Forretningsmandens og præstens gode gerning

255738_16_9_large_29.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
25. jun 2013 KL.15:31

En forretningsmand, en præst og et fælles ønske om at hjælpe de hjemløse. Det blev starten på et venskab, der, hvis Finn Simonsen har noget at skulle have sagt, helst skal slutte, når Asser Skude står for hans begravelse.

Hvordan mødtes I?

Asser Skude: "En dag hvor jeg var taget alene ind til Charlottehaven for at hente mad til de hjemløse, sad Finn i restauranten, og jeg gik over og hilste. Finn er et behageligt menneske. Jeg er altid glad, når jeg ser ham."
"Den, der lever længe, er den med gode sociale relationer og venskaber. Det er vigtigt at sætte pris på andre mennesker"

Finn Simonsen: "I lige måde. Jeg har også været glad for at tale med ham. Gid det må vare ved, men evigt ejes jo kun det tabte. Det var min datter Julie, der startede vores venskab. Hun foreslog, at de hjemløse kunne få den mad, vi havde tilovers i Charlotteshavens café. Hendes veninde arbejdede dengang som frivillig sammen med Asser."

Hvad imponerer jer ved hinanden?

Asser Skude: "Jeg er imponeret over Finns succes som forretningsmand og over, hvor godt han holder sig. Selvom han er 80 år, er han en høj, slank og sporty mand, der stadig træner. Men han har altså også engang været dansk mester i løb. Jeg vil gerne selv være lige så frisk som ham, når jeg bliver 80."


Finn Simonsen: "Det er så fint, det der foregår hos Asser. Jeg respekterer hans etik og værdier – at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Jeg er jo forretningsmand, og for mig handler det meget om, at det skal lykkes. Det drejer sig ofte om kroner og øre, for jeg skal kunne betale enhver sit."

Hvordan vil du beskrive din ven?

Asser Skude: "Finn er en flittig og arbejdssom mand, som jeg er glad for, jeg har lært godt at kende."

Finn Simonsen: "Han er en interessant mand. En anden årgang end mig. Jeg har det fint med, at han ikke prøver at pådutte mig noget. Men vi taler om tingene. Som barn gik jeg på Stenhus Kostskole ved Holbæk, hvor rektor var religiøs. Der var bordbøn og aftensang hver dag, og det var ligesom for meget. Jeg holdt helt op med det bagefter. Men jeg synes, at Asser er en ordentlig og pæn præst."

Hvad sætter du pris på i jeres venskab?

Asser Skude: "Et godt måltid og en god snak i hyggelige rammer. Men jeg glæder mig især over, at Finn har overskud til at hjælpe nogle af de svageste med luksusmad fra Charlottehavens café. Det er rent evangelium, når de svageste kan få noget af det bedste. Det formidles gennem donationerne. Jeg kan godt lide at komme hos ham, fordi her er højt til loftet. Så jeg føler mig tryg og velkommen."

Finn Simonsen: "Vi kommer fra to forskellige verdener. Jeg er fra pengeverdenen. Asser arbejder i den åndelige verden. Derfor tænker han på en anden måde end jeg. Det synes jeg, er spændende."

Hvad lærer I af hinanden?

Asser Skude: "Finn er sparsommelig på en god måde. Også med detaljerne – som når han bemærker, at frokostservietten ikke behøver at være stor. Han har jo levet dobbelt så længe som jeg og har både stor livs- og forretningserfaring. Mine bedsteforældre er døde, så han er en slags rollemodel for mig. Som lærer mig, at det er o.k. at blive gammel, især hvis man holder sig så godt og er så frisk som Finn."
"I de unge dage laver man sindssyge ting – vorherre bevares nogle af de ting, man gjorde som helt ung"

Finn Simonsen: "Jeg hader spild. Det er ikke nok, at man gerne vil noget. Det skal være realistisk, og man skal have den rette indstilling. Men det er selvfølgelig vigtigt at have respekt for andre, at se kvaliteterne i andre, uanset hvad. Og vigtigt at blive mindet om det."

Hvad deler I?

Asser Skude: "Som præst oplever man ofte, at mennesker har stor tillid til en. Finn og jeg er ikke bedrevidende over for hinanden, og vi har været ret åbenhjertige indbyrdes. Både med det gode og det mindre gode i vore liv."

Finn Simonsen: "Asser er behagelig at tale med, og jeg har intet at skjule. Vi er ikke gået filosofisk i clinch med hinanden, men jeg fortæller Asser om både mig selv og min familie."


Hvad er vigtigt for jer?

Asser Skude: "Den, der lever længe, er den med gode sociale relationer og venskaber. Det er vigtigt både at sætte pris på andre mennesker og at passe på sit helbred."

Finn Simonsen: "Med hensyn til helbred, så er både generne og det psykosomatiske vigtigt. Man skal bestræbe sig på at have et nogenlunde let sind og holde sig i gang."

"At have en tro er ganske givet også en god ting for mange. Vi forandrer os livet igennem. I de unge dage laver man sindssyge ting – vorherre bevares nogle af de ting, man gjorde som helt ung. Senere finder man ud af, hvad der fornuftsmæssigt er rigtigt og vigtigst."

Taler I om alderdom?

Finn Simonsen: "Ja, det der med alderdom skal man vænne sig til. Jeg kan f.eks. ikke se og høre lige så godt mere. Det er jo en naturlig ting. Men så er det godt at have unge venner. Asser er på alder med min datter, Julie. Jeg har da også tænkt på, om ikke Asser vil begrave mig en dag. Jeg kan godt lide ordene "Gik alle konger frem på rad/de mægted ej det mindste blad/at sætte på en nælde" (fra Brorsons salme "Op al den ting som Gud har gjort," red.).

Asser Skude: "Det vil jeg selvfølgelig gerne – bare sørg for, at det er skrevet ned. Jeg synes, det er en lykkelig død, når man får lov til bare at sove ind efter et langt liv. Man dør, men man håber på opstandelsen."