Stor gastronomisk helhedsoplevelse i Vejle

393169_16_9_large_5.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
19. dec 2019 KL.13:00

Jeg bestiger trappen op til Restaurant Lyst akkompagneret af omkring 1.000 vejlensiske korsangere. Dog ikke live, det er en lydoptagelse, der er trods alt grænser for storheden i dette projekt, som er designet ned til mindste detalje af Olafur Eliasson.

Jeg træder ind i baren og slutter mig til de 22 festklædte personer ved disken, der skinner som perlemor og er første station i aftenens måltid. Alle drikker en sød mousserende vin, som gør mig bange, ligesom de første fire snacks.

Uroen skyldes dels, at jeg har en fundamentalistisk tro på tør champagne, martini eller måske en let sødmefuld negroni til aperitif. Dels at de seks snacks er overdrevent lækre, så hvor skal det 21 retter lange måltid bevæge sig hen efter dette?

Snack nummer et er en fed og intenst smagende Hummer Thermidor-udgave af jomfruhummer, den næste er knasende sprødt torskeskind med urter, fulgt af en bouillon med friskost og dansk Lyksvad Caviar, så en slags selleritærte i søstjerneform med røget ål, Hollandaise og ørredrogn.

Først her glider en lille sky ind foran solen af overdreven lækkerhed i form af et rustikt indisk puribrød, man selv skal fylde med sauterede Karl Johan-svampe. Til sidst det mest enkle, men måske også det mest overraskende og velgørende - nemlig en saltbagt rødbede med emulsion af brunet smør.

Til de nævnte snacks serveres en helt bedårende Dhondt-Grellet-champagne lavet på en blanding af årgangene 2015 og 1986, og jeg føler allerede, at jeg har fået et dejligt måltid på aftenens oplevelsesskib, som ligger fortøjet ved baren, men nu skal til at stævne ud. Konceptet går nemlig ud på, at man i fællesskabets ånd spiser de første bidder skulder ved skulder her i baren.

Efterfølgende rykker vi ind i spiseafdelingen, hvor bordene er diskret adskilt af rumdelere formet som sejl, og stolene udformet som den slags bøjer, der duver i havene, som strømmer til og fra havnen og under Vejlefjordbroen, som ses i det fjerne. Det er ikke de mest komfortable stole, man kan tænke sig, men det får jeg ikke rigtig tid til at bekymre mig om, for aftenen er fyldt med dejlige oplevelser.

Ovenover alting svæver den opmærksomme, imødekommende og fagligt dygtige betjening, ned i min hals pibler den ene velvalgte og gode vin efter den anden. Et par af dem er de efterhånden obligatoriske vine uden svovl etc., og de er skønne, for det er ikke bare naturvin, men virkelig god vin, som blot er dygtigt lavet uden den kemi, som dominerer den industrielle del af vinbranchen.

Efter de overvældende lækre retter i baren, som brusede frem med den lette brise stående ind fra agter i den udspændte spiler, så er det som om, sejlene nu rebes, og gastronomien skifter fra læns sejlads til kryds.

Lækkerheden brydes nemlig med en servering af syltet tang og havtaskelever, hvis bitterhed fremhæves af et drys enebærsalt, som om kaptajn og køkkenchef Daniel McBurnie nu går helt op i vinden og nærmest får os til at tro, han kan sejle durk imod den. Hvad han selvfølgelig ikke kan, så han går til læ, bommen hvisler over vore hoveder, og atter farer vi frem med vinden ind fra siden.

Nu forkæles smagsløgene af en lille kop dansk dashibouillon med silkebløde blækspruttestrimler, som matcher den skænkede sake glimrende, og så ser det ud til, at vi skal have en ostemad.

Det gættede jeg ikke, da der blev skænket Krug Grande Cuvée, og jeg tog i øvrigt fejl, for skiven af fremragende surdejshvedebrød er ikke ledsaget af en skive ost, det er en tyk skive gammeldags kærnet smør i tandsmørtykkelse. Dette er gastronomisk humor på højt plan, og de nævnte komponenter klæder hinanden fremragende.

Her to timer inde i måltidet har mine små fedtede fingre sat deres spor på bordets glasplade, og her ønsker jeg, at man havde brugt rumdelernes sejldug som borddug, men så alligevel ikke, for rumdelerne virker fremragende.

Man hører de andre selskaber, fornemmer at vi er i samme båd, men føler sig ikke desto mindre dejlig privat tilpas, da man ikke ser hinanden.

De følgende 13 retter var lige så lækre og interessante som de allerede nævnte, og du kan se dem i webversionen af nærværende artikel på pleasure.dk. Bedst opleves de dog naturligvis på stedet, så tag og bestil et bord, før det bliver rigtig svært at få.

Og det bliver det.