Nej, klimakrisen går ikke over af sig selv, og ja, det ser lige akkurat lige så sort ud, som det plejer, når det gælder CO2-aftrykket af især vores mange flyrejser. Såkaldt grønt brændstof har fået en blandet medfart af forskerne, og elfly ligger efter sigende et godt stykke ude i fremtiden, så hvad gør man, hvis man ikke længere har samvittighed til at sætte sig til rette i kabinen, men rejselysten er for stor til staycation? Man tager toget! Heldigvis kan flere og flere interessante destinationer nås med netop tog, der som bekendt udleder væsentligt mindre CO2 pr. kilometer, og du sparer ovenikøbet bøvlet med security-checks og ventetid på bagagen. For selvom det meget vel kan være den stigende klimabevidsthed, der får interessen for togrejser til at vokse i disse år, er der også meget andet at komme efter ved at skifte transportmiddel.
Luksustog og “White Lotus”-ophold: Her er de største rejsetrends i 2024
Hoteller, der gerne vil være forsamlingshuse. Destinationer, hvis største attraktion pludselig er den tv-serie, de lagde kulisser til. Og rejser, der skal sætte dig i kontakt med de følelser, du helt havde glemt. Send drømmene i forvejen mod alt det nye, du bør kende, før du køber billetten og pakker din kuffert i 2024
