Aarhusiansk top-restaurant er næsten for meget af det gode

293748_16_9_large_374.jpg
Pleasure
Eksklusivt for kunder
10. nov 2014 KL.10:38
Frederikshøj har oparbejdet et ry, som det sted i Aarhus, man går hen for at nyde den store aften.

Den, hvor sparekniven er foldet helt sammen, og omgivelserne er så mondæne, at den århusianske restaurant kan måle sig med konkurrenter i New York, London eller Paris.


"Som Mae West sagde; "Too much of a good thing is wonderful." Jeg mener det samme som Mae"


Henne ved bordet venter en velkomst af den slags, man kan opleve i førnævnte byer.


Som fodboldspillere i et pludseligt angreb stimler adskillige tjenere hurtigt sammen for på én gang at ønske gæsten velkommen til bordet, trække stolene ud, tilbyde små skamler til taskerne og folde servietten ud, for med behandskede hænder at placere den i gæstens skød.

Den uforberedte kan nemt føle sig som en hund på en bowlingbane. Bordet, der dækkes af en tyk hvid dug, er i øvrigt så stort, at man snildt kunne få plads til et bordbowlingspil.

Den rigelige plads er bare et af flere elementer, som tilsammen skaber et komfortabelt og luksuriøst univers.


Min ledsager rynker på næsen ad appetitvækkerne, da et par af dem falder til den tunge side. Men det er præcis, hvad man bør forvente fra Wassim Hallals hånd, en hånd, som gør hvad den kan for at mætte gæsten.

Ikke for svagspisere

For eksempel med en ordentlig bid friteret, paneret fisk, der spiller på en luksuriøs streng fra det engelske fish and chips-koncept. Derudover vanker bl.a. en leg med klassikeren makrel i tomat, inklusive rugbrød og karse, ørred og kyllingehjerte samt chips af blå kartoffel med estragon.

Sidstnævnte er et overrumplende salt og således et meget forfriskende indslag i bygen af appetitvækkere, som nærmest kan mætte en svagspiser.

Nogle af happernes komposition har flere år på bagen, mens den næste servering er ny for mig. Alene synet af retten vækker fascination, da den er anrettet i et halvt søpindsvin med smukke lilla, sylespidse pigge.


Søpindsvinets ekstremt intense smag kan nemt dominere en ret, men her er stikkeren ikke alene, men derimod i fornemt selskab med kaviar af fremragende kvalitet.

Næste ret i rækken er en stor, saftig og friskt smagende jomfruhummerhale med vagtel og såkaldt løgpapir, hvis distinkte skarphed spiller fint op mod den fedmefulde mundfornemmelse, som jomfruhummeren giver.

Ferskvandsfisk kan til tider mangle den friskhed, som en dybdegående jomfruhummer leverer. Men den sandart, som nu kommer på bordet, brillerer med en spillevende friskhed – ligesom de medfølgende muslinger

Musikken spiller dæmpet, det er en jazzklassiker med trompet, og nu kommer en gastronomisk klassiker for fuld udblæsning, nemlig foie gras.


Dog er det alene råvaren, som er klassisk, udførslen er en leg med traditioner, og her glimrer Wassim Hallal virkelig.

Det ligner en dessertservering, og de små tallerkener rummer hver sit sirligt udførte element, for eksempel en mesterligt stegt skive med lidt puffet ris, og terrine lagt i lag med gelé.

Wassims rødgrød

Næste ret er oksekød med majs og kantarel, og den falder lidt uden for kategori, sammenlignet med de øvrige retter. Kødet er glimrende, men majssødmen giver retten overbalance i den søde retning.

Måske det er meningen? I hvert faldt er vi nu fremme ved desserten: rødgrød med fløde, og endnu et eksempel på Wassim Hallals begejstring for detaljer.


Figurerne på tallerkenen ligner en nymåne med naboplanet. Månen er rødgrøden som sød gelé, hvorpå der er sat snesevis af bitte små syrlige prikker. Planeten er af hvid chokolade, og nu vi er ved den form, så serverer Wassim Hallal naturligvis sin signaturdessert.

Hans store skare af stamgæster har fået denne gennem mange år, nemlig den opblæste karamelbold med indlagt is. I højere grad en fryd for øjet end for maven vil nogle mene.

Sådan er det med Wassim Hallas Frederikshøj, som skiller vandene: Nogle synes, der er for lidt naturvin, for lidt nynordisk, for lidt grønt; andre at der er for meget luksus, for meget fedt og sukker og for mange tjenere.

Men som Mae West sagde; "Too much of a good thing is wonderful."

Jeg mener det samme som Mae.