Han er også forsigtig med at nævne den samme virksomhed flere gange for ikke at give indtryk af, at han arbejder for præcis dem.
Sådan er det at være partner i et af verdens største konsulenthuse, McKinsey. Men én ting tør han godt sige. I sit klientarbejde, som han kalder det, støder Jens Riis Andersen hele tiden på det:
Verden er i opbrud. Markederne bliver forandrede, forsyningskæderne tegnet om, kapitalen flytter nye steder hen. Og det ligner kun begyndelsen på omvæltninger, der vil ændre vilkårene for dansk erhvervsliv fundamentalt.
“Der sker så mange ting i så mange dimensioner lige nu,” siger Jens Riis Andersen.
I de seneste måneder har McKinsey forsøgt at kortlægge, hvad der er ved at ske, og hvad det kommer til at betyde. De har lavet 150 interview med topledere, iværksættere og investorer.
Og nu har de så et bud på, hvordan dansk erhvervsliv kan tackle den nye globale tidsalder – og samtidig gøre Danmark 315 mia. kr. rigere i 2030. Opgaven skal især løses af de største danske selskaber.
Som McKinsey ser det, står vi lige nu i et opbrud, der vil skrive sig ind i rækken af skelsættende begivenheder som Anden Verdenskrig, oliekrisen i 70’erne og Murens fald. De indvarslede alle en ny æra.
Med krigen i Ukraine og coronapandemien står vi i en ny og endnu navnløs æra.
“Der er nogle store skift på vej, men hvor det præcis ender henne, må vi være ydmyge om,” siger Jens Riis Andersen.
Ifølge McKinsey vil den nye æra især blive formet af fire stærke kræfter:
Det første er en ny verdensorden, hvor der ikke bare bliver handlet frit på tværs af grænser, men hvor geopolitiske spændinger vil skabe nye handelsmønstre og ændrede forsyningskæder. “Globaliseringen er ikke død, men den er ved at finde en ny form,” som Jens Riis Andersen siger.
Han tror dog, at erhvervslivet kommer til at opleve det helt forskelligt afhængig af, hvilken branche man er i, og hvilket produkt man sælger. Computerchip er allerede centrum for spændinger mellem USA og Kina. Til gengæld er det ikke givet, at dem, der f.eks. sælger kondisko, vil opleve store forandringer.
“Der lever vi for godt af hinanden og den globaliserede model,” siger Jens Riis Andersen.
For det andet vil en aldrende befolkning lægge et stort pres på sundhedssektoren. I Danmark var der i 2000 godt 21 ældre over 65 år for hver 100 personer i arbejdsstyrken. I dag er det steget til 30, og i 2035 vil der være 40 personer over 65 år for hver 100 danskere, der arbejder. Sådan er det i hele verden.
Den tredje store kraft er den grønne omstilling. McKinsey vurderer, at der skal investeres 7,5 pct. af det globale bnp – 1.900.000 mia. kr. – hvert år frem mod 2050 for at nå ambitionen om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grader. En enorm omstilling af det globale kapitalapparat.
Det fjerde og sidste er fremkomsten af nye teknologier, som kan tage alle former fra kunstig intelligens til nye teknologier inden for energi og bioteknologi, og som har potentialet til at skabe en enorm fremgang i velstanden.
Men hvor efterlader den nye verdensorden så Danmark?
“Dansk erhvervsliv kan, trods den svære globale situation, godt se optimistisk på fremtiden,” lyder konklusionen i McKinseys rapport.
Jens Riis Andersen giver et illustrativt eksempel på det:
Norge har i årtier levet rigtig godt af sin olie- og gasproduktion. Men de skal i gang med en meget grundlæggende omstilling og lave noget helt andet, hvis de skal placere sig bedst muligt i den nye æra. Også selvom de har meget kapital, fordi de har tjent så meget på energi så længe.
