KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Pleasure

Herlig fisk i Kødbyen

Utraditionel fiskerestaurant tilbyder høj kvalitet i smarte rustikke omgivelser på Københavns Vesterbro

Det er ingen nyhed, at adskillige af Kødbyens udflyttende slagterivirksomheder erstattes af spisesteder. Det er overvejende moderne, ofte lidt skæve koncepter som overtager de rustikke lokaler, hvis særpræg i højere grad fremhæves end forandres.

København har længe manglet fiskerestauranter, her på det seneste er der kommet et par stykker mere, men Fiskebaren skiller sig klart ud fra gruppen

Så det er altså ikke bare fordi, man gerne ville spare nogle penge, at pudset skaller af hist og her på restaurant Kødbyens Fiskebar. Og når bardisken ser ud til at være flikket sammen af rester fra et snedkeri, og garderoben er bygget af gamle døre, er det altså heller ikke af økonomiske årsager.


København har fået en ny fiskerestaurant, og både råvarer og retterne rammer plet, ifølge Børsens anmelder.

Nej, indretningen er helt og holdent oppe i tiden, ligesom en del af det publikum, som søger Fiskebaren ser ud til at være godt orienteret om tidens trends. Hvad enten der er tale om de seks slipseklædte, engelsktalende finansfolk i sofaarrangementet ovre i hjørnet, kæresteparret i tyverne med demonstrativt bøvet udseende, strikhuer oppe i baren eller familien ved nogle af de små borde.

Læs også:
Pudsig sushi med aner i USA
Uhmm - Restaurant Dim Sum
Rå og klimaperfekt restaurant

Sidder man i de polstrede sofaarrangementer er komforten god, ved baren er den, som det nu engang er at sidde ved en bar, mens de siddepladser, som er i overtal, nemlig ved de små borde, ikke er videre komfortable. De fleste af disse står ganske tæt, en del af dem nær den disk, hvor kokkene arbejder travlt med bl.a. at uddrive østers fra deres skaller, knuse krabbernes kløer og så videre.

God stemning

Selv om der altså findes komfort i sofaerne, så er det nok ikke komfort man skal opsøge Fiskebaren for, ligesom det stort set er helt andre parametre, som får publikum til at opsøge dette hjørne af Vesterbro. Dog er den parkeringsmæssige komfort faktisk høj, man kan nemlig parkere gratis og der er masser af plads til det i aftentimerne.

Under anmelderbesøget var der en meget behagelig stemning i den velbesøgte restaurant, hvor tjenerne lod til at have god kontrol over tingenes gang. Visse af Kødbyens nye spisesteder har et enormt udviklingspotentiale med hensyn til servicering, men Fiskebaren synes at have styr på alle de fodfejl, som uerfarne restauratører skal igennem.

Træd i stedet indenfor med forventninger, der er stemt lidt i retning af at skulle besøge en sushibar, og bliv så glædeligt overrasket

Det er da også erfarne kræfter, der står bag Fiskebaren, bl.a. Anders Selmer, som har mange års restauratørerfaring på bl.a. den hedengangne vesterbrorestaurant Delicatessen, den michelinstjernede Tyven, Kokken i Magstræde og senest på selveste restaurant Noma, som han var med til at løbe i gang på vintjenersiden.

Men tro nu ikke, at der er tale om michelinstjernede forhold på Fiskebaren. Træd i stedet indenfor med forventninger, der er stemt lidt i retning af at skulle besøge en sushibar, og bliv så glædeligt overrasket. Først og fremmest over maden, som naturligvis er hentet i bølgen blå eller andre vandige elementer.



Der tilbydes vandmandsalat fra Kina, tangsalat fra Bretagne og krabbesandwich fra Californien, men de nære indslag som hummer fra Skagen, lyssej fra Rødvig og blåmuslinger fra Limfjorden er dog i overtal.

