EU-kommissionen vil flå aktiehandlere

Penge
Eksklusivt for kunder
30. okt 2010 KL. 8:22
Handel med værdipapirer skal beskattes, mener EU-kommissionen. Den foreslår derfor en global skat på finansielle transaktioner.

Det skriver Børsen lørdag.

Ideen er, at hver eneste handel bliver pålagt en lille skat på f.eks. 0,1 pct. Det løber så hurtigt op i flere hundrede milliarder kroner.

Beregninger fra 2006 lavet af Austrian Institute of Economic Reasearch viser, at en skat på 0,1 pct. på handel med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter alene i Europa vil kunne indbringe mellem 1318 og 2771 mia. kr. årligt afhængigt af, hvor meget handlen falder som følge af skatten.

En mindre omfattende skat, der beskatter handel med aktier og obligationer, men ikke afledte instrumenter, vil ifølge Kommissionen kunne hente mere beskedne 135 mia. euro. Det svarer til hele EU's nuværende budget. Heraf vil godt 15 mia. kr. komme fra handlen hos Nasdaq OMX Nordic.

I banksektoren er man dog yderst skeptisk. Peter Straarup, der er formand for Finansrådet, peger på, at det vil begrænse handlen betydeligt, skriver Børsen lørdag.