I Danmark er situationen mere ligetil. Vi skal fortsætte med det, vi allerede er gode til. Til gengæld er vores store opgave at forblive helt i front på de områder.
“Vi står relativt godt ift. mange andre lande. Den demografiske udvikling giver nogle udfordringer for landet – hvordan skal vi finansiere det? – men vi har også en stor sektor, der lever af at sælge løsninger til det. Det samme med den grønne omstilling. Mange af de store selskaber, vi har, får endnu mere medvind. Vi tror, at der er masser af muligheder for Danmark,” siger Jens Riis Andersen.
I alt har McKinsey identificeret ti såkaldte vækstplatforme, som Danmark bør satse på, der falder inden for de tre større tendenser: Grøn omstilling, aldrende befolkning og teknologisk revolution.
Det handler bl.a. om at være førende på vindenergi, power-to-x og bæredygtig transport, men også fødevarer, bioteknologisk innovation og evnen til at bruge kunstig intelligens.
Det er de ti vækstplatforme, som ifølge McKinsey kan skabe en øget dansk velstand på 315 mia. kr. i 2030. Det svarer til godt 12 pct. af den samlede danske økonomi sidste år.
Når Jens Riis Andersen skal give eksempler på, hvem der skal indfri potentialerne, er det den samme type virksomhed – f.eks. Ørsted, Vestas, Novozymes – som han nævner igen og igen, selvom han gør sig umage med ikke at nævne ét selskab for mange gange.
Selskaberne er karakteriseret ved tre ting:
De er allerede i front i de nicher, de opererer i, hvad enten det handler om vindmøller eller enzymer.
De er store og globalt orienterede. 30 pct. af aktiviteten i dansk økonomi kommer fra den sektor af globalt rettede virksomheder, der også er de mest produktive.
Og så er de alle sammen relativt gamle. Ingen selskaber er skabt senere end 1970’erne, og de fleste er grundlagt før Anden Verdenskrig. 28 af de 50 største danske virksomheder er skabt før 1945.
“Vi har nogle globalt rettede selskaber, der ligger i nicher, der nu får rigtig meget medvind. De sider så godt i deres nicher, og det er den fordel, vi skal blive ved med at bevare,” siger Jens Riis Andersen.
Man skal ikke udelukke, at der kan komme nye store danske virksomheder, f.eks. inden for power-to-x. Og der er også en særskilt diskussion om at blive bedre til at holde på nogle af de hurtigt voksende teknologiselskaber, der faktisk er grundlagt i Danmark, så de vokser sig store herhjemme, i stedet for at flytte ud.
Men det meste af det potentiale, der er i den nye verdensorden, skal forløses af de virksomheder, vi allerede kender, vurderer McKinsey.
Det afspejler sig også på to andre måder i de tanker, McKinsey gør sig om fremtiden for Danmark.
For det første taler McKinsey om økosystemer og platforme i stedet for brancher, fordi de store virksomheder og deres underleverandører ikke skal lade sig låse fast til et produkt eller en sektor.
På det bioteknologiske område f.eks. skal vi ikke kun tænke på det farmaceutiske, men på hele den underliggende teknologiplatform med fermentering og enzymer, “som vi er sindssygt gode til i Danmark,” som Jens Riis Andersen siger: “Det er et meget større landskab, end man umiddelbart tænker.”
Grænserne skal være flydende. Underleverandører til vindmølleindustrien skal også levere til power-to-x.
“Der kan godt opstå eller accelerere nye selskaber, vi ikke kender i dag af den vej,” siger Jens Riis Andersen.
Til gengæld skyder han en hvid pil efter forestillingen om, at Danmark pludselig skulle kunne skabe en stor teknologigigant, der kan gå på tværs af alt muligt, som Google og Apple gør det.
“Det handler ikke om, at vi skal skabe den næste Google eller Microsoft. Det løb er kørt
Jens Riis Andersen, partner, McKinsey
Når McKinsey ser et potentiale i teknologien, handler det om at få det ind i de eksisterende selskaber.
