Lars Tvede: "Russiske aktier er noget af det, jeg har tjent mest på i mit liv"

316166_16_9_large_206.jpg
Penge
Eksklusivt for kunder
14. dec 2015 KL. 9:23

Storinvestoren Lars Tvede, der til daglig bor i Schweiz, har både brændt fingrene på Rusland og tjent på Bugattier. Store risikable investeringer har dog lært ham at skrue lidt ned for utålmodigheden.

Denne artikel er en del af magasinet Penge. Læs det hele her.

Hvad har du lært om penge?

Først og fremmest at de giver en noget frihed til at realisere nogle drømme. Og det kan man ikke have for meget af. Samtidig er penge også en målestok: De måler, hvor godt det, man gør, er. Uanset om man skriver bøger, holder foredrag eller investerer. Penge viser, hvor meget værdi man skaber for andre.

Hvad har ændret sig med alderen i dit forhold til penge?

Jeg er utålmodig og vil gerne have, at ting er færdige, lige så snart jeg får idéen. Derfor har jeg altid været en aggressiv investor, der tit har været fuldt investeret og moderat gearet. Alderen har lært mig at skrue ned for utålmodigheden – mest fordi man, når man kører det så hårdt, ikke kan tage øjnene fra bolden i to sekunder, uden at man skal være opmærksom på alle risici. Selv om gearingen i sig selv forøger afkastet, kan den medfølgende risikostyring trække tilsvarende fra.

Hvad har du lært om dig selv?

At min personprofil er langt mere intuitiv end analytisk. Hvis man er analytisk, er man mere tiltrukket af at investere i et enkelt selskab, at grave sig ned i regnskaber eller dykke dybt ned i noget teknologi. Jeg er på hjemmebane, når jeg kan gennemgå en kæmpe mængde overordnet information og finde temaer der. Jeg er makroinvestor, så mit speciale er at se store temaer og holde fast i dem i mange år.

Hvad lærer du dine børn om penge?


Jeg lærer dem ingenting, faktisk. Egentlig tror jeg, at børn ikke i så høj grad hører efter, hvad man siger, men i stedet kigger på, hvad man gør. Min ældste datter på 22 blev også iværksætter – ikke fordi vi forventede det, men nok mere fordi hun altid har hørt andre familiemedlemmer og -venner snakke om alle deres projekter.

Penge
Hvad bruger du økonomisk frihed til?


Vi sejler tre måneder hver sommer på Middelhavet, hvilket er en helt anden livsstil end resten af året. Jeg har svært ved at læse ved et skrivebord, men på dækket af en båd hænger det fint sammen. Om vinteren bor vi halvt i Verbier (også i Schweiz, red.) i vores skihytte. Det er det fedeste sted i verden.

Og så bruger jeg friheden til at gøre de ting, jeg vil, når jeg vil dem. Jeg skriver bøger og holder foredrag, fordi det er noget, jeg nyder. Det er ikke det, jeg lever af, men jeg nyder tankeprocessen, møder masser af mennesker og får afklaret nogle tanker om verden og investeringer.

Hvilken luksus under du dig selv?

Jeg kan godt lide rødvin. Jeg vil gerne have et glas god vin til min middag. Min fitness-træner synes ikke, det er den bedste ide. Men jeg køber vin, jeg synes smager godt til en ikke urimelig pris. Jeg køber ikke prestigevine; jeg køber dem for at drikke dem.

Det, jeg betragter som den største luksus, er, at jeg arbejder rigtig meget – men jeg kan selv bestemme, hvornår jeg vil lave hvad. Jeg har meget store frihedsgrader med, hvornår jeg står op om morgenen, træner, spiser, læser, møder folk og så videre. Jeg gør altid de ting, jeg er oplagt til. Det gør, at jeg er effektiv.

Hvad har påvirket dit syn på tingene?

Der er især tre store tanker, der har gjort indtryk på mig: Den første er investeringschefen for Yale-universitetets fond, David F. Swensen. Han påtog sig meget risikable investeringer, men undgik ret megen korrelation imellem dem.

