Femstjernet udstilling på Louisiana: En kompromisløs maler med stor spændvidde

388111_16_9_large_192.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
20. sep 2019 KL.15:08
5 af 6 stjerner

Ved første øjekast kan det være svært at forholde sig til den amerikanske maler og digter Marsden Hartley. Hans malerier er så forskellige, at de bevæger sig fra det abstrakte mod det figurative og ekspressive. Og uvilkårligt opstår spørgsmålet, hvem er Marsden Hartley, og hvorfor er han så betydningsfuld en maler i USA?

Der er mange grunde til, at Hartley er repræsenteret på store såvel som små museer i USA, og at amerikanske samlere er meget ivrige efter at få fingrene i hans værker. Og der er også en god grund til, at Louisiana har brugt mere end to år på at samle værker til sin store retrospektive udstilling, hvor Hartleys værker bliver præsenteret i al sin mangfoldighed.

Gennem hele sit liv ændrede Marsden Hartley (1877-1943) sig kunstnerisk, alt efter hvor han befandt sig i verden, og alt efter de inspirationskilder, som optog ham. Han var rastløs af natur, derfor var han altid på vej et nyt sted hen. Så var det New York, Paris og Berlin, så var det New Mexico og Bermuda, eller også var det Nova Scotia. Men det var altid Maine, han vendte tilbage til, der kom han fra, og der døde han.

En kunstflakker
Den omflakkende tilværelse gjorde, at han aldrig rigtigt hørte til et bestemt kunstmiljø. Men han var god til at opsøge de rigtige kredse. Især da han i 1912 kom til Paris, hvor han hurtigt blev introduceret til Gertrude Stein, hvis berømte kunstsaloner i Rue de Fleurus var stedet, hvor kunstnere som Picasso og Matisse mødtes. Stein fik utrolig betydning for Hartley, da hendes salon åbnede en helt ny verden for ham.

I Paris fik Hartley også kontakt til tyske kunstnere, der inspirerede ham til at drage videre til Berlin, som blev en ren åbenbaring for ham. Her kom han sammen med blandt andet Kandinsky, Gabriele Münter og Franz Marc. Mødet med Berlin blev en personlig frigørelse for Hartley, også seksuelt, da kunstmiljøet i den tyske hovedstad var åbent og eksperimenterende. Her kunne Hartley – i modsætning til New York – udleve sin homoseksualitet, som han ellers var meget diskret med. Men perioden i Berlin var for Hartley også forbundet med Første Verdenskrig og dens rædsler med tab af nære kunstnerkolleger.

Som et resultat af den blodige krig måtte Hartley vende tilbage til USA, hvor han blev en del af Alfred Stieglitz, som var det førende galleri i New York. Snart var han dog videre til Bermuda og New Mexico, hvor han malede det ene landskab efter det andet i en realistisk-symbolistisk stil, der også viser hans Cézannes-maleri med de karakteristiske, parallelle penselstrøg.

Indsigt i Hartleys liv
Da Hartley ikke hører til de mest berømte, amerikanske kunstnere fra det 20. århundrede, er det vigtigt for forståelsen af udstillingen på Louisiana at have lidt indsigt i Hartleys liv og kunstneriske karriere, for ellers kan det være vanskeligt at forstå de mange stilistiske skift, som hans maleri undergår.

Fra den europæiske avantgarde sugede Hartley til sig fra de tyske ekspressionister og de abstrakte malere i Berlin og Paris. Men også den indianske folkekunst optog ham, pointillismen fascinerede ham, og om symbolismen har han selv sagt, at den aldrig helt kan undgås i et kunstværk. Ja, Hartleys maleri var dyppet i mange malerpotter, og det kommer i den grad til udtryk på Louisianas udstilling, som frem for alt vidner om en stor og meget ægte malerglæde.

Hartley var på en måde en beskeden maler. Hans ønske var blot at være kendt som “maleren fra Maine”. Men sådan blev det ikke, for hans ekspressive malerier fra Berlin-perioden var gennembrudsværker i deres ekspressive kolorisme og symbolik, som det fremgår af maleriet til minde om en falden tysk officer fra 1914. Mærkelige er landskabsfantasierne fra Mexico, og vidunderlige er erindringsbillederne fra Maine. Sanselige, erotiske og fysiske er hans overdrevne maskuline portrætter. Men der kan altid spores en mærkelig distance i hans sanselige og fysiske værker, for det er som om, at han altid undertrykker det sensuelle og kropsnære.

Fascinationen af det maskuline kommer også til udtryk i den række af malerier, der betegnes “Berlin Ante War”, hvor soldaternes påklædning med krigssymboler i den grad har optaget Hartley. Så meget at det blev misforstået hjemme i New York, hvor man mente, at han forherligede krigen. Af samme grund måtte han nedtone Berliner-billedernes indhold, efter han kom hjem.

De sidste år af Hartleys liv var præget af tragedier med tab og død. Dybest indtryk gjorde det, da hans værtsfolk på Nova Scotia ved en drukneulykke mistede to sønner, som Hartley var meget betaget af og knyttet til. Gribende har Hartley malet et nadverbillede af en fiskerfamilie, der sidder bænket om spisebordet, aftenen inden tragedien indtraf. Det er et billede, der viser Hartleys talent for, med enkelte penselstrøg og en neddæmpet kolorit, at fortælle en historie, der efterlader sig et indtryk af en sand maler.