Vegetarer kan med fordel vælge en anretning fra Lammefjorden (150 kr.) med simonekål, hestebønner, grønne ærter, snitbønner, tang og pocheret æg. Og de, som ikke nænner at spise dyrenes mad, kan bestille en god, rød bøf (275 kr.) skåret af kødkvæg.

Vi holdt os imidlertid til fiskemaden, og mens vi ventede på første ret gjorde vi indhug i det lille gode brød af groft hvedemel, som blev sat frem med en klump delikat, frisk smør pisket luftigt med lidt kærnemælk.

Dansk riesling på bordet

Fra det dygtigt sammensatte og let overskuelige vinkort, som rummer såvel gode billige som mere ambitiøse vine, valgte vi noget så utroligt som en dansk riesling. Det er restauratør Anders Selmers egen vin, dyrket på Lilleø og af en overraskende god kvalitet, breddegrad og vinstokkenes unge alder taget i betragtning. Naturligvis er der ikke samme dybde, finesse og elegance som i en god riesling fra vort naboland mod syd, men et godt glas var der virkelig tale om.

Fiskebaren skiller sig klart ud fra gruppen med nævnte originalitet samt et yderst rimeligt prisniveau

Vi lagde ud med en række små retter. Først en portion friskt smagende løjrom (100 kr.). De små gule, skinnende fiskeæg fra den botniske bugt var anrettet med papirtyndt sesamknækbrød, finthakket, mildt smagende løg, finskåren purløg og små toppe af creme fraiche samt friske ærteskud. Enkelt, elegant og forfriskende.

Ørredtartaren (75 kr.) var hakket groft af meget delikat, opdrættet dansk ørred, som havde en frisk smag, der på ingen måde stod tilbage for en friskfanget bækørred. Smagen livedes yderligere op af forskellige krydderurter og en smule sennep, mens knasende sprøde speltkerner tilføjede en fin kontrast.

Fish & Chips (75 kr.) var sprød og saftig, tilberedt af dansk kuller, som inden fritering var røget en smule, hvilket gav et pikant præg. Pommes frittene, som var lavet af aspargeskartofler med skal, var lidt tørre i det.



Torskerognen (75 kr.) var stegt forsigtigt, sådan at det ydre var sprødt og gyldent, mens kernen saftig. Som garniture var der forskelligt grønt, bl.a. simonekål samt lidt peberrodscreme.

Vi bestilte kun en enkelt ret fra afdelingen af store retter, nemlig helleflynder. Den var smukt kridhvid og silkeblød samt tæt saftig i konsistensen, garneret med en slags hollandaisesauce med hakket karljohansvamp, braiserede porrer med støv af karljohansvamp og en luftig, intenst smagende blomkålsgratin med sprød rasp på toppen. Men uden den smag af trøffel, som annonceringen af trøffel havde vakt forventningen til.



Efter denne pragtopvisning af dygtigt valgte og perfekt tilberedte, pivfriske råvarer gik vi over til mere hengemte sager, nemlig en vellykket etårig Svenbo, der bragte mindelser om Appenzeller og Parmesan samt en god Ho Humle og en forfriskende gedeost fra Knuthenlund, altså en god dansk trio.

Det endte sødt og godt med en søpindsvinslignende anretning, hvor en kugle af iscreme lavet med hvid chokolade var forsynet med grønne »pigge« af frisk estragon. Lagt på creme af syrlige havtornbær omringet at hele bær og ledsaget af lakridsfudge, gjort hårdt ved nedfrysning til 200 frostgrader for ved indtagelsen at blive sej og blød.

Vi var ligeledes lidt bløde i knæene efter denne oplevelse, som på imponerende vis kombinerer udsøgte råvarer med venlig og effektiv betjening i et miljø med stor originalitet.

København har længe manglet fiskerestauranter, her på det seneste er der kommet et par stykker mere, men Fiskebaren skiller sig klart ud fra gruppen med nævnte originalitet samt et yderst rimeligt prisniveau.
.

Andre læser dette lige nu