Succesfuldt køkken gennem snart ti år

239908_16_9_large_16.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
11. sep 2012 KL.15:04
Restaurant Lêlê Nhà Hàng i København åbnede tilbage i 2003 og har været en succes gennem alle årene.

Siden ekspanderede den vietnamesiske familie kraftigt og har såvel en stor restaurant på Vesterbrogade, en take away afdeling på Østerbro, samt den senest åbnede Lêlê Street Kitchen ved Rådhuspladsen. Man ikke skal tro, der er tale om et "autentisk" etnisk køkken, når man befinder sig på en fremmed restaurant i Danmark Anmelderbesøget fandt sted på en sommerdag så varm, at man næsten følte sig hensat til et saigonesisk klima.

De store skydedøre var trukket fra, og vi tog plads ved et vinduesbord, få meter fra H.C. Andersens Boulevard, hvor trafikkens puls dunker regelmæssigt, med en brølende kraft. Et scenario jeg under sædvanlige omstændigheder vil undvige, men nu handler det jo om street food, ikke?


Mad
    Drikkevarer
Betjening
    Indretning

Street food fås ved små boder på gaderne over det meste af Sydasien, og det er et koncept, som giver stor frihed. Således rummer det hos Lêlê såvel de traditionelle vietnamesiske ruller med blødt rispapir og masser af urter, som ruller med tang, ris og tun i den stil, de fleste forbinder med japansk sushi.

Ingen servering

Som i et rigtigt gadekøkken er her ingen servering, man bestiller og betaler oppe ved disken. Til gengæld gives i første omgang en lille signaleringstingest, der bringes med ned til bordet, hvor den bipper, når maden står klar til afhentning.

Det vietnamesiske gadekøkken består af masser af stegte og friske forårsruller og ikke mindst supper i forskellige udgaver. Det hele krydret med spændende urter.

Jeg har knap sat mig, før den giver sig til at blinke, og det betyder, at første ordre er klar. Den består af bare to retter, hvilket var del af min strategi for at få mad på bordet i en fart. Man kan nemlig godt komme til at vente i tyve minutter eller mere, hvis det er en mere kompleks bestilling, ved jeg af erfaring.

At maden kommer så hurtigt, skyldes, at køkkenet har forberedt sig grundigt, hvilket uundgåeligt skader kvaliteten. Den friterede miniforårsrulle med fars af bl.a. hakket tigerreje er således lidt for kompakt i fyldet, mens den friterede dej er fint sprød, hvilket da heller ikke er nogen kunst.

Læs også: Sveriges mest berømte restaurant

De friske ruller med blødt rispapir omkring rummer et væld af friske urter og har en dejlig friskhed. Dyppet i en af de medfølgende dressinger kommer der mange fine facetter frem.

I næste hug bestiller vi en af de store menuer, hvor man smager lidt af hvert. Næsten alt er hjemmelavet, om end enkelte elementer købes færdiglavet.

Anh Lê er del af den succesfulde familie bag Lêlê. Tidligere på året promotede hun vietnamesisk gademad på DR2, og nu har hun åbnet en gadeafdeling af Lêlê.

De indbagte tigerrejer har en fin, frisk smag, som overgår mange af dem, jeg har smagt på lignende restauranter. Problemet er, at mange asiatiske rejeproducenter har mere fokus på konsistens end på smag. Således kan man ofte komme ud for meget spændstige, men totalt smagsforladte varmtvandsrejer, til tider opfodret med så mange vækstfremmende og antibiotiske stoffer, at det er en voldsom skam.

Jeg ved ikke, hvordan Lêlês er opdrættet, men de smagte som nævnt rent og fint.

Mere skeptisk var jeg over for smagen af rullerne med svinekød, de smagte ganske enkelt kedeligt, og ingen af dressingerne havde nogen videre krydret karakter, så det forblev en tam affære, hvad en del af rullerne angik.



Der var heller ikke meget spark i hovedretten karrykalkun, om end den havde et fint præg af kokos og lime, som lovet på kortet. Kødet var – som forventet – lidt gummiagtigt og tørt i det, mens kartofler og aubergine havde en god, fast og saftig konsistens.

Jeg har for længst lært, at man ikke skal tro, der er tale om et "autentisk" etnisk køkken, når man befinder sig på en fremmed restaurant i Danmark. Ofte er man i øvrigt godt tjent med at blive skånet for det allermest autentiske, men det er en helt anden snak.

Ikke desto mindre havde jeg lyst til noget stærkt krydret mad, så turen gik atter op til disken, hvor jeg forelagde mit ønske, som blev imødekommet med en portion kyllingevinger, marineret i chili, citrongræs og karry.

Læs også: Ny chefkok på en af landets bedste restauranter

Men det smagte de ikke af, og heller ikke det lille drys af chili øverst gjorde noget videre indtryk. Derfor gav jeg mig til at tygge i en skive frisk chili, og så var trangen hurtig stillet. Sværere er det jo ikke.

Der var adskillige asiatisk udseende turister i den farvestrålende indrettede restaurant, hvis stemning var rigtig god, ikke mindst grundet de venlige ekspedienter, som holdt godt øje med bordene.



Lad mig nævne, at man ikke er tvangsindlagt til boulevardens gaderæs, der er mere fredelige borde længere inde i restauranten og sågar en hyggelig gårdhave.

Dér kan man sidde mere fredeligt og nyde maden, hvis smag ganske passende udstråler mere fred og ro end chili og vildskab.

Læs også:
Kokke-talenter afslører deres mesterværker
Billigt spisehus i Nomas bagland
.