Den kulturelle bykonges bekendelser

314938_16_9_large_211.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
19. nov 2015 KL. 9:56
I tre årtier har han sat vigtige aftryk i det københavnske kultur- og natteliv med udstillinger, koncerter, Vega Natklub og senest Llama Restaurant & Bar.

Og det er også Jonas Hartz, mange store virksomheder ringer til, når de skal have afkodet nye sociale eller kulturelle mønstre.


"Sjov er undervurderet. Men det er ikke sjovt, hvis ikke det er interessant. Og det er ikke interessant, hvis det ikke er ægte"


På Bornholms sydkyst sidder 22 mænd rundt om bordet på restaurant Kadeau. Det er Jonas Hartz, som har samlet dem denne højsommerdag i juli, hvor han fylder 40 år. Han plejer ikke at fejre sin fødselsdag, men den her har særlig betydning. For året, der er gået forud, har været et af de hårdeste i hans liv. Jonas Hartz har mistet sin nære ven. Og sin far.

Derfor har han besluttet at bruge dagen på at fejre venskabet mellem mænd og takke de venner, der sad bag ham i kirken til farens begravelse. Og det skal være her i den ombyggede iskiosk med udsigt til klitter og hav. Det er en oplevelse, som Jonas gerne vil dele med sine venner.

"Sådan er du," bliver aftenens tale til Jonas Hartz indledt af vennen Anders August.


"Du er et generøst menneske, der altid har været god til at dele oplevelser og inspirere os andre til at smage, lugte, høre, mærke og se nye ting. Men du skal blive bedre til at passe på dig selv. For vi vil gerne beholde dig i mange år endnu," slutter han og giver en gave fra vennerne, som Jonas Hartz her seks måneder efter fødselsdagen på Bornholm beskriver som "en kæmpe kærlighedserklæring".

"De havde splejset sammen til et medlemskab hos Body-sds, der er et behandlings- og træningssystem, under Bengt V. Andersen, hvor man i den grad får renset ud i kroppen og hovedet," fortæller han, da vi en mandag formiddag i november mødes i lejligheden på Frederiksberg.

Hver kvadratmeter vidner om, at her bor en mand, som kan sin kultur- og kunsthistorie. De klassiske Finn Juhl-stole er ombetrukket med stof af designeren Raf Simons. Over stuebordet hænger PH, på stuevæggen er kunstneren Barry McGee i selskab med Tal R og Absalon Kirkeby. En stor blå ørn fra Royal Copenhagen har plads øverst på bogreolen og ved pladespilleren står to LP-bokse i aluminium. Dem har han fået hjem som minde om vennen, filmklipperen og dj'en, Henrik Møll, der døde i august 2014.

"Nu spiller han deroppe," siger Jonas Hartz og trækker blikket op mod himmeludsigten over lejlighedens altan.

Antenner og åndenød

Det er noget særligt ved Jonas Hartz. Han har antenner, der kan opsnappe stemninger, følelser og undertekster. For nogle mennesker kan den evne blive en konstant larm i hovedet – mens andre kan bruge den som værktøj til at afkode de sociale og kulturelle mønstre, der er i spil omkring dem. Det kan Jonas Hartz.

Siden 2004 har han med sin virksomhed Hz lavet kreativ rådgivning, identitet og konceptudvikling for firmaer som Carlsberg, Tuborg, Georg Jensen og Nordisk Film.

Netop nu arbejder han sammen med MO/PR om lanceringen af en ny landsholdstrøje for DBU og Adidas. Det er Jonas Hartz, der har sat ord på det overordnede kampagnebudskab: "Alt for trøjen".

"Min rolle er ofte at lede den kreative proces, finde frem til grundhistorien og sammensætte de kreative teams, der har har kompetencerne til at få fortællingen stærkest ud."


Derudover har han udviklet konceptet for Natbar på Bremen Teater, har gang i en del projekter med Satoru og Kiyoshi Inoue fra fashionbrandet The Inoue Brothers og er partner på den populære Llama Restaurant & Bar i København. For bare at nævne noget af det, Jonas Hartz investerer sin tid i netop nu. Og det bliver til lange arbejdsdage.

"Det er også derfor, at jeg er så taknemmelig for den gave, jeg fik af mine venner. Jeg har fået hjælp til at skabe balance i mit liv. Til også at trække vejret indad og ikke kun udad. Det er vigtigt, hvis jeg skal fortsætte med at være god til mit arbejde. For ellers bliver det en alt for hård måde at leve på."

Sporhund på færten

"Jonas Hartz er en kulturtranslatør af Guds nåde," siger kreativ rådgiver for Carlsberg Group, Thomas Busch.

"Han har en evne til at skabe historiefortællinger med substans samtidig med, at budskabet kan formuleres med én sætning på et glas eller en t-shirt."

