Forvirret kødmøde på Hellerup Havn

297973_16_9_large_402.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
23. jan 2015 KL. 9:48
Meet. Det er restaurantens navn, og meningen er vist, at man skal forveksle det med "meat," for der er mange bøffer på menuen. Og plads til at mødes, især denne frokost hvor kun få borde er besat.

Jeg står lidt ved velkomstsskranken inden for døren, og det sker der intet ved. Men der er liv nede i bunden af restauranten, så jeg træder nærmere. En tjener, der er ved at tappe øl fra fadølsanlægget, kaster et flygtigt blik i min retning, men reagerer ikke yderligere.


"Jeg når at drikke to glas vin, før vore forretter ankommer. Det er 45 minutter siden bestillingen, så jeg skal love for, at huslejen er billig"


"Hej, har du et bord til to?" prøver jeg, for at bekræfte vedkommende i, at jo, der står faktisk en kunde på den anden side af disken. En kollega træder til, og vi ledes til et bord, som er halvdelen af et firemandsbord, der er skilt ad.

Det er tydeligt, for der er efterladt to stole, som nu står umotiveret over for to andre siddepladser. Og på kanten af vort bord balancerer en salt- og en peberkværn, som var bordet netop revet bort.

Jeg kanter mig forbi stolene og får udleveret et menukort 12 minutter senere er tjeneren tilbage og ser på os med trætte øjne.

"Nå, har I fundet ud af noget?" lyder det, mens vedkommende kigger let undrende på de to stole uden bord.


"Hvordan er jomfruhummeren tilberedt, og er det en for- eller hovedret," spørger min ledsager og kommer samtidig til at skubbe en kniv på gulvet, hvilket ikke afleder nogen som helst reaktion fra tjeneren.

"Det ved jeg ikke. Der er ikke nogen, der har bestilt jomfruhummer før," lyder svaret, og jeg får lyst til at drikke mere, fra denne fontæne af viden.

"Hvad er forskellen på en ny strip og en tenderloin," spørger jeg således, og synes det er sjovt at sige ny, i stedet for NY, der jo står for New York.

"Tenderloin er sådan her," svarer tjeneren og samler hænderne for at illustrere et meget lille stykke kød. "Den anden er sådan her," tilføjer vedkommende, og flytter hænderne et stykke fra hinanden, uden at komme ind på at der er tale om to forskellige udskæringer. Men nu skal man jo heller ikke komplicere tingene.


Vi afgiver den samlede bestilling, og så er tjeneren væk, før vi får bestilt drikkevarer. Så lidt tempo er der da over betjeningen.

Vine uden årstal

Senere får vi besøg af en anden tjener, som vi beder om at anbefale en vin fra kortet, der har et nydeligt udvalg af vine – alle uden årgangsangivelse.

For eksempel Dom Perignon, som er opkaldt efter "munken der grundlagde Champagne," hvilket er noget vrøvl, men dog har en vis forankring i de egentlige omstændigheder.

Jeg når at drikke to glas vin, før vore forretter ankommer. Det er 45 minutter siden bestillingen, så jeg skal love for, at huslejen er billig.


Ceasarsalaten er stor, salatbladene er friske, brødcroutonerne for hårde, og dressingen bærer ingen spor af hverken reven ost eller hvidløg – elementer, man forventer i denne ret.

De tre jomfruhummere er store, i hel figur og stukket i nakken, formentlig for at kryddersmør eller lignende kunne trænge ind. Men sådan smager det ikke, faktisk smager jomfruhummerne slet ikke af noget.

De fire østers serveres på is, de er store og smager såvel friskt som godt, men skæmmes af nogle små stykker skaller i saften.

Ventetiden til næste servering er 20 minutter, og nu vanker der en nydeligt udseende burger, lavet af helt gennemstegt oksekød, som har en tålelig smag. Men bollen er lidt trist, og det er striberne af mayonnaise fra en tube eller plastbøtte også.


Bøffen, førnævnte New York-strip, har ingen egentlig stegeskorpe, men den er tilberedt med føling, sådan at den er jævnt rosa indvendigt. Smagen er dog udtryksløs, i modsætning til bearnaisesaucen, som er tynd, lunken og så sur, at et lille skrig undslipper mig.

Pommesfritterne er ujævnt skåret og lidt bløde, mens de panerede og friterede løgringe er vellykkede.

De såkaldt "sprøde grøntsager" er bestemt ikke sprøde, men sprød er til gengæld sukkerlaget på creme brulée-desserten. Men cremen har fået for meget varme og fremstår derfor med en fnulret konsistens i stedet for glat og lind.

Mascarpone-triflien er lavet af mascarpone vendt med hindbær og solbær samt små stykker chokolade, og den smager fint nok, men det er ikke smag, man skal tage til Meet efter.

Men skal man for eksempel vente på nogen, der er på indkøb i centret, så kan Meet udmærket benyttes som venteværelse, hvor man kan nyde udsigten og et glas vin med et par østers og løgringe.