Nye tider i modelbranchen: "Det var en anden kultur, hvor man ikke vurderede, hvad der var godt for de unge"

390478_16_9_large_814.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
01. nov 2019 KL.13:00

Vi har længe været vant til at se unge teenagere i voksentøj på catwalks og i kampagner for de store modehuse, men fra næste år vil nogle af de største ikke længere hyre modeller under 18 år. Men burde det ikke være sket for længst?

I 2015 gik Sofia Mechetner ned ad catwalken i Diors haute couture-show i Paris i en lang, gennemsigtig kjole, der afslørede, at der ikke var bh’er involveret i kollektionen. Hun blev fremhævet som et stjerneskud med sin egen Askepot-historie, fordi hun brugte sine modelpenge på at flytte sin enlige mor og to yngre søskende fra en et-værelses lejlighed i Tel Aviv til et nyt hus. Hun var 14 år.

Sofia Mechetners historie er ingenlunde unik. Gisele Bündchen havde samme alder, da hun debuterede på catwalken, det samme havde Kate Moss, Naomi Campbell blev opdaget som 15-årige. Men selvom ungdommen længe har været hyldest i modebranchen, ser det ud til, at noget lige nu ændrer sig. Fra næste år vil der ikke være nogen modeller under 18 år på hverken catwalken eller i kampagner hos luksusvirksomheden Kering, der har mærker som Gucci, Saint Laurent og Balenciaga. Samme beslutning er taget hos Vogue-udgiveren Condé Nast og Condé Nast International. I en pressemeddelse udtaler Kerings chef for internationale anliggender, Marie-Claire Daveu:

"Moden spejler et begær, vi har iboende i os. Det handler først og fremmest om at sælge produkter, og der har man erfaret, at unge mennesker sælger bedst" - Journalist Chris Pedersen

“Efter vores mening er den fysiologiske og psykologiske modenhed for modeller over 18 år mere passende til den rytme og de krav, der er involveret i jobbet.”

CEO hos Kering, François-Henri Pinault, udtaler i samme omgang, at han håber, at “det vil skabe en bevægelse, som vil opfordre andre til at følge efter”.

Pressede piger
Modebranchen herhjemme har et etisk charter, der dikterer, at en model skal være fyldt 16 år. En af kvinderne bag er Jacqueline Friis-Mikkelsen, der er direktør for modelbureauet Unique Models. Her kan man blive “følgemodel” som 12-13-årig, hvilket ikke indebærer egentlige modeljob, men samtaler med forældrene og planlægning af den kommende (mulige) models fremtid med skole osv.

“Vi finder dem, når de er omkring 13, men de skal ikke koncentrere sig om at leve som modeller. De skal bare spise othellokager, og så tager vi stilling til dem, når de er ældre, for det er vigtigt, at de udvikler sig mentalt og fysisk som de børn, de er. Vi bruger enormt meget tid, kræfter og økonomi på den del,” siger hun.

Når modellerne fylder 16, kan de arbejde i Danmark og på det europæiske marked og fra 18 år internationalt. Hvis de skal til udlandet som mindreårige, foregår det med en forælder eller en anden voksen.

“Vi har f.eks. rejst rigtig meget med vores store stjerne Josephine Skriver, og ellers har hun haft sin mor eller moster med – også efter hun blev 18 år. For hold op, hvor er det job krævende, og du bliver nødt til at have mennesker omkring dig, der giver tryghed i en hård hverdag.”

Da Jacqueline Friis-Mikkelsen begyndte i branchen som booker i 1980’erne, var kutymen en anden.

“Man startede modellerne, da de var 14 år, og sendte dem alene til Paris som 15-årige, og det accepterede forældrene. Det var en anden kultur, hvor man ikke vurderede, hvad der var godt for de unge. Det var bare almindeligt,” siger hun.

En ting er det psykiske pres i at skulle agere professionelt blandt voksne mennesker som ung teenager i en hård branche. Noget andet er fysikken.

“Vi ligner allesammen sylfider som 14-årige. Alle er underudviklede og kan blive modeller. Men så kommer puberteten, kroppen ændrer sig, og måske får man bare ikke den kropsbygning, jobbet kræver. Ligesom en balletdanser eller sportsudøver. Som bureau bliver du nødt til at tage udgangspunkt i den udvoksede krop omkring de 16 år, så du ikke først sætter en 14-årig model i gang og lover alt muligt og må droppe det hele igen efter et år. De er kun børn, og de hører kun afvisningen. Det skal de ikke udsættes for.”

Hun oplever, at pigerne skal skærmes for den slags.

“Der er et andet pres på pigerne i dag, og vi skal passe ekstra godt på dem. De skal præstere på alle parametre og presser sig selv rigtig meget. At blive model bliver for nogen endnu et pres, hvor de skal præstere og bliver bedømt, og i så ung en alder er det ikke alle, der kan klare begge dele. Så kan det være, vi skal vente med modelarbejdet til efter gymnasiet.”

Men ikke alle venter så længe. Jacqueline Friis-Mikkelsen har set masser af eksempler på piger og drenge, der var alt for skrøbelige eller bare alt for unge til modellivet. Med de nye regler hos de store modegiganter håber hun, at der vil ske en ændring over hele linjen.

“Det er så fedt med Kering, jeg er kæmpe fortaler. Det hænger også sammen med, at vi inden for de seneste par år ser på modeller med en større respekt og forståelse, som der ikke har været førhen. Modeller er mennesker, man ikke bare kan behandle, som man vil.”

Unge sælger bedst
Den ekstreme ungdomsdyrkelse har ikke altid været sådan. I catwalkens spæde begyndelse i 1920’erne og 1930’erne var modellerne voksne (og velhavende) kvinder. Det fortæller modeekspert, journalist og tv-vært Chris Pedersen.

“Men i 1960’erne opstod ungdomskulturen i USA, og den ændrede vores perspektiv. Teenageren blev defineret som en ny forbrugsgruppe, og ungdommen blev en valuta, hvilket ikke kun gælder i moden. Man ser det også i dag, hvor ældre mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet og ikke kan komme tilbage, fordi man skal være ung og vild. Moden spejler et begær, vi har iboende i os, og den handler først og fremmest om at sælge produkter, og der har man erfaret, at unge mennesker sælger bedst.”

Hvorfor kommer de nye regler lige nu?

“De læner sig op ad bevægelser som Me Too og en samfundskritisk udvikling, hvor vi kigger kritisk på magthaverne på alle leder og kanter, og her kan modebranchen ikke slippe udenom. Der er en stigende bevidsthed om, at moden har et ansvar, og branchen skulle have taget sig sammen for mange år siden, men der havde vi ikke snakken. Det burde altid have været et problem, og 14-årige piger og drenge bør ikke arbejde som voksne mennesker på en voksen arbejdsplads. Men det har været et wild wild West i mange år, ligesom alle arbejdspladser med børn har været det”, siger Chris Pedersen.

Han sammenligner de nye modelregler med f.eks. Gucci og Prada, der inden for de seneste år har fjernet pels i kollektionerne.

“Det er jo ikke fordi, ingen længere vil købe pels, eller mærkerne ikke synes, det er smukt, men fordi den unge målgruppe i Vesten ikke længere ser pels som luksuriøst. Og fordi Gucci stadig vil være relevant om ti år, har de droppet pelsen nu. På samme måde med modellerne. Den unge målgruppe er meget bevidst og forventer, at de virksomheder, hvor de lægger deres penge, tager et ansvar. Og modellerne er en del af ansvaret.”