Men Jonas Hartz kræver også noget af de virksomheder, han arbejder for. Man skal være risikovillig og turde at gøre noget, ingen andre har gjort før.

"Han er eminent til at fornemme kulturelle tendenser. Han er som den sporhund på jagten, der får færten af sit bytte, før de andre. Hans lugtesans er fantastisk. Mens mange af os andre arbejder indenfor murene og bag computerne, er Jonas Hartz på kunstudstillinger, restauranter og til koncerter i hele verden. Han er ude blandt folk på gaden," siger Thomas Busch.


Japan er et af de lande, Jonas Hartz har rejst meget i. Og på en tur i 2003 møder han en aften fashionlegenden Ken-san. De taler om måden, Hartz arbejder på.

"På et tidspunkt spørger jeg, om han forstår, hvad det er, jeg prøver at forklare. Ken-san svarer: "Ja. Vi har et ord for det i Japan – Wa". Det er balancen af alle de elementer, der tilsammen skaber helheden."

"Wa stod som svaret på mine tanker omkring måden at arbejde på. Det er en følelse, som du nødvendigvis ikke skal forstå intellektuelt. Wa kan være alle steder, i et koncertrum, på en plade eller en restaurant, i en bog eller til en lancering af et produkt," siger Jonas Hartz og efter en kort tænkepause tilføjer han:

"Man opfatter en stor del af sit liv ubevidst. Hjernens opgave er at udelukke så mange indtryk som overhovedet muligt, for ellers brænder den sammen. Derfor bliver man nødt til også at tale til det ubevidste og lægge nogle værdier ind."

Våbenskjold og cigaretrør

Jonas Hartz er vokset op hos sin mor på Christianshavn. Allerede som barn var der tryk på registreringsapparatet.

"Hun har fortalt, at jeg "filmede med øjnene", hvad de ældre børn gjorde på legepladsen. Når jeg kom hjem, øvede jeg mig på det, jeg havde set."

Da Jonas starter i på Christianshavns Skole, får han både venner i arbejderhjemmene, der kanter sig op til Amager og i kunst- og musikmiljøet omkring Dronningensgade og Sofiegården, hvor hans bedste ven Oscar bor med sin far Gasolin-bassisten Wili Jønsson og skuespilleren Katrine Jensenius.

Hvordan var du som barn?

"Jeg husker følelsen af at være lidt anderledes. Jeg havde det også svært med at gå i skole. Jeg forstod ikke måden, vi blev undervist på. Jeg havde en gammeldags lærer, der insisterede på, at jeg skulle skrive med højre- og ikke venstrehånd. Så jeg brugte i stedet mange af timerne på at sidde og tegne."


Derhjemme kan Jonas Hartz bruger timer på at tegne, og han kigger bl.a. på morfarens mode- og reklametegninger fra 50'erne af mannequiner i de dengang moderne spadseredragter, med cigaretrør, cocktailglas og store hatte, som hans morfar havde designet.

"Han var den kreative i familiefirmaet, der havde stormagasinet Standard på Strøget."

Han var en både fremsynet og klassisk mand, der kørte i store amerikanerbiler og motorcykler, og hans logo var et våbenskjold i eget design.

"Det er jeg ved at få versioneret til en ring," siger Jonas Hartz og langer håndfladen ned i bordet.

Graffiti og "Sumpe-Sofie"

Jonas Hartz er 13 år og går i ungdomsklubben "Sumpe-Sofie". Her kigger han og vennerne langt efter de hårde og ældre negle, der sætter scenen dernede om aftenen. Dem, der ryger hash og starter graffiti- og hip hop scenen i Danmark.

"Nu bliver det spændende for mig. Jeg er jo ikke typen, der kan rappe eller lave breakdance, men jeg kan tegne, og det er pludselig en cool ting at kunne. Vi begynder hænge ud på Christiania, hvor vi laver graffiti med resterne af den maling, de større drenge har efterladt."

I samme periode skifter Jonas Hartz til Peder Lykke Skolen på Amager og til et miljø, der har nogle helt andre koder end på Christianshavn. Første skoledag, hvor han ankommer i bukser med graffiti på og kasket, trækker en dreng i pink Marco Polo sweatshirt og stone washed jeans ham til side.

"Det er altså ikke New York, det her."

Jonas kigger rundt i klasselokalet og får kun øje på mærker som Lacoste, Ball og Claudio.


"Jeg siger til min mor: "Vi bliver nødt til at gå ind i Magasin og købe en Ball-sweatshirt, ellers kan jeg ikke gå her"."

Jonas Hartz får et sæt, han kan have på i skole.

"Men alligevel bliver jeg ham der fra Christiania med de slemme venner. Og på det faglige plan bliver det heller ikke bedre."

