EU når milepæl på 100 gigawatt fra vindenergi

Penge
Eksklusivt for kunder
27. sep 2012 KL. 7:22
Det tog tid at få gang i brugen af vindmøller i euroregionen, men med årene er det gået så stærkt, at der kan generes nok energi til at dække det årlige energiforbrug af ikke mindre end 57 mio. husholdninger.

Det fremgår at tal fra den europæiske vindmølleorganisation, EWEA, der fortæller, at branchen nu har nået en milepæl på 100 gigawatt i installeret vindmøllekapacitet. Mens det tog omkring 20 år at nå de første 10 gigawatt, blev der de efterfølgende 13 år installeret vindmøller med en kapacitet på hele 90 gigawatt, og halvdelen af den nuværende kapacitet er installeret over de seneste seks år, fortæller organisationen.

/ritzau/FINANS