Vinge knækkede af Vestas-konkurrents mølle

Penge
Eksklusivt for kunder
24. maj 2012 KL.20:27
Tyske Repower, der konkurrerer med Vestas på især det europæiske vindmøllemarked, blev sidste uge ramt af en ulykke på en af sine vindmøller.

En vinge knækkede simpelthen af en 2MW-mølle, der stod langs A10-motorvejen i Frankrig og var en del af den fire år gamle vindmøllefarm Chemin d'Ablis. Det skriver branchemediet Windpower Monthly.

Ingen personer eller bygninger kom til skade ved ulykken, og Repower og vindmølleparkens ejer EDF EN har nu iværksat en undersøgelse for at finde årsagen. Ifølge Windpower Monthly fortsætter de 25 andre vindmøller i projektet med at snurre.

EDF EN har tidligere bestilt vindmøller hos Vestas. Så sent som denne uge kom det frem, at de to selskaber er partnere på et sydafrikansk projekt, som dog ikke er endeligt godkendt.

/ritzau/FINANS