En madoplevelse i stjerneklasse på Molskroen

194879_p_image_hori_553_677.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
27. nov 2012 KL.12:40
Som flittig udespisende skal der en del til at overraske – men det lykkedes. Ikke blot i form af fornem mad, men allerede fra første syn for detaljen. Og nu får du muligheden for at komme i samme madhimmel og opleve Molskroens madkunst og opvartning.


Med sans for detaljer og smagssammensætning byder Molskroen velkommen til madnydere.

Pleasure.dk testede Molskroen en råkold søndag aften – og det er værd at køre langt efter.

Forstil dig en varm velkomst med jysk lune, kaffe i suiten og tilsæt dernæst egen kakkelovn på værelset, to badeværelser hvoraf det ene er med spabad, to dobbeltsenge med luksuriøse dyner og betræk og balkon med havudsigt. Et tip? Hvis du vil nyde suitens fortræffeligheder, så kom i god tid og nyd sagerne, inden du går til bords om aftenen Så vender vi 180 grader

Det skulle vise sig, at EatCards tilbud henvender sig til dem, der ikke blot vil have en god søndagsmiddag, men derimod nærmere en fuldendt gourmetoplevelse med omtrent ni serveringer. Plus det løse.

Vi lagde ud med en let søsalat på sten med blandt andet musling og lidt grønt, men også en omgang nytænkning. Finskbrød og Iberico Gris samt marmorkage med bechamelsauce lyder sært, men ingrediensudskiftning af sukker med salt vidner om, at der er tale om kendte navne og ”kager” i nye klæder. Innovativt og velsmagende. Hertil blev der serveret en Egly-Ouriet Champagne Brut ”Vignes de Vrigny”. Et – ifølge tjeneren – eksperimenterende Champagnehus.

Læs også:
Feminin dominans i Børsens Kokketalent
Fransk mesterkok slår atter til på Fyn
En herlig skånsk bastard

Forrygende kunstværker

Næste to borddekorationer bliver båret ind. En omgang rødbede i cylinderform med persille og citron kommer til bordet efterfulgt af porre med friske hasselnødder, smør og kaviar. Her er der kælet for detaljen, mens sidstnævnte imponerer smagsmæssigt med den salte kaviar, smørrets fedme og de friske porrer. Og serveres i stentøj, som i øvrigt kan erhverves.

Et rygende kunstværk i smuk kasserolle er aftenens næste højdepunkt. Røgen er kapslet under låget, som løftes foran os – indholdet er en salat af røget kammusling, rejer med radise og basilikumolie, som er toppet med grønt. Et smukt og rygende show, der snyder en smule, da røgen kunne illudere en lun ret – men kasserolleindholdet er køligt. Med vilje naturligvis. I glasset fik vi en 2006 Chablis ”Montée de Tonnerre”, Billaud-Simon fra Bourgogne-distriktet, Frankrig.


Molskroen er berømt for sit gastronomiske køkken og gode vine - og med rødder tilbage til 1923 har stedet en idyllisk charme, der byder på mere end en ren smagsoplevelse.

I den farverige fiskeverden

I den heftige strøm af tallerkener og godter, skal det lige nævnes, at de foreløbige retter ikke er af voldsom størrelse. Et vist fyld i maven fornemmes selvsagt, men glemmes kvikt, da en gravad torsk med æble og trøffelmysli bæres ind. Ved bordet hældes frisk fløde over torsken, og jeg er solgt ved denne torskeversion – jeg fornemmer nærmest saltvandssprøjt og efterårsvind i ansigtet, mens fløden nedtoner æblesyren. Til ganen fik vi et glas 2007 Roero Arneis, Bruno Giacosa fra Piemonte, Italien.

To efterfølgende saltvandsherligheder kommer til: En ristet multe på blomkålscreme med råkost og trøffel – anrettet i rund form på lun, kvadratisk skiferplade. Hertil blev der serveret et glas 2009 La Reine des Bois, Domaine de la Mordorée, Lirac, Frankrig.