En anden var akademikeren Jeremy Siegel, der viste, at en dollar investeret i hhv. guld eller aktier i 1802, i dag var blevet til til hhv. 3-4 dollar eller over en million, når man justerer for inflation. Hvis man accepterer de større udsving, der er i aktier, vil man blive massivt belønnet på sigt.

Det tredje er fra både Warren Buffett og flere bankstrateger: Hvis man kigger over 100 eller 200 år på gennemsnits-bnp pr. capita, vil det svinge omkring en linje, der bare stiger. Når der kommer en rigtig stor nedtur, bliver det indhentet af en lang eller stor optur. De usædvanlige episoder afløses jo næsten altid af en tilbagevenden til det normale.

Et udpluk af makroinvestorens bedste og værste investeringer

Bolig og Bugatti
Familien er bosat i Schweiz, hvor de har to huse, som de begge benytter flittigt.
“Vi har både et helårshus i Zug, hvor vi bor, og så har vi en skibolig i Verbier, som vi bruger flere måneder om året. Begge boliger har været forrygende investeringer.”

Selv om biler ikke er et investeringsmål, har Lars Tvede dog stadig rørt lidt ved området og “tjent lidt på biler” for flere år siden, hvor han “købte nogle Bugattier, som jeg fik solgt rigtig godt.”

Russiske aktier
Lars Tvede har undervejs haft stor succes med russiske aktier, og det var især omkring årtusindskiftet, det gik godt. “Det er noget af det, jeg har tjent allermest på i mit liv. Jeg købte meget stort ind i 2000-2001 gennem nogle fonde og i nogle af de store energivirksomheder.”

I foråret 2014 foreslog Lars Tvede dog at udnytte forskellen i aktieafkast og lånerenter ved at optage lån i yen for at investere i russiske aktier.
Efterfølgende faldt yen som ønsket stærkt i værdi, mens russiske aktier desværre også kollapsede, hvilket kostede på investeringen.

Valuta
Det store fokus på makroinvesteringer har også kastet Lars Tvede ud i nogle investeringer, som de færreste kan håndtere – især inden for valuta.

“Jeg købte engang 14 trilliarder tyriske lira. Det var lige, da der var enorm krise i landet, og renten var hævet til 40 pct. Tallet var så stort, fordi der gik ca. 1 mio. gamle lira på en dollar. Så bankens computer havde ikke plads nok til alle nullerne, så den satte bare værdien til nul. Jeg gjorde noget tilsvarende med argentinske pesos, da det stod værst til derovre.”

Guld

Der er ingen aktivklasser, der går fri af søgelyset for Lars Tvede, men ofte – som med en af de ældste typer investering i verden: guld – er de typisk pakket ind i mere komplekse finansielle instrumenter.

“Jeg lavede en rigtig god gevinst på guld sidste år, hvor jeg i en af handlerne fordoblede min investering over en weekend, lige da guldprisen faldt drastisk. Handelen var med en deep-out-of-the-money put-option, som er en særdeles aggressiv måde at gamble på faldende priser.”

Smallcap
En af de få ting, Lars Tvede dog har lært at holde sig fra, er smallcap-enkeltaktier. Investeringer i små firmaer med gode historier har givet nogle skrammer i overfladen på hans ellers stærke investeringskatalog.

“Der er jeg jo uden for min egen ekspertise. Jeg er ikke analytiker – jeg er bedre på makro, og der har jeg haft nogle gange, hvor jeg har tabt næsten hele min investering i en given aktie.”
“Jeg investerede i norske Funcom, som havde et computerspil, der var blevet fantastisk, hvis det var gået godt. Men det gik ikke godt.”

“Jeg investerede også i kapitalisering af græske Alpha Bank, hvor man fik nogle warrants – altså rettigheder til at købe flere aktier. Jeg solgte aktierne med fortjeneste og beholdt mine warrants, hvorefter den græske økonomi så faldt fra hinanden igen. Det var ikke et tab, men det var i den grad en gevinst, jeg gik glip af.”