Rådgivere: Sådan bliver du millionær

Penge
Eksklusivt for kunder
02. aug 2010 KL.16:11
Det er egentlig ganske enkelt ifølge flere økonomiske rådgivere: Behold de gode sparevaner, fra da du var studerende, og invester langsigtet i aktier.

"For at blive rig, skal du leve som en fattig," fastslår den økonomiske rådgiver Kathy Kristof i en artikel for CBS MoneyWatch.

Hun har blandt andet skrevet bogen "Investing 101", og hun råder nyuddannede til at beholde vanerne fra deres studietid, når de får deres første fuldtidsjob.

"Opfør dig økonomisk som du har gjort de sidste par år, og lad dig ikke friste til at købe en bedre bil, flytte til noget større eller spise middage på dyre restauranter," lyder det.

Et skridt foran

Amerikaneren Danny Kofke, der har skrevet en bog om, hvordan man overlever på en lærerløn, skriver i samme tone.

"Hvis du ikke øjeblikkeligt bliver vant til at bruge alt, hvad du tjener, er du allerede et skridt foran," skriver han og anbefaler blandt andet at lave madpakke frem for at spise dyre frokoster ude.

Samme opskrift bruger Thomas Stanley i bogen "The Millionaire Next Door".

Han mener, at den sikreste måde til at blive rig, er at sætte sin nye løn ind i langsigtede investeringer i aktiemarkedet, i stedet for at tillægge sig en ny hverdagsluksus.

"Invester aldrig kortsigtet i aktiemarkedet," lyder det samstemmigt fra både ham og de øvrige økonomiske rådgivere.

Indhenter det tabte

Det sidste årti er aktiekurserne gennemsnitlig faldet 1 pct., og det var historiens værste periode på markedet. Det er et godt tegn, for de som begynder at investere på aktiemarkedet netop nu, fastslår også Kristof.

"Markedet vil opleve en "catch up"-periode, hvor det tabte bliver hentet, men også på lang sigt, kan vi vente fremgang," skriver hun.

Hun understreger, at der ikke er noget, der hedder "et gennemsnitligt år" på aktiebørserne, men efter et dårligt årti viser historiske erfaringer, at det går op igen.