Søskælv årsag til Hvidbjørnens forlis

199789_p_image_hori_553_283.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
27. nov 2012 KL.12:40

Et sjældent naturfænomen i 1895 i Sydgrønland fik et dansk skib til at forlise. Pleasure bringer her historien.

Sejlads på Grønland har til alle tider været et risikabelt forehavende. Utallige skibe er gået ned eller forsvundet ud for Sydgrønland. Kaptajn Hammers beretning om forliset gav anledning til mange spekulationer om årsagen til forliset Således blev Kgl. Grønlandske Handels skruebark »Hvidbjørnen« indhentet og knust af storisen under en rejse med stykgods og passagerer den 12. april 1895 under dramatiske omstændigheder, da skibet havde søgt tilflugt i en fjord ved Nunarsuit under en sejlads fra København til Julianehåb. Læs også:
Fra toldkrydser til familiehybel
Bliv skotlandsfarer blandt garvede skippere
Sejlernes ø-himmerige

Håndskreven kladde

Beretningen om »Hvidbjørnens« forlis stammer fra min oldefar kaptajn Rørd Regnar Hammers skriftlige beretning til sit rederi KGH om tabet af sit betroede skib, idet hans håndskrevne kladde til indberetningen er gået i arv i familien lige siden.

»Hvidbjørnen« var som KGH’s første skib forsynet med en dampmaskine, som kunne yde 60 HK, hvilket i dag kan synes en smule i underkanten, da skibet var på 388 ton. »Hvidbjørnen« var et næsten nyt skib, da det blev bygget i Helsingør i 1887 til Grønlandsfarten.


Kaptajn Rørd Regnar Hammer havde ansvar for skib og besætning under forliset. Han kendte de Grønlandske farvande særdeles godt.

Skibet førte tre master og var indrettet til stykgods og til et beskedent antal passagerer. Forrest var skibet prydet af et bjørnehoved som galionsfigur. »Hvidbjørnen« var 133 fod (42 meter). Skibet var bygget til Grønlandsfarten med jernforstærket stævn og ekstra tykke planker i borde.

Risikabelt farvand

På dette tidspunkt sejledes forsyninger til Grønland først og fremmest byggematerialer. Returgodset var i reglen tran. Rejsen til Grønland var lang og risikabel. Skibets jomfrurejse fandt sted den 14. april 1888. Derefter gjorde hun tre rejser årligt.

Direktoratet for Kongelige Grønlandske Handel havde flere skibe på Grønlandsfarten. De var alle rene sejlskibe, men nu skulle der altså motor i. Dette medførte at skibet skulle føres af en kaptajn fra marinen og ikke en civil skipper fra handelsflåden. En disposition som gav anledning til kritiske røster.

Ikke desto mindre var den 40-årige Kaptajn Rørd Regnar Hammer særdeles bekendt med grønlandske farvande, som han gennem flere år havde søopmålt. Han var ekspert og havde f.eks. ene mand brugt en vinter på at opmåle den kæmpestore isfjord ved Jakobshavn, det nuværende Illulisat.


Kaptajn Hammer beskrev forliset i en grundig indberetning til sit rederi. Kladdehæftet fra 1895 med kaptajnens let læselige håndskrift er et familieklenodie. Foto: Niels Barfod.


Sejladsen udgik fra København til Julianehåb den 17. marts 1895. Kaptajn Hammers beretning om forliset gav anledning til mange spekulationer om årsagen til forliset. Skibet var efter datidens målestok moderne, og kaptajnen kendte de grønlandske farvande som sin egen bukselomme. Skibet blev knust af ismasserne, mens det lå fortøjet til klipperne i – hvad der også efter de lokale fangeres opfattelse – skulle have været en tryg nødhavn.

Ifølge Hammers beretning gik skibet ned som følge af et voldsomt søskælv, som kan opstå på de kanter, en følge af jordskælv i undergrunden. Det fik et senere søforhør til at konkludere, at den egentlige årsag til forliset var store dønninger opstået på grund af helt usædvanlige vulkanske eruptioner i området.