I 8. klasse starter Jonas Hartz på den private Døtreskolen få minutter fra lejligheden på Christianshavn. Han er ikke bare skoletræt, han er mere interesseret at ryge hash og lave graffiti.Han bliver erklæret "måske egnet" til gymnasiet, men beslutter at det skal han gennemføre. Ellers vil han aldrig komme i gang med det, han virkelig gerne vil.

Hvad er det?

"Det er noget med at tage til New York, hvor jeg kan bo på en sofa hos nogen, der tænker som én selv. På det her tidspunkt er det for mig indbegrebet af succes at få et netværk af ligesindede."

En parallel virkelighed

Det sætter dybe landingsmærker i måden at være til på, når man vokser op med en forælder, der gennem ti år er psykisk syg. Jonas Hartz er tre år, da hans far bliver indlagt første gang på den lukkede afdeling.

"Det var mildt sagt en forvrænget virkelighed at træde ind i. Med barneøjne en lille smule fascinerende, men mest af alt skræmmende. Det handlede jo ikke kun om min far, der var virkelig syg. Det handlede også om mødet med alle de andre, der var indlagt og som overgik hinanden i de allermest vanvittige historier. Det var virkelig en parallelvirkelighed."

Jonas Hartz er teenager, da hans far beslutter sig for at afbryde den psykiatriske behandling. Han flytter sammen med sin kæreste og hendes børn på Westend på Vesterbro.

Så fra den ene dag til den anden bliver din far rask?


"Ja, sådan virkede det. Det sætter mange tanker i gang. Hvis man kan vælge at blive rask, kan man så også vælge at blive syg? Og kan jeg selv blive syg? De spørgsmål kører helt klart i hovedet på mig," fortæller Jonas Hartz, der som 15-årig flytter hjem til faren på Vesterbro.


Men der går ikke mere end et års tid, før de voksne flytter ud af lejligheden og til et landsted i Holbæk. Farens kæreste har to børn i 20'erne, der bliver boende i lejligheden sammen med Jonas Hartz, der nu går på Christianshavns Gymnasium.

"Jeg følte mig forladt. Men på den anden side var det jo også cool at bo i en lejlighed på Vesterbro med et par ældre halvsøskende."

I mesterlære

Westend bliver en vigtig adresse for Jonas Hartz. Her skaber han afgørende venskaber.

"Jeg opdager at alle dem, der laver de sejeste ting i bymiljøet i 90'erne bor lige her."

Én af dem er Lars Skovgaard, der i dag er programchef i DR Koncerthus. På det her tidspunkt laver han sammen med Henrik Møll den første natklub for elektronisk musik, Mantra. De er også arrangører af begivenheden "Ultramarine" med The Orb og dj's i 12 timer på søfortet Trekroner.

"De to og Niels Boe Sørensen, der dengang var sponsorchef på Carlsberg, og som også boede i gaden, har lært mig meget af det, jeg kan i dag," siger han.

Jonas Hartz får job som gulvkanon til de arrangementer, Lars Skovgaard og Henrik Møll laver. Han ruller kabler. Laver lysbilledshow og står i garderoben.

"Jeg får et solidt indblik i hvordan, man skruer koncerter, klubaftener og festivaler sammen. Jeg er i mesterlære i et helt nyt miljø, der spiller elektronisk musik og ikke den hiphop, som er min verden. På den måde udvider det min subkulturelle forståelse væsentligt."

Jonas Hartz gennemfører gymnasiet – han kommer op i fuldt pensum på grund af for meget fravær, får 03 i tysk men 13 i billedkunst.

Samtidig begynder et projekt, der tager udgangspunkt i hans eget miljø, at tage form. Med hjælp bl.a. fra Lars Skovgaard skriver han en ansøgning til Kulturby 96.

Jonas Hartz og Andreas Johnsen vil lave en 16-dage lang festival, SubKult96, hvor verdens bedste graffiti- og hiphopkunstnere skal have væg- og sceneplads i Pakhus 11.

"Det er mit løveår. Vi får 325.000 kr. til at lave festivalen. Og der er budget til at tage på researchture til udlandet."


Lars Skovgaard er ikke i tvivl, når han husker tilbage på SubKult96.

"Det var et sindssygt flot og ambitiøst projekt og med en oprigtighed og energi, som kendetegner alt det, Jonas laver. Han har som ingen andre en enorm intuition, og så er han ret reflekterende. Jonas er meget interessant at være sammen med – og jeg sætter den største pris på vores venskab."

Året efter bliver den store samling af graffiti udvidet med lignende udstillinger og arrangementer i Schweiz og derefter i Stockholm.

Playboy Mansion

Som 23-årig skaber Jonas Hartz en ny måde at gå i byen på med Vega Natklub på Vesterbro.

Det er Lars Skovgaard, som ansætter ham: "Og det er ubetinget Jonas, der kan tage æren for, at natklubben bliver så stor en succes."


