Sky bestseller: "Alle kender jo til en rig fætter i Amerika"

289490_16_9_large_569.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
28. aug 2014 KL.11:09
Det var på mange måder en fantastisk tid. Helt eventyrlig. Det var dengang, der var råd til at rejse ud for at hente de unikke historier hjem – uanset hvor i verden, de befandt sig. Det var den gode fortælling, der var i fokus.

Men efterhånden blev der mindre tid, mindre plads og mindre ambitioner, husker Ole Sønnichsen om dengang, han som nyuddannet journalist i 1999 kom til Morgenavisen Jyllands-Posten.


"Jeg tror også, der stadig er et behov for den store, forkromede fortælling. Jeg hører i hvert fald ikke til gruppen, der tror på bøgernes snarlige død"


"De første år var helt vilde. Jeg havde fundet min hylde, og jeg elskede at skrive de gode fortællinger, der fik masser af plads i avisen. Men med tiden ændrede avisens fokus sig, og der var ikke længere plads til de historier, jeg ville skrive. Jeg blev mere og mere frustreret. Til sidst besluttede jeg mig for at opsøge chefredaktør Ejbøl på hans kontor. Jeg sagde til ham, at det var de STORE fortællinger, jeg ville lave. Nå, jamen, så må du jo sige op," lød hans svar."

14 dage senere gjorde Ole Sønnichsen netop dét.

I dag tænker han tilbage på mødet med Jørgen Ejbøl som afgørende, for uden at vide det indledte han i det øjeblik en karriere, der siden har gjort ham til en af landets bedst sælgende forfattere.

Ole Sønnichsen er manden bag de anmelderroste biografier om så forskellige personligheder som Ditlev Engel, Johannes Møllehave, Jørgen Mads Clausen, Dirch Passer, Frank Arnesen og Benny Andersen.


De seneste fire år har han dog primært koncenteret sig om "Rejsen til Amerika" - tobindsværket, der for første gang fortæller den samlede, danske historie om de udvandrere, der forlod Danmark fra midten af 1850'erne og frem til 1920.

"Jeg havde brug for at skrive om andet end kendte mennesker," siger Ole Sønnichsen, der ellers har haft "de kendte" som sin levevej, siden han i 2006 skrev biografen om Danfoss-topchefen Jørgen Mads Clausen.

"Det var min første biografi , og det kom sig af, at jeg er vokset op i Nordborg på Als, hvor Danfoss har sit hovedkvarter. Helt tilbage i folkeskolen vidste jeg, at jeg gerne ville leve af at skrive, så da jeg i 8. klasse skulle i erhvervspraktik, kom jeg ind på Danfossavisen, som var det nærmeste medie i lokalområdet," husker Ole Sønnichsen og griner.

"Men det bliver værre endnu," siger han og fortæller historien om, hvordan han som ung dreng var hyppig gæst på det lokale bibliotek.


"Bøgerne åbnede en helt ny verden for mig, og jeg syntes, det var fantastisk med alle de historier. Men jeg var også ret nørdet på den måde, at jeg allerede som 10-11-årig havde min egen, lille sportsavis, som jeg selv skrev og delte ud i postkasserne rundt omkring på vejen."

Ole Sønnichsen mener, at netop den tidlige interesse for journalistik betyder, at han i dag har en ret stor erfaring at trække på, når han skal forsøge at nå ind til et menneske og ramme historien om et liv. Og det gælder, uanset om der er tale om en kendt eller ukendt personlighed, siger han.

"I mine bøger om udvandrerne har jeg at gøre med nogle helt almindelige mennesker, der dog havde et helt ualmindeligt mod. Mange af dem var land- eller byarbejdere, der aldrig før havde været uden for sognet. Nu rejste de hele vejen til Amerika med visheden om, at de nok aldrig ville se deres hjemland igen. Det er en fortælling, som bliver ved med at fascinere mig," siger Ole Sønnichsen.

Udvandrere bed sig fast

Første gang han selv rejste til USA, var som ung rygsækturist i 1992. Her kom han i kontakt med nogle familiemedlemmer, der var udvandret fra Danmark og nu boede på et plejehjem i danskerkolonien Solvang i Californien.

"De fortalte mig nogle historier om deres liv, som bed sig fast i mig. Siden kunne jeg ikke slippe historien om udvandrerne, men jeg var overbevist om, at den store, danske fortælling for længst var blevet skrevet."

Ole Sønnichsen tog fejl. For uanset hvor han ledte, var det kun små, sporadiske fortællinger, han stødte på. Der var aldrig nogen, som havde samlet alle informationerne om de danskere, der i 1800-tallet begav sig ud på deres livs rejse. Ole Sønnichsen ville gøre forsøget.


"I første omgang rejste jeg otte uger sammen med min kone og vores tre børn til USA. Vi lejede en bil og kørte tværs over landet fra New York til Seattle. Jeg brugte meget tid i danskerarkiverne, som alle ligger tæt i en radius af 200 kilometer midt ude på prærien. Overalt hvor jeg kom frem, blev jeg modtaget med åbne arme, men de var ikke vant til, at der var nogen, der interesserede sig for de gamle papirer, der lå i kasser rundt omkring," husker Ole Sønnichsen.

Fat i en god historie

Han fik fat i en håndscanner og begyndte at scanne samtlige af de falmede papirer, dagbogsnotater og breve, han kunne få fingre i.

"Det blev til godt 3000 dokumenter alene på den første tur," siger Ole Sønnichsen, der ikke længere var i tvivl, da han kom hjem og fik set papirerne igennem: Han havde virkelig fat i en god historie.

"Her var alle skæbnefortællingerne om de danskere, der rejste ud med drømmen om et nyt liv. For langt størstedelen skete der blot et skifte fra et liv som hårdtarbejdende landarbejder i Danmark til et liv som hårdtarbejdende landarbejder i USA. Men så var der også alle de farverige personligheder, som der nu var mulighed for at folde ud," siger Ole Sønnichsen, der brugte de følgende to år på at opspore alt tilgængeligt materiale på Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg og på Det Kgl. Bibliotek i København.

Endnu en tur til USA

Han tog også på researchtur til udvandrerarkiver i Hamborg, Liverpool og London, ligesom han sammen med sin redaktør rejste tilbage til USA, hvor yderligere 8000 håndscannede dokumenter blev føjet til samlingen.


I 2013 kunne første bind af "Rejsen til Amerika" så endelig sendes på gaden til stor begejstring - både blandt anmeldere og publikum. I dag har bind 1 allerede solgt til bestsellerstatus med knap 10.000 eksemplarer.

Behov for fortællingen

"Når jeg siden har været ude at holde foredrag, spørger jeg altid ud i lokalet, om der er nogen, der selv har et familiemedlem, der er udvandret? Hvert eneste sted er der en skov af hænder. Det, tror jeg, er en del af forklaringen på bogens succes. Vi kender alle en, der vist nok har en rig fætter i Amerika," siger Ole Sønnichsen.

"Jeg tror også, der stadig er et behov for den store, forkromede fortælling. Jeg hører i hvert fald ikke til gruppen, der tror på bøgernes snarlige død. Tværtimod. Der vil altid være et stort potentiale for den gode, velfortalte historie."