Kraftig storm

På de kanter kendes et voldsomt vejrfænomen, som hedder en pitoraq. Det er en storm, som kommer inde fra indlandsisen. Den kraftigste, som er målt nogensinde, havde vindstyrker på 70 sekundmeter. Om det var en sådan, som beseglede »Hvidbjørnens« skæbne vides ikke. Men det var ikke nogen ufarlig sejlads Kajtajn Hammer og hans besætning på 18 mand samt to passagerer var ude i.

Ved Kap Farvel er der på denne tid af året mørkt det meste af døgnet, der er mange isbjerge, snefald, kraftig blæst og høj sø. Navigationsmidlerne var dengang langt mere primitive end i dag, men det var ikke en navigationsfejl eller kaptajnens dømmekraft, som bar skylden.


Kgl. Grønlands Handels første skruebark »Hvidbjørnen« blev knust af isen under et sjældent søskælv i 1895 da skibet havde søgt nødhavn ved Nunarsuit.

Rejsen over Atlanterhavet var »heldig,« som Hammer skriver, men ikke så snart »Hvidbjørnen« runder Grønlands sydspids pakker isen sammen så tæt op langs kysten, at skibet tvinges ind i en fjord, hvor der ankres op for at afvente et muligt vejrskifte, som kan åbne isen op, så rejsen kan fortsætte. På dette tidspunkt af beretningen overlades ordet til Kaptajn Hammer selv:

Langfredag den 12. april kl. 5 om morgenen begyndte det at rejse lidt dønning, som først tydedes som gode tegn til, at vi kunne komme videre. Kort efter satte strømmen hårdt gennem sundet, og en isflage pressedes ind mod bagbords side, så bagbords trosse sprang. Denne skiftes dog hurtigt hen over isen.

Vinden var nordlig med kast fra fjeldene, men ikke mere end stiv kuling. Kl. 7 sprængtes begge agterfortøjninger samtidig. Vi gik straks frem med skruen for at holde skibet fri og satte flere sejl, men trods fuld kraft i maskinen var presset af isen forfra så stor, at fremgang var umulig, men vi holdt skruen gående. Kl. 8 sprang ankerkæden. Skibet drev mere mod land og huggede af og til med agterenden. Maskinen standsede af sig selv.

Frk. Fokdal reddet

Vi fik med stort besvær og ikke uden betydelig anstrengelse et kabel bragt i land til den lige overfor liggende ø, idet styrmand Bærentz fik forbindelse bragt dertil trods den nu allerede svære dønning og fik tampen i land, der blev hevet med dampspillet, men det viste sig umuligt at trække skibet op mod isen. Samtidig hermed var bagbords båd firet ned på den svære isskosse, som lå om bagbord. Hammers beretning lever af sælhundekød og angmagsatter, før de undsættes og sejles hjem til Danmark Proviant, pengekasse, skibspapirer og passagergods fragtedes herned tillige med den kvindelige passager frk. Fokdal. Folk fattedes i arbejde med at bringe båden ind på land, som lå få bådlængder om bagbord. Samtidig knustes store isstykker mod land.

Skibet huggede og væltede sig mod klipperne, så man hvert øjeblik måtte befrygte, at isen skulle skrue båden ned og skibssiden knuses. Det blev derfor nødvendigt at forlade skibet.

Den store isflage om bagbord rystede, så man var bange for, at den skulle briste, og landgang fra denne var umulig. Frk. Fokdal blev nu bragt om bord igen, og en trosse fra båden blev bragt i land, så vi kunne bjerge båden, når dønningerne havde lagt sig.

Enkelte af mandskabet sprang fra styrbord side ind på klipperne. Frk. Fokdal firedes ned i en ende fra jollebommen og blev halet i land. Forsøget gjordes på at redde styrbord båd ned på klippen. Men båden knustes under forsøget, og styrmand Bærentz, som var i denne, reddedes i land i sidste øjeblik.