"Jeg er i mesterlære i et helt nyt miljø, der spiller elektronisk musik og ikke den hiphop, som er min verden"


Her er hverken gæsteliste og dresscode som på slut-90'ernes klubber med flaskeborde i København K.

På Vega Natklub spiller musikere deres favorit vinyler, byens første caipirinha'er og mojito'er er på barkortet. Og køen for at komme ind bliver meter på meter lang, da Jonas Hartz får den internationale klubscenes mest cool kollektiv, Respect Is Burning – med Dimitri From Paris i spidsen – som faste dj's på natklubben. Sammen sætter Jonas Hartz og Dimitri From Paris også lydsporet til nattefesten efter verdenspremieren på Lars von Triers "Dancer in the Dark" i Cannes. Og kort efter er scenen Hugh Hefners Playboy Mansion i Los Angeles.

Jonas Hartz' ambitioner for Vega Natklub vokser, og stedet bliver valgt som en af verdens ti bedste klubber, men der er ikke økonomi eller lyst til at investere i flere nye kreative ideer, så Hartz siger op.

Nøglebundt om halsen

Jonas Hartz har lavet en aftale med en af sin bedste venner: "Sig lige til, hvis jeg ender som "Rock-Jonas". Billedet er hentet fra Århus, hvor "Rock-Ib" i gamle dage var sådan én, man altid kunne ringe til, hvis man manglede nogle lamper, et band eller en fribillet til en koncert i byen.

"Da jeg siger op på Vega i 2002, konkluderer min ven: "Det var i sidste øjeblik. Du var tæt på at blive "Rock-Jonas"." Jeg var ved at blive ham med nøglebundtet rundt om halsen."

I 2004 starter Jonas Hartz sit eget firma Hz og indgår i samarbejde med designkollektivet Unit, hvor han møder designeren og grafikeren Satoru Inoue. Sammen udvikler de posterdesign for Lars von Triers "Dogville" og "Manderlay" og Nordisk Films nye bjørnelogo.

Et par år efter overtager Hz de gamle Mantralokaler på Islands Brygge som galleri og projekt space og står for udstillingen "Ikon" i New York med designfirmaer som Fritz Hansen, Georg Jensen, Bang og Olufsen og Royal Copenhagen. "Ikon" vinder Creative Circle Award for bedste corporate identity design.

I denne periode er Jonas Hartz også kreativ manager på Aura Bar & Restaurant i indre by i København.

At bryde brød

"Det er sjovt at tænke tilbage på," siger Jonas Hartz, da vi en eftermiddag sidder i baren på Llama i Lille Kongensgade. Bar- og restaurantionscheferne skal sammen med Jonas Hartz og partneren Christian Lytje gå drinkskortet igennem.

"På Aura lavede vi drinks med agurk. Men det forstod folk slet ikke. I dag sidder vi her og overvejer, om der overhovedet skal være en drink med agurk. For så er det den, gæsterne vælger. Og vi vil jo gerne have dem til at prøve noget nyt. Som Mezcal!"

Hvad var det, København manglede, da I besluttede at åbne Llama?


"Vi ville udfordre tendensen med det nye nordiske køkken og lave et gastronomisk og socialt rum, der stak i en helt anden retning. Hvis København skal være kosmopolitisk, så skal der være en restaurant som Llama, der har hentet sin inspiration i det sydamerikanske køkken og måden at være sammen på. Det at bryde brød sammen er en samlende social ting. Måltidet handler ikke kun om at indtage maden, det handler også om at kigge hinanden i øjnene," siger Jonas Hartz.

Llama er blevet mere end et spisested. Det er socialt rum, som Jonas Hartz og partnere har brugt mange timer på at få defineret.

"Det har været en spændende proces, hvor vi har stillet os selv spørgsmål som: Hvordan bevæger gæsterne sig i rummet? Hvor vil der opstå et dansegulv senere på aftenen? Hvor er pladsen til et stort og larmende selskab? Hvor er hjørnet, hvor man kan sidde i fred? Der skal være en musikalitet, et højt tempo og et lavt, balancer og paradokser for at et sted – i mine øjne – bliver både behageligt og interessant. Her skal være naturlig plads til alle de stemninger, man er i, når man går ud. Det "sociale design" er mindst lige så vigtigt som det fysiske design."

I weekenden bliver der efter spisetid danset på de farverige klinker. Llama er med sine 185 pladser blevet et livligt sted i byen, hvilket også har været ambitionen.

"Llama handler om at rejse væk i egen storby. Vi laver ikke fine dining, men fun dining," siger Jonas Hartz.

Og han slutter vores sidste samtale sådan her: "Sjov er undervurderet. Men det er ikke sjovt, hvis ikke det er interessant. Og det er ikke interessant, hvis det ikke er ægte."

Den formel lever Jonas Hartz selv op til. Han er alle tre ting.