Skattesnydere søger alternative skjulesteder

Penge
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:10

Svenske skatterådgivere har haft travlt, efter Liechtenstein er kommet i søgelyset som populært land for skattely. Det skriver Svenska dagbladet.

Den svenske skatterådgivningsvirksomhed LP Corporate Services har oplevet en massiv efterspørgsel på skatterådgivning, efter at det ikke længere er sikkert for skattesnydere at have konti placeret i det lille alpeland. Svenskerne vil have råd om alternative skjulesteder for deres formue.

"De er urolige, stiller mange spørgsmål og vil flytte sine penge til mere sikre skatteparadis," siger Michael Hoffman fra LP Corporate Services til Svenska dagbladet. Bare i sidste uge blev rådgiverne kontaktet af 50 svenskere, som ønskede råd om hvor de skulle placere deres formue.

De mest populære alternativer til Liechtenstein er Panama i Centralamerika, Singapore og Hong Kong. Ifølge Svenske dagbladet går det svenske skattevæsen glip af skatteindtægter fra omkring 46 mia. svenske kroner, som svenskere har stående på udenlandske konti.