"Dit livs buk" skal skydes i Transsylvanien

324482_16_9_large_369.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
17. maj 2016 KL. 8:59

null

Morgensolen har allerede styrke. Transsylvaniens bløde bakker og frugtbare landskab er et fornemt sted at lede efter den rette buk.

Kikkerterne er på overarbejde, og stort set hver gang er det jagtfører Onucsan Miklos - kendt som Piko - der først får øje på råvildtet. Fem rådyr i et spring (jægerlatin for flok, red.) En enkelt af dem er en buk. En af de store, ser det ud til.


"Rumænien har bukkene og jagtorganisationen, så muligheden for at skyde sit livs buk er til stede"


Skydestokken kommer op, riflen gøres klar. Blaser i kaliber 300 Winchester Magnum med en 11,7 gram kugle i kammeret. Afstanden virker lidt voldsom, jeg beder om at komme tættere på, og vi forsøger at pürsche videre.

Rådyrene aner uråd og benytter lejligheden til at smutte væk. Men i samme moment opdager vi et andet spring helt tæt på. Også disse dyr aner uråd og kommer hurtigt i bevægelse, mens vi pürscher lidt videre mod den buk, der for længst er spottet af Piko.

Dyrene ender med at smide sig i en lavning på en mark. Nu får pürschen fornyet energi. Bag mindre forhøjninger i terrænnet og ad en jordvej sniger vi os nærmere rådyrene. Piko beordrer tre stop undervejs. Endelig er vi fremme på det sted, hvor afstanden er rimelig, og hvor vi undgår at støde dyrene.


Afstanden er ca. 130 meter. Vi rejser skydestokken. Blaseren lægges an, og jeg iagttager dyrene igennem riffelkikkerten. Mod forventning bliver rådyrene liggende, selv om vi nu har rejst os og er fuldt synlige.

"Pas på råen, der ligger foran bukken," hvisker Piko.

"Jeg har set hende," svarer jeg.

"Nu går jeg langsomt tilbage mod bilen, og så vil dyrene rejse sig," siger Piko.

Jeg fokuserer på bukken igennem kikkerten. Han kommer på benene. Rådyrene kommer hurtigt i bevægelse, og jeg følger den småløbende buk med riffelkikkerten.

Piko stopper bukken med et pift. Bukken står klart i kikkerten. Krydset finder forkroppen. Jeg er milisekunder fra at slippe kuglen. Så springer han igen afsted. Endnu et pift.


Det velkendte bukketrick virker igen, og jeg finder lynhurtigt forkroppen igen. Skuddet går. Det sidste jeg ser ud over marken er fire dyr i fuldt firspring. Bukken er med, og det ligner ikke nogen optimal situation. Mere om det senere.

Bimler og bamler af liv

Rumænien er på jagtfronten et meget velstyret land, der forvalter råvildtbestanden med licenser fra staten. Der satses benhårdt på at opbygge stærke bukke, der når en alder af minimum syv til otte år og dermed er på deres højeste, når det gælder opsatserne, der er jægernes trofæ.

Børsens udsendte kunne ved selvsyn konstatere en ekstremt tæt bestand af råvildt. De er ganske enkelt overalt, og mange af springene har op til flere store bukke gående, der helt sikkert er i medaljeklasse.

Jagten foregår i nærheden af Karpaterne på et plateau med bølgende bakker, hvor langt fra det hele kan bruges landbrugsmæssigt. Det er denne vekselvirkning mellem ekstensivt landbrug med små marker og mange skel samt de mange udyrkede bakketoppe og skråninger, der gør hele forskellen. Biodiversiteten er enorm. Livet pibler frem overalt, og rådyrene elsker det.


Vi er inviteret med på jagt af Limpopo Travel, hvis partner i området ved byen Ogra hedder Hunt & Travel Transylvania og råder over 10.000 hektar land. Her er omkring 600 rådyr. Der må skydes 30 bukke om året.

Disse tal udtrykker en uhyre forsigtig beskydning og baner vej for trofæer fra allerøverste hylde. Jagtudbyderne har et klart incitament til at udvælge de helt rigtige dyr, fordi inkarnerede bukkejægere er klar til at betale prisen for at få fat i deres drømmetrofæer.

Lavere trofæafgifter

Der kan også være økonomiske årsager til at vælge Rumænien som rejsemål, fordi de store bukke er noget billigere end i f.eks. Ungarn, hvor trofæafgifterne er omkring en tredjedel højere, oplyser Erik Brinkmann, rejsekonsulent i Limpopo.

"Ved at vælge Rumænien er der en større sikkerhed for, at man kan sikre sig sit livs buk uden at skulle rejse meget rundt. Rumænien har bukkene og jagtorganisationen, så muligheden for at skyde sit livs buk er til stede," siger han.

Limpopos partner kan levere varen i 80 pct. af tilfældene, hvis kunderne ønsker en af de helt store bukke på over 500 CIC-point. Trofæer i den størrelse er virkelig store, og i de fleste steder af Europa skal der ledes længe for at finde dem.


Tilbage til skuddet, og de flygtende rådyr. Blaserens trigger var ekstremt følsom, og skuddet gik af et splitsekund før forventet. Forberedelserne til en længere forsvarstale med afsæt i fremmede aftrækkeres forbandelser, var i fuld gang i den indre dialog. Der langt fra var nogen skøn dialog.

Som en skytsengel kommer Piko mig til undsætning.

"Tillykke. Du ramte den. Den ligger lidt længere ude."

Jeg forstår det stadig ikke. Mit jagtheld er stort. Det viser sig, at skuddet har ramt hjerte-lungeregionen, og at bukken kun har haft omkring 50 meters flugt, før den forendte.

Alt er gået efter lærebøgerne, men episoden viser, at det altid er bedst at bruge en riffel, man er fortrolig med. Koordinationen mellem øje, finger og krop er en følsom størrelse.

Ældgammel tradition

Efter pürschen lægger Piko bukken med hjertesiden opad og dækker skudhullet med urter. Det er for at holde sjælen inde i dyret.


Senere får jeg en lille plante med dyrets blod. Her bliver jeg ejer af dyret. Det er en ældgammel tradition fra det tyske, ungarske og østrigske område. Der er styr på jagten i Rumænien, og jagtetikken følger heldigvis med.

Jagten gav et smukt trofæ på ca. 90 CIC point, der ikke giver medalje, men der var tale om et lidt skævt, charmerende trofæ fra en gammel returbuk, der nok har været ni til ti år gammel. Jagten gav desuden et fantastisk trofæ, der nok er i medaljeklasse. Et regulært, harmonisk og kraftigt trofæ fra en buk i sin bedste alder, måske otte år gammel.

Børsen var inviteret til Rumænien af Limpopo Travel/Diana Jagtrejser.