Skruebarken Hvidbjørnen for fuld damp og reduceret sejlføring i hårdt vejr ud for Grønlands sydkyst. Tegneren af det grønlandske frimærke har fået et par af de konebåde med på billedet, som var med til at undsætte besætningen, da det smukke skib blev knust af ismasserne.

Der blev derefter kl. 9 givet ordre til at forlade skibet. Forinden lod vi bagbords anker falde for ikke, at vraget skulle drive til søs.

Forhåndenværende gods kastedes ned på klipperne deriblandt proviant, tæpper, madrasser o.l.

Postkassen var det umuligt at bjerge, uden at vedkommendes liv udsattes i alt for høj grad.

Kl. 9 var alle kommet i land. Kort efter knustes den store isflage om bagbord, hvorved båden med al vor proviant kom ind under skibet knustes og sank. Da isskossen var knust, gik agterskibet fra land, så hvis der endnu havde været mennesker om bord. ville de have været redningsløst fortabte. Dønningerne rejste sig mere og mere og var nu så enormt høje – over en mands højde – og kastedes op på klipperne.

Da skibet blev forladt var ror og agterparti knust, og stormasten brækket af.

Endnu håbede man, at skibet til trods for de vældige slag mod klipperne vilde holde, så vi kunne bjerge yderligere gods, når dønningerne lagde sig, men kl. 12 middag lå skibet helt over på bagbords side, så master og ræer blev brudt i stykker, og skibet sank på 5-8 favne vand med styrbord side opefter.

Skibet knustes og sank

Dønningen var så høj, at man sjældent ser mage til selv med en pålandsstorm på en åben kyst. De enkelte søer, som rullede ind kunne anslås til at være 30 fod høje.

Isskosser af ca. 50 fods tykkelse og hen ved 200 fods længde knustes i løbet af nogle timer til sjap- og grødis. Den store flage, som båden var anbragt på, og som vi om formiddagen havde tænkt skulle være vor frelse, var allerede tilintetgjort, før skibet sank. Større isklumper og træsplinter blev slynget op på klipperne til en højde af 60 fod. Samtidig med, at alt dette skete, var der ikke åbent vand at se fra toppen af det fjeld, ud fra hvilket strandingen skete

Den enorme dønning fra sydvest, som var årsag til dette sørgelige forlis, holdt sig hele dagen, men var på sit højeste ved middagstid. Hvorledes denne dønning kunne være opstået, er det meget vanskeligt at forklare, thi vinden var hele dagen nordlig.

Tanken ledes derfor på, om en lokal jordrystelse muligt skulle være årsagen, og denne tanke bestyrkedes ved, at såvel styrmand som mandskabeterklærede flere gange i løbet af dagen at have mærket klipperne ryste under sig.

Overnattede i hule

Efter at have reddet sig i land søger de forliste ly for natten i en klippehule. Her finder de en inskription, som ikke just virker befordrende på humøret: 18 søfolk døde her, står der ridset ind i klippen.

Det lykkedes dagen efter for kaptajn Hammer og hans besætning at få kontakt til lokale grønlandske fangere, som henter de forliste søfolk og passagererne i deres konebåde og indkvarterer dem under primitive forhold på bopladsen de kommende tre uger, hvor de ifølge Hammers beretning lever af sælhundekød og angmagsatter, før de undsættes og sejles hjem til Danmark.

Kaptajn Hammers karriere kom ikke til at lide skade på grund af forliset. Han fik efterfølgende en for en sø- officer udmærket karriere.

Efter forliset købte Kgl. Grønlandske Handel i Norge en større dampbark med navnet »Castor« Under dens anden rejse fra Julianehåb til Angmassalik forsvandt skibet. Det antages at »Castor« blev skruet ned af isen.

Alle ombordværende omkom.

Læs også:
Mesteren og lærlingen
Superbrand ombord på legendarisk speedbåd
Ukendt milliardær bygger rekord-megayacht

.