“Det handler om at være de første til at implementere teknologien. De selskaber, vi allerede kender i dag, skal lægge softwareservice oven på deres fysiske produkter. Det skal være en del af deres kerneforretning. Det handler ikke om, at vi skal skabe den næste Google eller Microsoft. Det løb er kørt.”
Lars Rebien Sørensen var fra 2000 til 2016 topchef i Novo Nordisk og er i dag formand for en af landets største pengetanke, Novo Nordisk Fonden, der ejer godt en fjerdedel af Novo Nordisk og Novozymes.
Han siger, at analysen af, at dansk erhvervsliv skal vænne sig til en ny verdensorden, ikke kun ulmer blandt konsulenterne i McKinsey.
“Det er ikke bare snak, det er noget, der bekymrer os alle sammen. Den geopolitiske situation, tror jeg, er noget, som alle, der er involveret i bestyrelsesarbejde og har et ansvar for at lede virksomheder, reflekterer over,” siger Lars Rebien Sørensen.
I 2011 var han selv med til at byde den russiske præsident Putin velkommen i København.
“Jeg har ovenikøbet et billede af det,” som han siger. Det var dengang de fleste så Rusland som et stort, nyt og spændende marked.
“Jeg har været en stor fortaler for globalisering. Nu er det bare en anden tid,” siger Lars Rebien Sørensen.
Det handler ikke kun om krigen i Ukraine.
Med de fortsatte spændinger mellem USA og Kina kan dansk erhvervsliv hurtigt ende i et endnu større dilemma, end de gjorde i Rusland.
“Det næste, der presser sig på for virksomhederne, er at tage bestik af situationen i relation til Kina. Hvor meget skal vi investere i Kina? Udgør det en lignende risiko, som vi har set udvikle sig med Rusland? Det er noget, der virkelig, virkelig optager folk, som jeg omgås med,” siger Lars Rebien Sørensen.
Og der er ikke rigtig nogle nemme svar. Det gælder også for Novozymes og Novo Nordisk, der er store globale virksomheder. “De kan ikke vælge ikke at være i Kina,” som Lars Rebien Sørensen formulerer det. Kina er et kæmpe marked, og Novo har lavet store investeringer i Kina.
“Men man skal være opmærksom på, at situationen kan spidse til, og at vi på et tidspunkt kan blive stillet over for nogle meget besværlige valg, hvis der kommer en konflikt mellem USA og Kina over Taiwan f.eks.”
Men hvis analysen på den måde er klar, hvad kan politikerne så gøre for at stille Danmark bedst muligt i den nye æra? Der er et vist ekko i forslagene fra McKinsey, erkender Jens Riis Andersen – en del er hørt før.
Det gælder f.eks. anbefalingen om at sikre bedre uddannelser inden for teknologi og naturvidenskab, så flere kan arbejde med power-to-x, bioteknologi og den næste generation af bæredygtige fødevarer. Eller anbefalingen om at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft, der udgør op mod halvdelen af ledelsesgruppen i de største og mest globale danske selskaber.
“Den geopolitiske situation tror jeg er noget, som alle, der er involveret i bestyrelsesarbejde og har et ansvar for at lede virksomheder, reflekterer over
Lars Rebien, formand, Novo Nordisk Fonden
Begge forslag støtter Lars Rebien Sørensen i øvrigt højlydt: “Det er helt indlysende, at vi har mangel på og for dårlig adgang til talent.”
Man kunne selvfølgelig have håbet, at der var dukket en stribe nye forslag frem i arbejdet med rapporten, siger Jens Riis Andersen. Men de velkendte forslag er kun blevet mere aktuelle af omstændighederne. At alle udfordringerne falder samtidigt:
“Det er totaliteten i det,” siger Jens Riis Andersen om, hvad der adskiller nu fra før.
Jens Riis Andersen er også gæst i Børsens podcast “Topchefernes strategi”.
Hør den her:
