Sissel Kyrkjebøs weekend på landet

392062_16_9_large_577.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
01. dec 2019 KL. 9:00
Det bedste sted, sangerinden Sissel Kyrkjebø kan være, når hun ikke turnerer med sin julekoncert, er på sit landsted lidt uden for Oslo. Med elggryde, en ikke alt for intens bog og gåture i naturen, før mørket sænker sig tidligt

Kl. 7.30: Jeg kan godt lide at vågne tidligt, mens der er helt stille i huset. Jeg hælder langtidshævet dej i muffinforme og sætter dem i ovnen, brygger te og fyrer op i brændeovnen.

Kl. 7.45: Jeg tager teen med ud på gåtur med vores to små hunde. De er så lykkelige over at komme ud på morgentur. Vores pomeranian har en masse pels, så den elsker sneen, men vores yorkshireterrier skal lige have en trøje på først for ikke at fryse. De løber ellers frit rundt på området rundt om huset.

Kl. 8.30: Min mand og min 20-årige datter kommer ned i køkkenet til morgenmad, og vi får tændt op i pejsen. Til morgenmaden er det bedst, hvis jeg har en god dansk mellemlagret skæreost. Jeg køber dem med, hver gang jeg er i Danmark. Bolledejen er den æltefri type, der skal hæve 12-18 timer med en lille ært gær, så den nærmer sig en surdej uden at være det. Lang morgenmad er noget af det bedste jeg ved med weekend.

Kl. 9.00: På den perfekte lørdag har vi tid til at planlægge, hvad vi vil spise til aften. Alene forventningsglæde er en del af hyggen.

Kl. 10.00: Jeg er vokset op med at gå lange ture med familien hver weekend, så det synes jeg stadig, hører til. Jeg elsker det. At indånde den friske luft, mærke stilheden. Vi skal helst ud om formiddagen for at være sikre på at have lyset med os, når vi går hjem også. Vi pakker os godt ind, for her om vinteren kan der være virkelig koldt. Gården ligger så nordligt, at jeg endnu ikke har oplevet en jul her uden sne.

Kl. 11.30: Vi kører hen til den lokale butik, og nogle gange må vi justere planerne for aftenens menu, hvis den har udsolgt af ingredienserne. Men i dag har vi elgkød i fryseren og tragtkantareller fra skoven, tørret i glas på køkkenbordet, så vi kan lave elggryde senere. Om efteråret vælter det op med kantareller lige uden for vores gård, så vi bare kan plukke løs til resten af året.

Kl. 12.00: Når man køber et landsted, køber man sig til aktiv fritid. Der er som oftest noget, der skal fikses. Sidste gang målte vi op og gjorde klar til et bedre sted til en ny brændestabel. Hundene er altid med og løber rundt.

Kl. 13.00: Til frokost spiser vi en meget norsk ret, nemlig letsaltet torsk med råkostsalat og kogte kartofler med smeltet smør. Then I’in heaven. Det ligger så let i maven, at vi kan være sultne til aften igen.

Kl. 15.00: Det bedste, jeg ved, er at kunne sætte mig i fred med en god bog. Jeg har “Profeterne fra Evighedsfjorden” af Kim Leine liggende, for den var for intens for mig at læse sidst. Den kræver god tid. Bøgerne er nødt til at passe til mit humør, og jeg kan f.eks. ikke læse uhyggelige krimier, når jeg er på juleturné som nu. Sidste år kom jeg til at læse “Snemanden” af Jo Nesbø. Den var næsten for skræmmende.

Kl. 17.00: Jeg har sat noget behageligt instrumentalmusik på, Chopin, og aftensmaden forbereder vi lidt sideløbende med læsning og lytning. Det er rart at lave maden sammen. Elggryden med enebær, timian og muskat. Og lidt fløde – den holder jeg lidt igen med. Kartoffelmos, tyttebærsyltetøj og kogte ærter og gulerødder. Vi står sammen og laver maden, og det er det bedste ved weekenden, fordi vi er i hvert vores univers resten af ugen.

Kl. 18.00: Ja, så skal hundene jo ud at gå igen, og vi henter brænde ind til aftenen.

Kl. 19.00: I Norge spiser man normalt ved 17-tiden og supplerer med kold mad ved 21-tiden, men hos os gør vi det på den danske måde ved 19-tiden.

Kl. 20.00: Når elggryden er i den tunge ende, er det rart med en frisk dessert, så vi har forberedt en frugtsalat med frisk mynte.

Kl. 21.00: Vi diskuterer, om vi skal se en film sammen. Det kan godt være lidt en udfordring at finde en film, vi kan enes om. Fordi “nogen” gerne vil se noget med action, og “andre” gerne noget, der måske kan kategoriseres som en pigefilm, ha-ha.

Kl. 21.15: Vi bliver enige om en James Bond-film, for min mand har dem allesammen. Vi er i gang med at se dem fra ende til anden, og hvis de bliver for kedsommelige, kan vi bare spole. Det er faktisk sjovt for mig at se dem i streg, fordi de jo også er filmhistorie, og vi har virkelig meget at snakke om bagefter. Alene det, at kvindesynet har ændret sig så meget over tid, er fascinerende.