjet kloden rundt i mogulernes private Gulfstream-jetfly.

Her skulle de dyre specialister friske 'trofæ'-konerne op, vise den nye skokollektion frem eller tilberede fruens venindefrokost.


I Wall Street: Money never Sleeps er Shia Labeouf det nye side-kick

Helt så glamourøst gik det ikke til med horderne af Gekko-wannabes. Selvom mange af dem beholdt både gélehåret og hvidkraveskjorten i flere år efter deres udløbsdato, var glansen for længst røget af gekkoerne. Uden dog, at hverken Gekko - eller skjorten - røg helt ud af billedet.

Det var nemlig kun taberne, der længe efter filmen Wall Street var glemt, blev ved med at antaste Michael Douglas på Manhattans gader for at bede ham om børstips.

De rigtige gekkoer skiftede bare skrædder og fik millionerne til at formere sig til milliarder, mens deres mentor og idol, the original master af the univers, ruskede tremmer.

"Gekko never left", skreg de amerikanske aviser, da finanskrisen rullede sig ud. I hvert fald er han tilbage nu:



Vi vil gerne lige opfriske erindringen med et par klassiske Gekko-citater:

"I create nothing. I own".

"Lunch is for wimps."

"If you need a friend, get a dog"


Og citatet over dem alle:

"The point is, ladies and gentlemen, that greed, for lack of a better word, is good. Greed is right. Greed works."

Og et enkelt perspektiverende citat fra 2010-filmen:

'I once said, "greed is good". Now it seems its legal.

Læs også:Superskurken J.R. sælger ud
Luksusejendom falder 84 pct. i pris
Overbelånt og ublu stjernebolig.

Andre læser dette lige nu