“Til min konfirmation rejser jeg mig op og klinker på glasset. Jeg vil gerne vil takke min mormor, som jeg elsker over alt på jorden. Og min elskede afdøde morfar. Tak, fordi I har taget jer så godt af mig, siger jeg. Så vender jeg mig mod min mor og far. Men mine forældre, siger jeg. Dem har jeg ikke noget at takke for.”
Claus Meyers livsværk blev formet af forældresvigt, ensomhed og skytsengle på Lolland
Når madens kulturhistorie engang skal skrives, vil hans navn dukke op igen og igen. Stjernekok. Imperiebygger. Nomas forfader. Men hans personlige historie er en om et forældresvigt, der har efterladt Claus Meyer med en afgrundsdyb usikkerhed
