Det hele går i fisk i Tokyo

386560_16_9_large_187.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
23. aug 2019 KL.14:52

Tokyos fiskemarked flyttede sidste år adresse og satte begrænsninger for besøg. Alligevel er der stadig masser at komme efter, når den legendariske tunauktion løber af stablen, og japanerne jager ørigets friskeste sushi

Tokyo ligger næsten øde. Gaderne i den ellers pulserende og hektiske storby er stort set mennesketomme. Kun lysende fra reklameskiltene blinker ufortrødent videre. Ellers er her tyst.

Klokken er 04.30 om morgenen, solen er endnu ikke stået op. Vi kører ad de forladte gader i en taxa med kurs mod verdens største fiskemarked. Markedets altoverskyggende attraktion – den legendariske tunauktion – begynder kl. 05.00.

Toyosu fiskemarked flyttede sidste år adresse og satte nye begrænsninger for besøg. Fisk, skaldyr og kæmpetun kan ikke længere fornemmes og duftes på tætteste hold, men kun ses gennem glasset fra en dertil indrettet tribune i den enorme bygning af beton og stål.

På tribunen, højt hævet over fiskemarkedets travle gulv, har de første morgenfriske gæster allerede indfundet sig. Vi er en broget flok. Søvnige japanere, jetlag-ramte turister og en lille, men højrøstet gruppe amerikanere, der aldrig er kommet i seng. De lugter umiskendeligt af sake og trykker næserne flade mod ruden, snøvlende og syngende.

Under os ligger de enorme frosne fiskekroppe linet op. Pragteksemplarer på mellem 100 og 200 kilo med bugen i vejret og afskårne halestykker. Indkøberne defilerer koncentreret rundt mellem kroppene for at finde de absolut fineste fisk. Det er her, verdens bedste sushirestauranter køber ind, og mændene på gulvet kan deres kram. De pirker med issyle i kødet fra de afskårne halestykker, varmer kødet det op mellem fingrene, lugter og smager og gennemlyser kødets fibre med lommelygter. De store tun går typisk for omkring 12.000 kr. kiloet. Den dyreste fisk nogensinde – et pragteksemplar på knap 300 kilo – gik for 20 mio. kr. tidligere på året.

Hektisk budkrig

Selvom lyden fra den enorme hal under tribunen er dæmpet bag glasset, er der ikke noget at tage fejl af, da først auktionen går i gang. En auktionarius i kakifarvet antræk og brun kasket springer op på en lille kasse foran den første række pragttun.

Han ringer med en klokke og sætter gang i en hoppende og energisk dans. Mellem ham og køberne på gulvet opstår et særegent tegnsprog. Subtile håndtegn og fagter udveksles hurtigt og med trænet præcision. På tribunen kan vi godt opgive at tyde udvekslingerne, selvom der på et skilt pædagogisk er gjort rede for, hvad de forskellige håndtegn betyder. Men det er også lige meget, for man forstår intuitivt, hvad der sker. Nogle fisk viser sig hurtigt særligt eftertragtede. En skov af hænder ryger i vejret, og dansen på skamlen bliver ivrigere.

Udvekslingen mellem auktionarius og indkøbere bliver mere intens. Selv bag glasset kan vi mærke energien. Når en fisk er solgt, smækkes den næsten øjeblikkeligt på en vogn og køres bort. To til tre – nogle gange fire – hærdebrede mænd bevæbnet med store kødkroge skal der til for at løfte de enorme frosne kroppe op på ladet. Så videre til næste række fisk. En ny dans. Håndtegn. Nik. Kroge, der jages i frossent kød. Enorme kroppe, der løftes.

Hele seancen varer en lille time. Men besøget på fiskemarkedet er ikke slut endnu. I en af de tilstødende haller er der en skov af restauranter, og rygtet vil vide, at det er her, man spiser den friskeste sushi i verden. Ved de mest populære restauranter er køen allerede uoverskueligt lang. Vi lander på en sushibar med kun et par enkelte gæster i køen foran os, og vi vælger en anretning af forskellige variationer af tun. Selvfølgelig. Maki, sashimi, nigiri af fed marmoreret tun og en mere mager en af slagsen.

Udenfor er solen stået op. Byen er ikke bare vågen, men i fuld gang. Vi dropper taxaen og springer på metroen. Mætte af tun, men sultne på endnu flere indtryk i Tokyo.

rejser@borsen.dk