"Vores kokke søger hele tiden det ypperste - det næstbedste er aldrig godt nok."

Sidste ombæring, inden det våde element forlades, er kongekrabbe og muslingejuice, med sprøde kastanjer, salturt og kaviar – det kræver lidt koncentration at skelne smagene i munden, men med lukkede øjne lykkedes det. I glasset fik vi serveret Riesling Sekt Brut, Peter Lauer fra Saar, Tyskland.

Muh

Havet forlades tørskoet for at gå i marken – to gange firbenet velsmag står for tur. Mætheden er eksisterende, men duft og synsindtryk overskygger nemt mætheden. Først en mindre portion stegte kalvebrisler og marv på Blanquette Sauce, som serveres i et stykke ben, som hviler på finthakket persille. Smukke farver og fantastisk smag. I glasset blev serveret en 2006 Frühburgunder, Meyer-Näkel fra Ahr, Tyskland.

En tung, velsmagende glaseret oksesteg med stegt foie gras og tyttebær – herlig samspil mellem fedme og syre, lægger for alvor den velsmagende finale, og må kategoriseres som ”det så godt som møreste nogensinde”. Kødet stammer fra ”guldruten”, som er særligt gode udskæringer til særligt gode restauranter. Hertil fik vi en 2005 La Tourtine, Domaine Tempier fra Bandol, Frankrig

Finale i flertal

Når man hører fænomenet ”Oste med Hyben og Havre” som næste ret, sukker man – af nydelse, men også fordi tanken om mæthed er blevet en realitet. Gudskelov er det fine oste, der er høvlet af de traditionelle ”blokke”. I glasset fik vi en 2004 Gewurztraminer ”Cuvée Theo”,Domaine Weinbach fra Alsace, Frankrig.


Med et lige så stort fokus på dufte- og synsindtryk, serveres maden dekorativt og i virvar af farver.
 
Kold kærnemælk med sprødt, skovmærke og karse renser munden med et herlig lethed og puffede ris, men der er et stop mere i form af hyben og havre som flager, vaniljeis, chokolade, peanutpuré og hytteost – hytteosten gør det godt til de søde sager. I glasset til den kolde kernemælk blev der serveret en 2009 Sauvignon Blanc Auslese, Tschida fra Burgenland, Østrig, mens hytteosten fik følge af en 2004 Coteaux du Layon ”Carte d’Or”, Domaine Baumard fra Loire, Frankrig.

En obligatorisk kaffe (dobbelt espresso i dette tilfælde) er tiltrængt. En poleret sten med inskriptionen Molskroen kommer ind med sødt til kaffen. En elevator til værelset kunne være tiltrængt, men det lykkedes lige akkurat at komme til suiten. Spabad, B&O og levende ild i pejsen må vente.

Til bords igen – cirka syv timer senere

En forfriskende morgendush i det store badeværelse giver pudsigt nok en let maverumlen forklædt som sult. Ikke heftig sulten, men morgensulten. I underetagen venter endnu et traktement. Æg som ønsket, lækkert bagværk, hjemmelavet rullepølse, kaffe og te, havregrød, hjemmelavet marmelade og chokoladesmørelse og müsli. Kernesundt smager det – og er det med garanti også.


Her er der ikke kun fokus på maden, men fordybelse, ro og afslapning er også i højsæde. Gæsterne skal have en oplevelse for livet.

Et tip? Hvis du vil nyde suitens fortræffeligheder, så kom i god tid og nyd sagerne, inden du går til bords om aftenen. EatCard er i øjeblikket ved at sammensætte et fornemt tilbud, der gør, at du kan opleve ovenstående på egen hånd og regning. Til en god pris, naturligvis.

Læs også:
Stjernekokkens råd: Genial mad på grillen
Grøn amerikansk storproducent
Prisregn over restaurationsbranchen
.