Hotelrestaurant imponerer i Vejle

222873_p_image_hori_553_9.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
27. nov 2012 KL.12:40
Munkebjerg Hotels gourmetrestaurant imponerer over hele linjen og bør regnes blandt provinsens førende restauranter.

Det er tirsdag aften på Hotel Munkebjerg i Vejle, og der sidder blot tre par i Panorama Restauranten, som har plads til 200 gæster. Ak ja, det er trange tider, tænker man. Men prøv så lige at træde nogle skridt til siden. Hen forbi den knitrende pejs og de smukt patinerede Børge Mogensen sofaer. Ind i Tree-Top-restauranten, den lille afdeling med 40 pladser, som udgør hotellets gastronomiske flagskib. Tre unge kokke arbejder med den koncentration, som seriøse gourmetkokke ofte er fælles om Restauranten er propfuld med gæster, dels forretningsfolk, dels private familier ser det ud til. Er det et tegn på, at danskerne er blevet mere kræsne og vil have det allerbedste, når de går i byen? Jeg ved det ikke, men imponerende er det at se så mange mennesker i en gourmetrestaurant – tirsdag aften i en skov på Vejle-kanten.

Bagsiden af medaljen er, at mit bord står nærmest kilet ind mellem et selskab på fire og en trappeskakt, hvilket tager lidt af det eksklusive præg. Især når tjeneren kanter sig forbi på vejen hen til bordet bag mig.


Mad
    Drikkevarer
Betjening
    Indretning

Udsigt til køkken

Men det er blot en detalje, for jeg kan se, at de øvrige borde er opstillet hensigtsmæssigt, alle med udsigt til det åbne køkken, hvor tre unge kokke arbejder med den koncentration, som seriøse gourmetkokke ofte er fælles om. De har høje hatte på hovedet og et målbevidst udtryk i ansigtet, hvis øjne er fast rettet mod arbejdet. Hummernes øjne står på stilke inde bag akvariets blankpolerede glas, hvor de flotte skaldyr hjælper med til underbygge den – for gæsterne – gode stemning.



Der er tykke tæpper på gulvene og på bordene hvide duge samt solide glas, hvis facon ikke tager voldsomt meget hensyn til, hvilke vine de skal indeholde. Et faktum, som bringes på bane, fordi restauranten har en høj vinprofil og et vinkort, der modsvarer dette. Derfor undrer det mig, at glassene ikke er mere specialiserede, og at vinmenuen ikke imponerer i samme grad som maden og betjeningen. Stilfuldt er nok det ord, som bedst kan sammenfatte oplevelsen i Tree-Top-restauranten Ganske vist synes tjenerne spændt rimelig hårdt for i aften, men de nydeligt uniformerede unge mennesker lader til at gøre deres absolut bedste, og det er ikke så lidt. Holdet virker godt sammenspillet, lige fra yngste pige på gulvet, der har til opgave at skænke vand og byde brød, men alligevel holder godt øje med, om nogen har brug for opmærksomhed.

Læs også:
Moderne smørrebrød - På salon i Aarhus
Bearnaise-kongen vender tilbage
Hverdagsgourmetmad til lavpris

To slags brød

Hun byder to slags brød, begge opvarmet lige før serveringen. Dels et godt manitobabrød bagt i høj form, dels et mørkt maltbrød med godt bid. Jeg skal passe på med brødet, for min medspiser har svigtet, så jeg er alene på opgave. Derfor geråder jeg ud i kortets femretters sæsonmenu (595 kr.) og udvider med en tournedos Rossini (340 kr.).

Første servering er fint ristede kammuslinger med delikat jodpræget havsmag, med tern af let kogt jordskok samt sprøde chips af samme, kronet med nogle stængler saftig og sprød salturt.

Ved bordet overhældes dette med en lækkert cremet jordskoksuppe, som udtryksmæssigt balancerer flot mellem neutral jordskok og kraftig, dyb smag.

