Lige lovlig dyrt på klassisk Vedbæk-restaurant

190771_p_image_hori_553_509.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
16. sep 2010 KL. 7:20
Betjeningen er god, omgivelserne hyggelige og maden nydelig på Vedbæks italienske klassiker La Vela, som må formodes at spinde guld på a la carte-retterne.

Det er snart tyve år siden, at italienske Marco Brebbia åbnede sin restaurant La Vela i Vedbæk, nord for København. La Vela har ry for at være en dyr restaurant, og det lever den op til på fremragende vis, om end dagens menu til 385 kr. faktisk ikke kan kaldes dyr. For når man sammenholder et nydeligt kvalitetsniveau med god betjening og hyggelige omgivelser ud til Vedbæks gamle badeanstalt, så virker prisen faktisk rimelig. Den ånd og tone, som hersker på La Vela denne aften, er behagelig ud over det sædvanlige Som eksempel på betjeningens smidighed kan gives, at nabobordet havde bedt om at få serveret mad til tre, selv om de to ikke var kommet endnu. Da tallerkenerne blev båret frem, var selskabet endnu ikke komplet, så tjeneren måtte vende om, hvilket han gjorde med et smil.


Terrassebord i teltet med udsigt til Vedbæks gamle badeanstalt.

»Gennem betjeningens væremåde fornemmer gæsterne den ånd og tone, der råder i forretningen,« står der så sandt i tjenerlærebogen fra 1958. Og den ånd og tone, som hersker på La Vela denne aften, er behagelig ud over det sædvanlige. Man fornemmer, at her er tale om en restaurant, der forstår sig på godt værtskab og ikke mindst på at rådgive om vinen, fra det personligt og italiensk prægede, ganske nydelige vinkort.

Læs også:
Stig ind hos Stigann
Dejlig mad og natte tam-tam på Skagens hot-spot
Københavnsk thaiklassiker fylder ti år

Det var en mandag aften, og stedet var pænt besøgt, bl.a. af en jysk komiker, som har nydt stor opmærksomhed i pressen grundet investering i en tilsyneladende IT-virksomhed. Det glæder mig at kunne meddele, at den hårdt prøvede komiker virkede ved godt mod.

Han skålede i champagne og spøgte veloplagt med betjeningen over, at der var purløg i såvel for- som hovedret i den trerettersmenu han fortærede. Den koster som nævnt 385 kr. og er nok det mest fornuftige, man kan bestille, eftersom a la carte-retterne er overraskende dyre.

Alt for sød balsamico

Tag for eksempel forretten med grillet aubergine. Det gjorde jeg, og derved klingede kasseapparatet 160 kr., hvilket kunne berettige en knivspids guldstøv som pynt. Det var der ikke, men de tykke, ovnstegte aubergineskiver var fulde af dyb smag, som understregedes af et tykt lag gratineret parmesanost.


Indretningen er hyggelig med hvide stofduge og varme farver.

En udpræget syrerig tomatsauce udgjorde en delikat kontrast, mens den ekstremt søde balsamico kæntrede smagsbilledet over i den vamle retning. Samme sødmeproblem opstod i forbindelse med forretten carpaccio (159 kr.), som ellers var en flot ret med en stor, tynd skive af fint oksekød dækket af revet parmesan.

Delikat pighvar

Vore pastaretter var fortrinlige. Ravioli m. taleggioost og spinat (158 kr.) var en stor portion af tykke, saftige, runde pastalommer med fyld af tallegio og spinat samt små stykker af aromatisk appelsinskal. »Penge er ikke alt,« og hvis man abonnerer på dette ordsprog, er man godt hjulpet på vej til en hyggelig middag på La Vela Tagliolini con ragu di vitello (125 kr.) var en portion hjemmelavet spaghetti af høj kvalitet, iblandet en sart og rent smagende ragout af hakket kalvekød med en smule tomat.

Dagens fisk (275 kr.) var pighvar, et tykt rygstykke belagt med tynde skiver af kartoffel, bagt i ovnen. Fisken var saftig og delikat og havde fået lige det, den skulle have, mens kartoflerne var nærmest rå. Hertil sprøde grønne asparges og tre vellykkede, ovnstegte kartofler samt en creme af fløde og porre.

Fin jomfruhummer

Dagens bedste ret var uden tvivl Scampi alla griglia con insalata di stagione, altså jomfruhummer med sæsonens salat. Fire kæmpestore, friske jomfruhummere var nænsomt grillet og smagte fremragende, af jomfruhummer, citron og en smule olivenolie. Fire kæmpestore, friske jomfruhummere var nænsomt grillet og smagte fremragende, af jomfruhummer, citron og en smule olivenolie Tjeneren satte belevent en skylleskål med lunkent vand frem, og efter at have benyttet den smagte jeg på »sæsonens salat,« hvorefter jeg filosoferede lidt over, om det virkelig er sæson for bønnespirer, soltørrede tomater, små grønne salatblade og avokado? Dressingen indeholdt en voldsom mængde balsamico, hvilket udgjorde samme sødmeproblem som tidligere nævnt.


Jomfruhummere af høj kvalitet var blandt måltidets fuldtræffere.

Salatens »sæsonpræg« og dagens tilbud om kænguru fik mig et kort øjeblik til at tænke på, om det var til ære for den føromtalte komiker. Og hvor man kan have vanskeligheder med at sætte en kænguru ind i italiensk sammenhæng, så var der ingen svinkeærinder med hensyn til desserterne, som må siges at være ærkeitalienske.

En noget neutral, men frisk tiramisu, som hverken bar præg af marsala eller kaffe. Til gengæld sad affogatoen lige i skabet – her var masser af bid fra espressoen, der var hældt ud over en enkelt kugle vaniljeis, som smeltede hen i kaffen.

I den dyre ende

Havde vi valgt dagens menu, var regningen for maden endt på 730 kr. hvilket kvalitet, omgivelser og betjening taget i betragtning er rimeligt. Men med de nævnte á la carte retter og en flaske vin fra de billige rækker til 498 kr. endte vi med at betale 1966 kr. hvilket er en hamper pris.

Hertil kan siges, at »penge er ikke alt,« og hvis man abonnerer på dette ordsprog, er man godt hjulpet på vej til en hyggelig middag på La Vela. I modsat fald tilrådes det at køre 12 kilometer sydpå til Hellerup, hvor eksempelvis restaurant Alto Palato serverer et lignende køkken til priser der er 30-40 pct. lavere.

Læs også:
Giv os i dag et brød af kvalitet...
Den Røde Cottage - Gastronomi med dybde
Her er Danmarks bedste cocktail

.