Endelig! Indisk mad på Michelin-niveau

269323_16_9_large_493.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
20. nov 2013 KL. 8:44
Akustikken er forbilledlig god i den komfortabelt indrettede restaurant, der byder på såvel intime tomandsborde som mere magelige sofarækker.

"Veranda" stammer fra hindi-ordet varanda, som beskriver en lang udendørs balkon eller terrasse. I 1700-tallet vandrede ordet over i engelsk som verandah, vel sagtens fordi det var dér, englænderne sad og godtede sig over the jewel in the crown, mens inderne foretrak at arbejde ude i solen.


"Et højdepunkt er den præcist grillede perlehøne. Overfladen er sprød og smagen stærk, fra yoghurtdressingen med fennikel og stjerneanis"


Jeg sidder også og godter mig her på Verandah, mens indiske kokke slider ude i det varme køkken,under ledelse af Rohit Ghai, fra den michelin-bestjernede restaurant Trishna i London. Ejerne er partnere i Verandah, og køkkenchefen er her for at løbe stedet i gang.

Snacks på bordet

Jeg godter mig, fordi der nu endelig er kommet snacks på bordet. Det tog sin tid, da måltidets optakt mindede om en caféoplevelse. Tjeneren har muligvis været på toilettet så mange gange, at følgende sætning har indprentet sig i bevidstheden:

"Jeg ved ikke, hvem vi er, eller hvor vi er, hvad det er der sker," lyder ordene, som stammer fra et digt af Knud Romer.

Hvad den dybere mening er med at placere digtet på toilettet, vil jeg ikke dvæle ved, for vi skal dybere ned.

Helt ned i den meget komfortable og bløde sofa, som står placeret ved mit bord i restauranten, hvor man kan vælge mellem nævnte sofaborde og traditionelle spiseborde.


Nu kører alting på velsmurte kuglelejer. Man fornemmer, at ambitionsniveauet er højt, svarende til tjenerens professionalitet og vinkortets dybde. Sidstnævnte opleves via en vinmenu, hvilket kan anbefales, da det kan være svært at gennemskue de indiske smagsprofiler.

Opfindsomheden er stor, og klassiske vine som Puligny Montrachet og rød bourgogne kommer i spil sammen med moderne australsk vin og god Barbera, for nu bare at nævne et par stykker.

Der er et fint samspil mellem de pikante retter og vinene. Og i den fem retter lange menu til 595 kr. er der overvejende tale om en forfinet gastronomi.

For eksempel de aromatiske basmatiris fra det nordlige Indien, tilberedt så mesterligt, at kornene er ganske løse, og ikke de klistrede klumper, man oftest møder.

Birdie nam-nam

Et andet højdepunkt er den præcist grillede perlehøne. Overfladen er sprød og smagen stærk, fra yoghurtdressingen med fennikel og stjerneanis, som denne portion birdie nam-nam har været marineret i.


I samme klasse er retten med forsigtigt peberstegt torskekød, serveret med bl.a. stegte løg, vindruer, sprøde og smukt lysende grønne bønner.

Begejstrende er også lam i karry af let røget lammekølle, som har simret i mange timer. Serveret i en yoghurtbaseret sauce, udgørende en fontæne af stærke, syrlige og dybe smagsindtryk.

I samme kategori er de fire store tigerrejer, hvis heftige sauce er en god oplevelse, men jeg ville klart have foretrukket koldtvandsrejer eller jomfruhummer.

Vil man undgå døde dyr på tallerkenen, så er der virkelig noget at komme efter i form af vegetarmenuen til 495 kr.


Først en aloo chaat old Delhi-style, bestående af bl.a. knuste faste kartofler med yoghurt og friterede sprøde kikærter. Fulgt af en salat med saftige, stærkt smagende svampe, sprøde pastina-chips og smag af mynte.

Dernæst paneer tikka, en blok af hytteost med delikat røgsmag fra tandoor-ovnen, serveret med lidt triste majskorn. Den lækre vegetariske hovedret, bharwan aloo, garanterer mod, at man går sulten fra bordet, for her er rigeligt med fyldte stegte kartofler og cashewnødder spicet op med chili og ingefær.

Kandiserede rosenblade

Desserterne imponerer ikke, men den bedste kommer her i vegetarmenuen. Det er en slags syrlig fromage af yoghurt med kandiserede rosenblade, en ret, der er såvel eksotisk, som forfriskende.

I afdelingen af knap så spændende indslag vil jeg placere de tynde skiver af stærkt saltet andebryst med kikærter og pære, en blanding af spinat og kedelig majs samt linserne i den voldsomt tykke karrysauce.


De trækker niveauet ned, ganske som den klodsede betjening i loungen gjorde det, hvilket lader Verandah tilbage med en flot firestjernet rating. Og det er lidt skuffende, for jeg synes, der er lagt op til mere, og jeg tror også, at stedet med tiden vil vise sig mere imponerende.

Ikke desto mindre vil jeg varmt anbefale Verandah som Københavns klart bedste bud på indisk mad i michelinstjerneklassen.