Det klassiske køkken mestres til fuldkommenhed med denne Tournedos Rossini, lige fra sprød brødcrouton nederst til stegt foie gras på toppen

Dernæst følger en firkantet blok af havtaske, fast og saftig, bl.a. fordi den er tilberedt i en dragt af tyndt lardospæk. Hertil en charmerende fast risotto – farvet af grønkål – samt en flot gul æggeblomme, langtidstilberedt så den er helt fast men fortsat saftig.

Skum af bakskuld glimter på toppen, men smager ikke rigtig af noget. Det gør til gengæld den kraftige rødvinssauce, som nok er alibiet for at servere en saftevandsagtig pinot noir til retten.

Så følger en såkaldt “opfrisker” bestående af sød, kold te. Altså en variation over den traditionelle sorbet, som ofte serveres upassende sød.

Det er denne også, men man kan jo bare lade den stå, hvad jeg så gør.

Skøn garniture

Nu til noget helt andet – nemlig andebryst – angiveligt tilberedt ved 53 grader i 12 timer. Men jeg tror, at temperaturen har været løbet løbsk, det tyder i hvert fald kødets grå farve på. Men garnituren er skøn: bagt rødbede, syltet gulbede, saltet bolsjebede og en papirtynd, sprød skive af samme manitobabrød, som serveres til maden. Jeg bestiller en dejlig 21-års rom, hvilket runder dette pragtmåltid af i god stil Brødskiven er krydret pikant – ligesom saucen, der henter sin identitet i det eksotiske vadovan-krydderi, som minder lidt om karry, men er mere pikant. Appetitmæssigt kunne jeg naturligvis have været foruden tournedosen, men kokkene er nådesløse. De har skåret en ordentlig slambert af oksemørbraden, stegt den flot og på klassisk vis placeret den på en sprød, smørristet crouton.

Den danske pragtost Ho Holme med pære, pæresorbet og sprød havre

Værket er kronet med to tykke skiver stegt foie gras, og det sad lige i skabet. Kødet er af en glimrende kvalitet og foie gras’en ligeså, mens kartoflen er pjusket og synes forsømt midt i denne blodrus. Hertil – og til anden i øvrigt – serveres den vin, som oprindeligt fik mig om bord i vinmenuen (695 kr.). Det er en dejlig 1998 Pomerol, der besidder såvel sødme som syrlighed, et godt greb af tannin samt en lang eftersmag.

Dessert i patentglas

Til osten kommer en glimrende rød bourgogne fra Louis Jadot. Men den er malplaceret til den fede komælksost, Ho Holme fra Enghavegård. En prægtig ost, som burde have en frisk hvidvin eller tør sherry som legekammerat. Og det bliver ikke bedre af, at der er syltet pære og pæresorbet på tallerkenen, hvis elementer ellers passer fint sammen.

Desserten kommer i et patentglas, som åbnes ved bordet og åbenbarer sig med en kugle fremragende vanilleparfait fastgjort i låget samt en lille skat af sommerens frugter marineret i rom, bl.a. jordbær og hindbær.

En fiks detalje er isen, som bliver siddende i låget, når det åbnes ved bordet. Frugterne har ligget i rom siden sommeren

Jeg lader vinmenuens 1997 Rozes-portvin stå og bestiller i stedet en dejlig 21-års rom, hvilket runder dette pragtmåltid af i god stil.

Stilfuldt er nok det ord, som bedst kan sammenfatte oplevelsen i Tree-Top-restauranten samt overnatningen på det klassisk indrettede hotel, hvor dansk design fra omkring 1960’erne løber som en elegant rød tråd gennem indretningen.

Alt i alt fremstår Munkebjerg og Tree-Top-restauranten som et meget positivt bekendtskab, der varmt kan anbefales at gøre – såvel i mødemæssigt som i privat øjemed.

Læs også:
Ny metode gør amatører til mesterkokke
Topkarakter til fyrtårn gennem fire årtier
Fem gode retter på havnen

.