Sådan investerer du i valuta

Penge
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:13
Hvis du vil have del i gevinsten på valutamarkedet, er der flere måder at komme i gang på.

Som privat investor, der vil forsøge sig med investering i valuta, fremhæver Jyske Banks valutaanalytiker Morten Lykke Pedersen tre muligheder, der er de mest oplagte.

De tre muligheder er enten terminsforretninger, optioner eller strukturerede obligationer.

Terminsforretninger

Når man indgår en terminsforretning, låser du kursen fast i dag på noget, du får i fremtiden. Man fastsætter altså en valutakurs på aftaletidspunktet, der skal bruges på forretningens forfaldstidspunkt.

Du går ind i din bank og siger, du gerne vil købe pund senere, men sikre kursen nu. Hvis kursen stiger eller falder i mellemtiden, har du stadig købt til den aftalte kurs.

Man er altså forpligtet til at aftage den aftalte mængde valuta, uanset hvordan kursen måtte udvikle sig. Hvis du eksempelvis har aftalt at købe pund om 3 måneder til kurs 8,50, og kursen om 3 måneder ligger på 8,00, så har du tabt 50 øre pr. pund.

"Det svarer lidt til, at du låner 100.000 kr. i din bank, som du veksler til pund og sætter ind på en konto, hvor man modtager den engelske rente. Men da du har lånt i danske kroner, skal du betale den tilsvarende danske rente.

Gevinsten (eller tabet) er dermed kursændringen plus/minus-renteforskellen mellem den danske og den engelske rente, forklarer Morten Lykke Pedersen.

Når aftalen udløber, veksles pengene tilbage til den aftalte kurs. Man kan vælge at forlænge den, hvis man tror på, at pundet vil stige.

Optioner

Her er der adskillige muligheder, men Morten Lykke Pedersen fremhæver to muligheder som de mest oplagte for begyndere.

Den første type option minder om en lodseddel. Der er udstukket en strike-kurs. Hvis kursen inden for løbetiden rammer strikeniveauet, får du en præmie.

Hvis du ikke når strikeniveauet, sker der ikke noget. Man kan højest tabe den præmie, man betaler ved købet.

Den anden type option minder om en almindelig forsikring, hvor du kan forsikre dig mod kursstigning eller kursfald.

Ved en call-option giver det gevinst, hvis kursen ligger over det aftalte strikeniveau. Man har i praksis tjent forskellen mellem kursen ved udløb og det tidligere aftalte strike-niveau - fratrukket den præmie man oprindeligt betalte for optionen.

Ved en put-option forsikrer man sig mod kursfald forstået på den måde, at hvis kursen er faldet til under det fastsatte strike-niveau, så er gevinsten forskellen mellem kursen og strike-niveauet.

For både put- og call-optioner gælder det, at så længe man har købt optionen, er det maksimale tab lig præmien, man betalte for optionen.

Strukturede obligationer

Ifølge Morten Lykke Pedersen er strukturerede obligationer den mest simple måde at investere i valuta for nybegyndere.

En struktureret obligation er en kombination af en almindelig obligation og en option.

Valutaen er indbygget i optionen. Optionens værdi er baseret på valutakursens udvikling.

Ved den strukturerede obligations udløb får man udbetalt den samlede værdi af optionen og obligationen. Man vil typisk kun få udbetalt obligationens værdi, hvis valutakursudviklingen er gået i modsat retning end forventet.

Er valutakursen gået i den retning, man havde forventet, vil den samlede værdi af den strukturerede obligation typisk overstige den pris, man oprindeligt havde betalt. Dermed opnår man en gevinst.

Strukturerede obligationer har typisk en løbetid fra to år og udefter. Det er dog muligt at komme ud af handlen før tid.

Risici

Der er nogle faktorer omkring risiko, man skal tage stilling til, inden man kaster sig ud i valutaspekulation.

Man skal vurdere det pågældende lands økonomiske udsigter. Man skal også tage stilling til, hvor ens egen grænse for tab går.

"Du skal på forhånd beslutte dig for, hvor meget du er villig til at tabe. Når du når det niveau, du har besluttet dig for, så lukker du forretningen ned," siger Morten Lykke Pedersen.

Morten Lykke Pedersen fortæller, at mange kan have en tendens til at trække sig for sent ud i forventning om, at markedet ændrer sig, og at kursen stiger igen. Men der er stor forskel på markedet for valuta og aktier, pointerer Morten Lykke Pedersen og fortsætter:

"Hvis du kigger på aktier, stiger den ofte på den lange horisont. Valutaen, derimod, svinger inden for et bestemt niveau. Aktier bevæger sig mere end valuta."

Der kan gå meget lange perioder, inden en valuta når tilbage til niveau efter at have faldet.

"Der går typisk 5 til 7 år, fra man rammer bunden, til man kommer op igen, og måske ser man slet ikke niveauet igen," siger Morten Lykke Pedersen til borsen.dk.