Billig gourmetmad på havnen

270694_16_9_large_916.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
05. dec 2013 KL. 9:19
Det hører til sjældenhederne at anmelde to restauranter på samme adresse inden for et par uger. Forklaring er, at Almanak er et af de tre spisesteder i det nyåbnede jazz-spillested og restaurantkompleks The Standard i det tidligere toldhus i Havnegade i København.

Almanak er kompleksets "hverdagsrestaurant" med lave priser og skrabet indretning. De små borde står tæt og uden duge, men til gengæld er priserne lave, især trerettersmenuen til 350 kr.

"Den stegte krondyrkølle tager plads i rækken af flot turnerede retter. Kødet er smukt brunt yderst, flot rødt og saftigt mørt inderst"


Også snackserveringen (75 kr.) er enkel. Den består af vellykkede, luftige flæskesvær og en slags knækbrød af boghvede med delikat bitter smag, der går fint i spænd med hvidløgscreme lavet på basis af rygeost.


På drikkevaresiden har vi bedt om et glas til hver af à la carte-retterne, mens vi tager øl til Almanak-menuen. Der er ikke voldsomt mange øl at vælge imellem, men det går an.

Fin vinsamling

De fire glas vin, vi oplever, imponerer ligeledes ikke, men prisen er da heller ikke voldsom, og huset råder i øvrigt over en fin samling vine til dem, som har smag for mere.

Ved ankomsten er restauranten endnu kun halvt fuld, men larmen er allerede voldsom. Vi har god kontakt til den venlige og opmærksomme tjener, men serveringen trækker alligevel overraskende længe ud.

Første à la carte-ret, der ankommer, er en meget smuk servering af kronhjort-tatar. Visuelt ledes tankerne mod efterårets skovbund, komplet med tørre blade i form af sprøde svampe. Det er godt tænkt, og godt smager det. Den friske kødsmag er blandet med bitre strejf fra tranebær og friskhed fra engsyre.


Til Almanak-menuen hører en virkelig fin jordskoksuppe med den fineste balance mellem sødme, syrlighed og umami. Der er små, knasende tern af æbler, saftige stykker af stegt bacon, hasselnødder og fint plukkede blade fra rosenkål.

For få tjenere

Vi skyder et par ekstra fiskeretter ind i forløbet, som kun skrider ganske langsomt frem. Antallet af tjenere er ikke helt tilpasset travlheden.

Der kommer et tykt, saftigt stykke bagt torskefilet med gode, spændstige rømørejer og let grillede forårsløg med renvasket rod intakt. Rod er moderne, men den var slet ikke til at tygge.

Fiskeret nummer to er hørøget slethvar, en meget saftig og delikat fast sag med papirtynde skiver af syltet selleri, en sur og sødlig sauce samt lidt bitter malt.


"Smager det?," råber tjeneren, for nu, hvor restauranten er helt fyldt op, er støjniveauet ekstremt. Jeg er begyndt at spekulere i en overskrift, hvor Almanak på en eller anden måde rimer på kakofoni. Men det er svært – lige så svært som at få ørenlyd.

Men svaret er ja, det smager rigtig godt, og det fortsætter i menuens hovedret; smørstegt kyllingebryst med knassprødt gyldent skind og perfekt tilberedt saftigt kød. Også låret er tænkt ind i serveringen, det er braiseret og lander lige så sikkert som brystet med stor saftighed og et elegant urtepræg.

Gulerødderne er en hel lille fest, deres kvalitet er i top, de strutter af smag og er møre uden at være bløde, sprøde uden at være hårde.

Den stegte krondyrkølle tager plads i rækken af flot turnerede retter. Kødet er smukt brunt yderst, flot rødt og saftigt mørt inderst og ledsaget af fint syrlig rødbede, lækre sølvbeder og solbær i såvel syltet som fermenteret form.

Støjniveau belaster

Selv om det gør ondt i ørerne, og jeg har mest lyst til at komme ud i en fart, vil jeg ikke gå glip af desserterne.

Her får vi en meget syrlig og dermed forfriskende sorbet af havtorn med yoghurt og saltet karamel, altså syrligt, surt, salt og sødt. Sådan skal det være.


Menuens dessert er en grød med blommer. De smager sødt og let bittert, men sidstnævnte udglattes af en ekstra fed creme fraiche, og knashamrende sprød marengs liver op i grødkonsistensen

Ovenstående handler om Almanak by night, men restauranten har også et liv som morgenmadsrestaurant og som frokostrestaurant med smørrebrød i centrum.

Smørrebrødet fortjener sin egen anmeldelse, så det nøjes vi med at vise et billede af for så at tage tråden op på et senere tidspunkt.

Til den tid er akustikproblemerne formentlig løst, i hvert fald oplyser restauranten, at man er klar over problemet, samt at håndværkerne er bestilt.